Leksikon

LEKSIKON giver dig korte forklaringer på ord og begreber fra energidebatten.

Se også: menu-punktet: ENERGIKILDER

Forklaringer markeret med: ****** betyder: Her mangler nogle oplysninger.
I teksten er der anvendt flere dele-streger end normalt. Dette gør teksten lettere at læse for skoleelever, der benytter LEKSIKON, når de skriver projekter om klima og energi.

Kommentarer til LEKSIKON sendes til hs@reo.dk eller holger@skjerning.nu

Tlf.: 26 49 80 31. Opdateret: 25.02.2017  (bortset fra enkelte landes data).​

A​    B  C   D    E    F   G​    H  ​  I​    J    K    L    M   N    O    P    R    S    T    U    V    W​    X

Om dette Leksikon

Energi-politiken i Danmark er meget kompliceret, fordi vi får energi fra olie, kul, naturgas, vindmøller, solceller og biomasse (herunder importerede træpiller). Desuden importerer vi store mængder strøm fra vand- og kernekraft. For at tage stilling til energi- og miljø-politik, skal man derfor vide noget om alle disse energikilder. Kernekraft (= atomkraft) er den mest komplicerede (høj-teknologiske) af disse energikilder. Derfor har REO siden 1976 lagt vægt på at forklare en række kernefysiske begreber: atomkerner, neutroner, spaltning (= fission), kædeproces, beriget uran, oparbejdning, stråling, radioaktivt henfald, osv. 

Hvis du mangler oplysninger, eller hvis du har kommentarer til hjemmesiden og LEKSIKON, er du velkommen til at skrive til hs@reo.dk eller holger@skjerning.nu

A​....

Affalds-deponering

Det brugte brændsel fra kernekraftværker er meget radioaktivt og skal deponeres, så det ikke forurener omgivelserne. Efter en tids lagring (f.eks. 30 år) kan det enten deponeres uden oparbejdning (Sverige) - eller det kan oparbejdes og indkapsles i beholdere (canistre), der placeres nogle hundrede meter nede i grundfjeld eller salthorste. - Hvis brændslet oparbejdes (Frankrig, Tyskland), fylder det radioaktive affald meget mindre og kan derfor deponeres meget billigere. Se "Oparbejdning" og "Slutdeponering".
Sidste nyt: Måske skal affaldet slet ikke deponeres! - Nye reaktortyper kan nemlig "brænde" det brugte affald og udnytte det uran, der ikke blev spaltet i de nuværende reaktorer.
Man kalder næste generation af reaktorer for "4. generations-reaktorer". Det gælder formeringsreaktorer, IFR-reaktorer, og muligvis thorium-reaktorer.
Se IFR-reaktor. thorium-reaktor og formerings-reaktor.

Actinider

I alt 15 tunge grundstoffer - fra nummer 89 til 103 - kaldes actinider. Navnet skyldes, at den letteste (nr. 89) er actinium.
Ofte bruges betegnelsen for grundstoffer, der er tungere end uran. De dannes i reaktorer, når uran bliver bombarderet med neutroner. Hvis disse optages i kernerne, bliver de tungere og bliver derfor til grundstoffer med et højere atomnummer.
Et velkendt eksempel er plutonium (Pu), der har nummer 94 (uran: 92).

Albanien

Albanien har ikke kernekraft.

Armenien

Armenien har et kernekraftværk (Metsamor-2), der dækker ca. 40% af elforbruget. Typen er den russiske VVER-440/230-reaktor, der ikke menes at opfylde vestens krav til sikkerhed.

Atom

Alt materiale (metaller, mineraler, væsker og gasser samt mennesker, planter og dyr) består af atomer, der ofte sidder sammen i molekyler. F.eks. danner to brintatomer (2 H) og et iltatom (O) et vandmolekyle (H2O). - Atomet består af en positiv atomkerne med negative elektroner udenom. Se også "Atomkerne".

Atombombe

Se "Kernevåben".

Atomkerne

En atomkerne består af positive protoner og neutrale neutroner, der holdes sammen af de såkaldte "kerne-kræfter". - Da de positive protoner frastøder hinanden, skal der et vist antal neutroner til at holde kernen sammen. - Protoner og neutroner har omtrent samme masse, og deres samlede antal kalde kernens "massetal".

Atomkraft (a-kraft)

Se "Kernekraft".

Atomaffald

Se "Radioaktivt affald".

Atomreaktor

Se "Reaktor".

B....

Bangladesh

Landet har ikke kernekraft, men har i november 2011 besluttet at bygge et kraftværk med to russiske reaktorer på hver 1000 MW. Bygningen er endnu ikke (2016) påbegyndt.

Barsebäck-værket

Ved Øresund - (omtrent over for København) ligger Barsebäck-værket, der fra 1975 til 2005 leverede strøm til Sydsverige og Danmark. Der var to enheder (blokke) på hver 615 MW, som af politiske grunde blev lukket i 1999 og 2005.

Belgien

Belgien har​ syv kernereaktorer på ialt 5900 MW, der dækker 38 % af elforbruget. 

Beriget uran

Uran findes mange steder i naturen, i jord, granit og forskellige mineraler. Det består af 99,3% uran-238 og 0,7% uran-235. Hvis man ved fysiske metoder (diffusion eller i centrifuger) fjerner en del uran-238, får man uran med f.eks. 3% uran-235. Dette kaldes "beriget uran", og det bruges til brændsel i de fleste reaktorer. Se "brændsel (til reaktorer)". Højt beriget uran indeholder ca. 50-99% U-235, og det kan benyttes i kernevåben og i forskningsreaktorer. IAEA kontrollerer derfor, at anlæg til berigning af brændsel ikke benyttes til fremstilling af højt beriget uran. Se IAEA.

Berigning

Se "Beriget uran".

Bindings-energi

I kernefysikken er bindings-energi den energi, der frigøres, når en tung atomkerne spaltes til to lettere. - Det er denne energi, der udnyttes i et kernekraftværk. - Kemisk bindingsenergi er den energi, der frigøres, når f.eks. brint (hydrogen) - sammen med ilt (oxygen) - forbrænder til vand: H2 + O => H2O - eller når kulstof brænder til kuldioxid: C + O2 => CO2.

Bio-brændsler

Affaldstræ, flis, halm, husholdnings-affald m.m. kaldes tilsammen for biobrændsler eller biomasse. De består alle af organisk stof, og når de afbrændes (til varme og evt. el-produktion) frigives der samme mængde CO2, som planterne optog under væksten. De kaldes derfor "CO2-neutrale". - Nogle lande er begyndt at dyrke afgrøder alene med det formål at benytte dem som biobrændsler - enten direkte til varme- og el-produktion, eller til fremstilling af bio-ethanol (=sprit), der kan bruges i biler, - evt. sammen med benzin.

Biogas

Når bio-masse (organisk affald fra dyr, planter og gamle lossepladser) får lov til at "rådne" uden tilførsel af ilt, dannes der gasser, især metan, CH4. Gasserne kaldes biogas, og de kan bruges til samme formål som naturgas. - En fordel ved at "forgasse" affaldet er, at de fleste bakterier (nogle smittefarlige) dræbes ved processen, så rest-affaldet kan bruges som gødning.

Brasilien

Landet har to trykvands-reaktorer på tilsammen 1,8 GWe. De bygger på et tredje kk-værk på 1350 MWe, som (2015) endnu ikke er færdigt. Det overvejes at bygge yderligere 4, 5 eller 6 kk-værker på hver ca. 1000 MWe i den nord-østlige del af landet inden 2030.
Desuden bygges flere store vandkraftværker.

Brint-bombe

REO beskæftiger sig ikke med bomber! - men se "Kernevåben" og http://en.wikipedia.org/wiki/Teller%E2%80%93Ulam_design

Brugt brændsel

Når brændsels-elementerne har siddet 3-5 år i reaktoren, er indholdet af uran-235 under 1%, og de skal derfor udskiftes med nye, der indeholder ca. 3%. - Derefter sendes det brugte brændsel enten til oparbejdning - eller oplagres i et mellemlager til det (efter ca. 30 år) skal indkapsles og slutdeponeres. Se "oparbejdning", "slut-deponering" og "affalds-deponering".

Brunkul (engelsk: lignite)

Brunkul er "dårlige" kul, der nærmest er en mellemting mellem tørv og stenkul. (Se "kul"). De er normalt ikke så gamle som rigtige kul og har mindre brændværdi, ca. 15-20 GJ/ton. De indeholder tit store mængder aske og er derfor mere forurenende end stenkul. De brydes normalt i overflademiner, hvor man fjerner den jord, der ligger over dem og derefter graver dem op med store gravemaskiner. - Brunkul findes mange steder, stort set samme steder som stenkul. Bl.a. er der mange i Polen og Tyskland, men de udnyttes som regel kun lokalt pga. den ringe brændværdi. - Også i Midt-jylland findes brunkul! Under 2. verdenskrig brød vi ca. 15 mill. ton, som blev presset til briketter og brugt til opvarmning og i bilers gas-generatorer.

Brændsel (til kernekraft)

Beriget uran (normalt ca. 3% U-235) omdannes til uran-dioxid (UO2), der presses til piller (diameter ca. 1 cm). Pillerne lægges i lange rør (brændsels-stave), der samles i bundter, som kaldes brændselselementer. I en mellemstor reaktor sidder der ca. 200 brændsels-elementer, placeret lodret, så kølevandet kan passere op mellem dem. I alt indeholder en reaktor 150-200 ton uran. 

- I den canadiske CANDU-reaktor sidder brændselselementerne vandret, og de kan udskiftes, mens reaktoren kører!

Brændsels-element

Se "Brændsel".

Brændsels-celler

En brændselscelle kan skabe elektrisk energi ud fra f.eks. brint eller metan og ilt - uden at forbrænde gasserne. Mange steder i verden, bl.a. i Danmark, eksperimenterer man med forskellige typer brændselceller. Processen foregår i et porøst materiale, så den kemiske proces foregår uden åben ild. Cellen er omgivet af to elektroder, hvorimellem der opstår en elektrisk spænding. På denne måde dannes der således både elektrisk energi og varme - og der dannes CO2 og vand. Virkningsgraden ved elproduktionen forventes at blive 55-60%, som er højere end på et almindeligt gasfyret kraftværk (maks. 48%). - Desuden kan anlæg med brændselsceller anvendes i små enheder, f.eks. i biler, boliger, industri, m.v.

Brændsels-kredsløb (fuel cycle)

Hele processen: uran, brændsel, energi-udvikling, oparbejdning, affald og deponering... kaldes brændsels-kredsløbet.
Princippet ses på figuren, hvor den grønne kreds benytter oparbejdning (genbrug) af uran og plutonium, og hvor den grå deponerer det brugte brændsel uden genbrug. ⇒ Klik her

Brændsels-skift

Når uran-brændslet har siddet 3-5 år i en reaktor, skal det udskiftes (se "brugt brændsel"). De inderste brændsels-elementer i kernen tages først ud, og resten rykkes ind imod midten. Yderst placeres de nye elementer, hvorefter reaktoren kan køre ca. et år før næste brændsels-skift.

Bulgarien

Bulgarien har to kernekraftværker, der leverer 33% af strømmen. To VVER-reaktorer på hver 1000 MWe forventes bygget i nærmeste fremtid.

BWR-reaktor

Engelsk: Boiling-Water Reactor = Kogendevands-reaktor - eller kogevands-reaktor (Se denne).

Bølgeenergi

Når vinden blæser over hav, dannes der som bekendt bølger. De indeholder energi - både potentiel og kinetisk energi. Denne energi kan udnyttes til el-produktion på forskellige måder, f.eks. ved at lade flydere vippe op og ned og trække en el-generator. Der eksperimenteres med at opnå en acceptabel virkningsgrad og at gøre "maskinerne" i stand til at holde til påvirkningerne. - Formanden for "Bølge-energi-foreningen", Stig Vendeløv, oplyser (januar 2008), at to forsøgsanlæg afprøves ved Nissum Bredning: Wave Star står på havbunden og er endnu kun en model i 1/10 størrelse. Den har en række flydere, der vipper op og ned og pumper hydraulikolie til en motor/generator. Den anden, Wave Dragon er i 1/2 størrelse og skal ligge for anker på dybere vand. Her løber bølgerne op ad en rampe, og havvandet løber derefter ned gennem turbiner. Den er tilsluttet el-forsyningen i THY, men vi har ikke oplysninger om driftsresultater. Ved Portugal er en prototype på 750 kW (Salters Duck) klar til idriftssættelse.- Generelt forventes effekten fra bølgemaskiner at være mere stabil end effekten fra vindmøller, og da bølgerne jo fortsætter et par døgn efter kraftig blæst, vil strømmen fra bølgemaskiner i en vis udstrækning kunne udligne den meget varierende effekt fra vindmøllerne.
Generelt har en række forsøgsanlæg ikke kunnet tåle påvirkningerne ved kraftig bølgegang og skulle hurtigt repareres eller er opgivet. Og der er ingen fungerende anlæg i fuld størrelse i Danmark.

C....

Canada

Canada har (2016) 19 CANDU-reaktorer, som tilsammen dækker 16% af elforbruget. CANDU er en trykvandsreaktor, der benytter tungt vand (se dette) som moderator og derfor kan bruge naturligt uran med kun 0,7% U-235. Derfor ingen berigning.
Der er planlagt 8-10 mere moderne reaktorer, bl.a. to meget store enheder. De er (2016) endnu ikke påbegyndt.

Candu-reaktor

Canadierne har udviklet en reaktor, der kan køre på naturligt uran. Se "beriget uran". Det er en trykvandsreaktor, hvor kølevandet nærmest brændsels-elementerne er "tungt vand", der absorberer langt færre neutroner end almindeligt vand (let vand). Derfor behøver man ikke at berige uranet. Desuden har reaktoren vandret-liggende brændsels-elementer, der kan udskiftes under drift, så reaktoren kan køre meget længe uden stop. Se også "Tungt vand".

Canister

Når det brugte brændsel er oparbejdet (se "oparbejdning"), kan det høj-radioaktive affald omdannes til glas, der - mens det stadig er flydende - hældes på rustfri stål-beholdere (canistre). De kan være ca. 25 cm i diameter og 1,80 meter lange. Frankrig har gjort dette i en årrække. Både rustfrit stål og glas kan tåle vand i flere tusind år og tilbageholder derfor affaldet effektivt, hvis der dannes sprækker i affalds-depotet.

Centrifuge- berigning

Uran i naturen indeholder 0,7% U-235 og 99,3% U-238. Men i normale reaktorer benyttes ca. 3% U-235. Derfor "beriger" man uranet ved at fjerne så meget U-238, at resten indeholder 3% U-235. Se under Uran. Det kan gøres enten ved diffusion eller med centrifuger. Indtil for få år siden benyttede man diffusion, hvor man udnytter, at den lette U-235 på gasform bevæger sig lidt hurtigere end den tunge. Dette gentages, til man opnår den rette berigning. - Nyere anlæg benytter højhastigheds-centrifuger, hvor den tunge isotop slynges mere udad i centrifugen, end den lette. Og ved gentagne gennemløb kan man opnå den berigning, man ønsker. Centrifuge-metoden er langt mindre energikrævende end diffusionsmetoden - og benyttes derfor mere og mere.

CO2 (kuldioxid)

Både kul, olie, naturgas og biomasse indeholder kulstof (C). Når kulstof forbrændes, dannes kuldioxid (CO2). Af 12 gram kulstof dannes 44 gram CO2. Kuldioxid kaldes en drivhusgas, fordi den absorberer en del af den varme, der udstråles fra jordoverfladen. Derved opvarmes atmosfæren og Jordens overflade. - Det kaldes "drivhuseffekten". Se denne.

Containment

Se "Reaktor-indeslutning".

D....

Drivhuseffekten

Indholdet af kuldioxid (CO2) i atmosfæren er de sidste 100 år vokset fra 280 ppm til 400 ppm (parts pr. million) - eller fra 0,028 % til 0,040 %. 

I samme periode er Jordens middeltemperatur steget ca. 0,6 grader, noget mere ved polerne. Og det er nu næsten helt sikkert, at det voksende indhold af CO2 er hoved-ansvarlig for denne temperaturforhøjelse, - altså for den øgede "drivhuseffekt". CO2 kaldes derfor en "drivhusgas". Også methan, freon, ozon og vanddamp er drivhusgasser. - Beregninger viser, at den øgede drivhuseffekt også forventes at medføre flere hvirvelstorme, skybrud, oversvømmelser, havstigninger, m.m. Klima-zonerne forrykkes, så nogle områder bliver mere frugtbare og andre mere tørre. - Man kan sige, at det er menneskenes hidtil største eksperiment!! - For ingen kan forudsige bare nogenlunde præcist, hvad virkningerne bliver.

Drivhusgas

Se "CO2" og "Drivhuseffekten".

E....

Effekt ...
elektrisk og termisk

Effekt betyder energi pr. tidsenhed. 1 watt = 1 joule/sekund. Et stort kraftværk producerer som eksempel: 1000 megawatt (MW) eller 1 gigawatt (GW) - og en meget stor vindmølle: 8 MW.

Effekt kan også kaldes "arbejdshastighed", mens energi svarer til arbejde.

De fleste kraftværker fungerer på den måde, at de først laver varme (termisk effekt Wt) og damp, som driver en turbine, som trækker en generator, der laver strøm. Den elektriske effekt angives som MWe eller GWe (mega- og giga-watt). Se også "termisk effekt".
Hvis man ganger effekten med tiden, fås den leverede energi. Et kraftværk på 1000 MW, der kører 300 døgn på et år, leverer derfor: 1000*300*24 MWh = 7.200.000 MWh = 7.200.000.000 kWh. - En 60W lampe, der lyser i 24 timer, bruger: 60*24 = 1440 Wh = 1,44 kWh. En kWh i Danmark koster ca. 2,30 kr, så prisen er 3,30 kr. 

Solens stråler (lys og varme) tilfører Jorden en effekt på ca. 1000 W/m2. En del af denne effekt kan "opsamles" af en solfanger og benyttes til opvarmning af boliger. Eller man kan med solceller producere 15-20% af denne effekt, altså 150 - 200 W/m2. - Vindmøller udnytter vindens kinetiske energi, men effekten varierer meget (med ca. 3. potens af vind-hastigheden!). - Derfor kan kun en vis del af elektriciteten produceres med vindmøller. Man kan nemlig ikke "gemme" strømmen til vindstille perioder. - Se "Vindmøller".

Effektfaktor (COP) for varmepumper

Se "varmepumpe".

Egypten

Landet har endnu ikke kernekraft, men planlægger mindst to enheder, der skal placeres ved Middelhavet vest for Alexandria. I samarbejde med Rusland planlægges desuden en VVER-reaktor på 1000 MWe

Elektrisk effekt

Se "Effekt".

Energi​

​Energi og arbejde måles i joule (J). Forbrænding af kul, olie og gas - og spaltning af uran-kerner - frigør energi i form af varme (brænd-værdien). F.eks. dannes der 42 MJ ved forbrænding af 1 kg god olie, altså brændværdi: 42MJ/kg eller 42 GJ/ton olie. - Kul har mindre brænd-værdi, ca. 25 GJ/ton. - "Energi" og "effekt" er to forskellige fysiske størrelser. Energien fås ved at gange ​effekten med tiden. F.eks. er 1 joule = 1 watt gange 1 sekund. - Elektrisk energi angives oftest i kWh = kilowatt-timer. Større energier i MWh, GWh eller TWh. Danmarks årlige elforbrug er ca. 35 TWh = 35 milliarder kWh. - Energi pr tidsenhed kaldes effekt. - Se "Effekt". Den måles i W (watt, kilowatt, megawatt, osv). Energiforbruget i Danmark og i hele verden kan ses øverst under "ENERGIKILDER".

​​

Energi-besparelser

Begrebet "Energi-besparelser" er blevet et modeord i den danske energidebat. Men selv om Danmark nok er det land i verden, der har gennemført flest energibesparelser, er det kun lykkedes at holde energiforbruget nogenlunde konstant gennem de sidste 30 år.
Det skyldes naturligvis, at vi er blevet flere, der har råd til at anskaffe vaskemaskiner, frysere, tumblere, store fladskærme, flere biler, og fordi vi rejser mere og længere væk end for 20 år siden. Med andre ord: Den højere levestandard har opvejet besparelserne.
Det vigtigste for klima og miljø er derfor at fremstille den energi, vi skal bruge på de bedst mulige måder. - Og det er her, at kernekraften kan yde et væsentligt bidrag - næsten uden at påvirke klimaet.

England

Se "Storbritannien".

EPR-reaktor

​Dette er en ny, moderne reaktortype (EPR = European Pressurized Reactor). Den første bygges i disse år i Finland, og to er på vej i Storbritannien og en i Frankrig.

​EPR-reaktorer har en række sikkerhedsmæssige fordele og højere virkningsgrad, men bliver desværre dyrere end forventet. Det skyldes bl.a, at der endnu kun bygges ganske få. Og "prototyper" vil altid være dyre.

EU

Det europæiske samarbejde (EU) har som bekendt til hensigt at samordne en række fælles interesser i medlemslandene. - Men på energi-området har der indtil ca. 2000 været en udpræget tilbageholdenhed med at fremsætte ønsker og visioner for den langsigtede energipolitik. - Der er dog enighed om at opprioritere "energibesparelser" og anvendelse af "vedvarende energi", men også kernekraft nævnes nu som et effektivt led i klimapolitiken. Frankrig ligger forrest i EU, idet ca. 75% af landets elektricitet kommer fra kernekraft, - og Frankrig har derfor et af EU`s mindste CO2-udslip pr. indbygger.- Mere kernekraft i EU vil desuden gøre os mindre afhængige af import af olie og gas og (som sagt) reducere udledningen af kuldioxid (CO2). Der er enighed om at reducere CO2-udledningen 20% i 2020 - i forhold til 1990. Og 20% af energien skal komme fra vedvarende energi. - Det diskuteres, om der burde (logisk!) stå 20% fra CO2-fri energikilder. Så kunne kernekraft medregnes. Men politik er ikke altid logisk!

F....

FBR (Fast Breeder Reaktor)

Det hedder på dansk: formeringsreaktor. Se denne.

Finland

Finland har fire reaktorer i drift. To i Lovisa og to i Olkiluoto, ialt 2800 MW. De leverer 34 % af elforbruget.

Desuden bygger de en stor ny reaktor Olkiluoto 3, som er en moderne 1600 MW EPR-reaktor. Den er meget forsinket, da det er den første EPR-reaktor, der bygges. Altså en prototype.

Desuden er der juridiske problemer om færdiggørelse og pris.​ Se EPR-reaktor.

Der er desuden planlagt en 6. reaktor.

Fission

Fissiog. I en kerne-reaktor spaltes især uran-235-kerner til lettere atomkerner. Derved frigøres varme, der i et kernekraftværk benyttes til el-produktion - og i fremtiden evt. også til procesvarme.

Der kan også produceres fjernvarme, men det sker kun få steder.

Fissions-produkter

Spaltnings-produkterne = fissions-produkterne er normalt radioaktive, dvs. de "henfalder" til lidt lettere kerner og udsender samtidig ioniserende stråling. Disse stoffer kan meget sjældent bruges til "noget fornuftigt" og er derfor kernekraftens affald. Da dette affald som sagt er meget radioaktivt, skal det behandles på anlæg, hvor det ikke udsætter personale og omgivelser for fare. - Det opbevares derfor de første 30 år under mindst 3 meter vand, som ikke tillader strålingen at passere. Senere transporteres det i tykvæggede og tætte beholdere, der kan tåle stød, vand og brand. Se "Affalds-deponering".

Fjernvarme

Danmark er førende, når det gælder fjernvarme. Næsten alle vore store byer og en masse mindre byer får fjernvarme, nogle fra de store centrale kraftvarmeværker, og nogle fra mindre "decentrale" kraftvarmeværker.
Der er flere typer kraftvarmeværker. De store værker fyrer med kul, olie eller gas der opvarmer vand til damp, som driver turbiner, der trækker en el-generatorer. Efter turbinen afgiver dampen resten af energien i en varmeveksler, der opvarmer det fjernvarmevand, der sendes ud til forbrugerne. Den type kv-værk kaldes et "modtryksværk", fordi damptrykket bag turbinen er større end på et rent el-værk, der jo køles med havvand (et kondensværk).
Derfor producerer et kondensværk mere elektricitet end et modtryksværk. - Til gengæld får man fjernvarme, så den totale virkningsgrad fra brændsel til el + varme er højere på kv-værket.
I en anden type kv-værk trækker en gasmotor generatoren, der leverer strøm, og spildvarmen fra motoren opvarmer fjernvarmevandet i en varmeveksler.
Se dog en 3. mulighed under "Fjernvarme på en anden måde".

Fjernvarme på en helt anden måde!

Varmepumper er nu blevet så effektive, at de leverer 4-5 gange mere varme end energien i den strøm, de bruger. De har en COP på 4 eller 5, - eller endnu højere.
Det har medført, at traditionel fjernvarme måske er ved at blive lidt "gammeldaws"!
Hvis man nemlig erstatter kraft-varme (el + fjernvarme) med optimal elproduktion + varmepumper, får man ofte en højere total virkningsgrad. Altså en bedre udnyttelse af brændslet på kraftværket.
100 enheder brændsel giver på et rent elværk ca. 48-49 enheder el. Og benyttes denne el til at drive varmepumper med COP = 4, får man 4*49 = 196 enheder varme.
100 enheder brændsel på kv-værket giver 35 enheder el + 55 enheder varme. Og benyttes de 35 enheder el til at drive varmepumper, får man 55 + 4*35 = 195 enheder varme.
Altså teoretisk set samme total virkning.
MEN... da der er større tab i fjernvarmerørene end i el-ledningerne, får man alt i alt mere ud af varmepumpe-løsningen. Især om sommeren, hvor fjernvarme kun leverer varmt brugsvand, med meget store tab.
Desuden er det mere fleksibelt, da vi jo alle har el-ledningerne til andre formål.
Og når/hvis varmepumperne bliver endnu mere effektive, er fordelene større.
En stor fordel er også, at man slipper for en masse styringsproblemer, hvor kraftvarmeværkerne nu har enorme "samkørings-problemer", hvor både tekniske og politiske krav spænder ben for en effektiv el- og varmeproduktion.

FN

Se "EU".

Forbrænding

Når noget brænder eller "forbrændes", betyder det, at stoffet "iltes" og danner en kemisk forbindelse med ilt (= O2 = oxygen). Se under "Ilt".

Fordamper

Se "varmepumper".

Forenede Arabiske Emirater (UAE)

Landet forventer, at efterspørgselen på elektricitet vil stige til 40 GWe i 2020. UAE har erkendt, at det vil være umuligt at imødegå det stigende elforbrug med elproduktion fra naturgas.
Derfor planlægges fire APR1400 trykvandsreaktorer, men de menes (2016) ikke at være påbegyndt. Det vil gøre UAE til det første arabiske land med kommerciel atomkraft, oplyser avisen The Nation.
UAE forventer, at der senere vil blive behov for yderligere reaktorer.

Formeringsreaktor (FBR)

Man har testet en avanceret type reaktor, bl.a. i Frankrig, Storbritannien og Rusland. Den kaldes FBR (fast breeder reaktor), fordi den producerer mere brændsel, end den bruger !!! - Det kræver en forklaring: - Jo, den største del af uran i naturen er U-238, men det er især U-235, der spaltes i en alm. letvandsreaktor. Men hvis man placerer en kappe af uran 238 udenom reaktorkernen, bliver det beskudt med masser af neutroner. En del af disse bliver absorberet og danner bl.a. plutonium 233, der er et spalteligt materiale. Og den mængde spalteligt materiale, der dannes, er større end den mængde, der spaltes. Derfor hedder det en formeringsreaktor.

Kølemidlet er flydende natrium, der ikke kræver højt tryk i reaktortanken. Dette er sikkerhedsmæssigt en stor fordel. Men konstruktionen er dyr.
De to FBR i Frankrig og den i Storbritannien blev stoppet af flere grunde: kWh-prisen var for høj, og der var ikke mangel på uran.

Forsmark-værket

Ca. 120 km nord for Stockholn ligger Forsmark-værket, der har tre reaktorer:
F 1 (kogendevandsreaktor (BWR), 1018 MW, startet 1980)
F 2 (kogendevandsreaktor, 960 MW, startet 1981)
F 3 (kogendevandsreaktor, 1230 MW, startet 1985). Værket leverer - sammen med de svenske vandkraftværker - strøm til især Stockholm og Midtsverige.
Før bygningen var der planer om, at Forsmark skulle levere fjernvarme til Stockholm. Det var teknisk muligt, men blev droppet af politiske grunde.
Sverige har i alt 10 reaktorer i drift. De to reaktorer i Barsebäck blev lukket i 1999 og 2005 af politiske grunde.

Forsuring

Se under "Ilt".

Frankrig

58 reaktorer leverer 76% af landets elforbrug - og en del til eksport til nabolande - især Italien.
Frankrig havde 1986-1996 en meget stor breeder-reaktor (formerings-reaktor, 1250 MW) i drift. Den var dyr i drift, fordi den havde en masse "børnesygdomme", som begrundede lukningen.
Der opføres nu en 1630 MW EPR-reaktor (som den nye finske). ​Se EPR-reaktorer.

Frankrig har besluttet at fastholde den nuværende kapacitet og altså ikke bygge yderligere kk-værker foreløbig.

Fukushima-ulykken

Ulykken på Fukushimaværket i Japan den 11.3.2011 er langt den værste ulykke, der er sket på et vestligt kernekraftværk.
Ulykken og dens konsekvenser er beskrevet af IAEA under LINKS.

Der var ingen dødsfald pga. ulykken, men et stort antal beboere nord-vest for kraftværket blev evakueret.
Se IAEA's beskrivelse her
Desuden er ulykken kommenteret i tre numre af REN ENERGI: nr 126, 128 og 129.

Fusions-energi

I Solen omdannes store mængder brint-kerner (H) til tungere helium-kerner (He). Denne proces udvikler varme, og kaldes fusion (=sammensmeltning). Det kan lyde mystisk, at både fission (spaltning af kerner) og fusion kan udvikle varme, men det skyldes, at "mellemtunge" kerner, f.eks. jern (Fe) har mindst energiindhold. Både spaltning af de tungeste kerner (uran) og sammensmeltning af de letteste kerner (brint) udvikler derfor energi. - Der bruges i disse år store summer på at afprøve, om fusions-processen kan "tæmmes" på Jorden og engang i fremtiden udnyttes til produktion af el og varme. En sådan reaktor kaldes en "fusions-reaktor".
Der er bygget en del forsøgs-reaktorer (Tokamak), Se: http://en.wikipedia.org/wiki/Tokamak
og en større (ITER) er under bygning i Sydfrankrig. Se: http://en.wikipedia.org/wiki/ITER

G....

Gas

Se "Olie".

Generator

På almindelige kraftværker driver vanddamp under højt tryk nogle turbiner, der trækker en generator, der producerer elektricitet. En mindre generator kaldes også en "dynamo", der f.eks. kendes fra tidligere tiders "cykel-dynamolygter".

Geotermisk varme (geovarme)

Mange steder er der varme gemt i undergrunden. Island er det mest kendte eksempel. Der udnyttes geovarme både til el- og varmeforsyning af området omkring Reykjavik. I Danmark skal man dybere ned, ofte 2 - 3 km, før temperaturen i vandførende lag er tilstrækkelig høj til udnyttelse. Det er kun udnyttet få steder, Thisted og på Amager. Flere projekter er opgivet (i Viborg - efter en investering på 165 mio kr). Se også under menu-punktet ENERGIKILDER.

Gigawatt (GW)

Enhed for elektrisk effekt: 1 gigawatt (GW) = 1000 MW = 1.000.000 kW = 1.000.000.000 watt. Og 1 watt = 1 joule/sekund.

Gigawatt-time (GWh)

Energi-enhed. Den er lig med den energi, der udvikles, hvis et kraftværk leverer 1 GW i 1 time = 1 GWh. Eller 1000 MW i 1000 timer. Se "effekt (elektrisk)"

Grafit

En type kulstof, der benyttes i blyanter, fordi det smitter af, når det berøres. I nogle typer reaktorer benyttes det som moderator, der har den egenskab, at det bremser (modererer) "hurtige neutroner" til "langsomme neutroner" (= termiske neutroner). 

De langsomme neutroner kan nemlig spalte uran-235 kerner.

Benyttes i russiske RBMK-reaktorer og i Britiske Magnox-reaktorer samt i (sjældne) højtemperatur-reaktorer (HTR). Se "moderator".

Greenpeace

Privat, international organisation, der undersøger og vurderer en lang række virksomheder og aktiviteter i mange lande, bl.a. Danmark. På energiområdet har de både modsat sig anvendelse af kernekraft og kulkraft, men har i praksis været med til øge vores CO2-udledning, da det voksende elforbrug siden 1973 kun kunne dækkes med fossile brændsler som kul, olie og gas plus det meget varierende bidrag fra vores ca. 4500 vindmøller. Greenpeace påstår "vedvarende", at vi kan klare os med energibesparelser samt biomasse, vindkraft og solenergi. Se disse. 

Grundstoffer

På engelsk: Elements. Alt naturligt forekommende stof på vores planet (og i verdensrummet) består af et eller flere grundstoffer. I naturen findes i alt 92 grundstoffer, hvoraf alle kemiske forbindelser dannes. - Det letteste er hydrogen (brint, H) og det tungeste uran (U). Grundstofferne kan opstilles systematisk i "det periodiske system", der i store træk blev klarlagt i begyndelsen af det forrige århundrede. - I de senere årtier er opdaget (og produceret) yderligere 22 grundstoffer med højere atomnummer end 92. Men de er ikke stabile og findes derfor ikke i naturen. Et eksempel er plutonium (Pu, nr. 94), der dannes i uran-reaktorer, når uran-238 indfanger neutroner.

H....

Halveringstid

Radioaktive atomkerner er ustabile. Når en sådan atomkerne har udsendt en partikel eller stråling, er den omdannet til en ny isotop, der som oftest vil være stabil. Det betyder, at alle radioaktive atomkerner henfalder, nogle hurtigt, andre langsomt. Tiden, der går til halvdelen er tilbage, kaldes "halveringstiden". F.eks. har jod-131 og strontium 90 en halveringstid på ca. 30 år, mens plutonium 139 har halveringstiden 24.000 år.
Almindeligt uran, der findes overalt i naturen, har halveringstiderne: Uran-235: 0,9 mia år og uran-238: 4,5 mia år. Uran er derfor meget lidt radioaktivt, men giftigt i kemisk forstand, omtrent som bly.

Holland

Holland har en reaktor på kun 485 MW. Den leverer 4% af elforbruget, som især dækkes af naturgas (58%), el-import (18%) og vedvarende energi (7%). Holland har meget store gas-forekomster i Nordsøen, og eksporterer naturgas.

Hurtige neutroner

Se "Moderator".

Høj-radioaktivt affald

Se "Radioaktivt affald".

Høj-temperatur-reaktor

En reaktor producerer varme ved en vis temperatur. Letvandsreaktorer (Se "BWR-" og "PWR-reaktor"). Temperaturen af det vand, der kommer fra reaktortanken er ca. 300 grader. - Men virkningsgraden af kraftværket bliver større, hvis denne temperatur kan hæves. - Derfor eksperimenterer man med højtemperatur-reaktorer (HTR), hvor kernen køles med helium (He) eller kuldioxid (CO2), og hvor temperaturen kan være 800-1000 grader. Moderatoren (se denne) kan f.eks. være grafit (kulstof), der jo ikke kan brænde, når der ikke er ilt (O2) til stede.

I....

IAEA

International Atomic Energy Agency. Organisation under FN med det formål, at fremme det internationale teknologiske samarbejde om den fredelige udnyttelse af kerne-teknologien. Grundlagt i 1957 og har nu (2004) 138 medlemslande.

IFR-reaktor

IFR betyder Integral Fast Reactor. Den har en række fordele:
1. Hele processen foregår ved selve kraftværket, så der skal ikke transporteres radioaktive materialer.
2. Brændslet er metallisk uran, der leder varmen bedre og giver bedre termisk stabilitet.
3. Det brugte brændsel kan derfor behandles ved elektro-metallurgiske metoder (elektrolyse), der er billigere end kemisk oparbejdning.
4. Brændslet re-cirkuleres, til næsten det hele er spaltet. Derved udnyttes uran 50-100 gange mere effektivt end i alm. BWR- og PWR-reaktorer.
5. Der dannes mindre affald, og det er radioaktivt i meget kortere tid.
Læs mere under ENERGIKILDER

Ilt

Ilt (O2) er en gas, der også kaldes oxygen og er nummer 16 i det periodiske system. Atmosfæren indeholder ca. 21% ilt, der optages af dyr og planter, når de ånder. - Kul, olie, naturgas (mest metan) og biobrændsler indeholder alle kulstof (C) og brint (H), og når de "forbrænder" dannes kuldioxid og vand: C + O2 => CO2. H + O2 => H2O. Metan: CH4 + 2O2 => CO2 + 2H2O. Kul og olie indeholder som regel også en del svovl (S), der brænder til svovldioxid: S + O2 => SO2, der sammen men atmosfærens vanddamp danner svovlsyrling og svovlsyre, der "forsurer" naturen (som "syreregn"!): H2SO3 og H2SO4. - Ved forbrænding dannes ofte forskellige kvælstofoxider (NOx), der også danner "syreregn" (HNO3 = salpetersyre). Kvælstof findes i store mængder (ca. 78%) i atmosfæren, men også i visse brændsler (især i kul). - Ilt dannes ved grønne planters "fotosyntese", hvor solens lys leverer energi til processen: CO2 + H2O => kulhydrater + O2.

Indien

Indien har pr. (2016)  21 kernereaktorer med en samlet el-effekt på 6 GW. Bygger nu på 6 reaktorer, og planlægger yderligere 13 GW.

Rusland har bygget to reaktorer i Indien og har aftale om yderligere 6 reaktorer.
Indien arbejder med udvikling af 300 MW avanceret tungtvandsreaktor (AHWR), der bl.a. skal køre på thorium.
Desuden arbejder man på en formeringsreaktor på 500 MW, der skal køre på MOX-brændsel og kunne omdanne thorium til U-233, der kan bruges som brændsel.

Ioniserende stråling

Se "Stråling".

INES, sikkerheds-kategorier: 0 - 7

Alle uregelmæssigheder på vestlige kernekraftværker bliver analyseret af IAEA og tildelt et tal mellem "0" og "7" efter hvor alvorlig hændelsen er - eller kunne blive. Dette tal kaldes INES-tallet og har (hentet fra Beredskabsstyrelsen) følgende kortfattede betydning:
0: hændelse uden betydning
1: Uregelmæssighed
2: Hændelse
3: Alvorlig hændelse
4: Ulykke uden risiko for omgivelserne
5: Ulykke med risiko for omgivelserne
6: Alvorlig ulykke
7: Katastrofe
Eksempler:
♦INES-7: Ulykken på 3-4 af Fukushima-værkerne i Japan blev først vurderet til INES-5, men senere opgraderet til INES-7. - Dette kommenteres andet sted på hjemmesiden. (Da Tjernobyl-udslippet og konsekvenserne var 10 - 100 gange større end de forventede i Japan, antager vi, at Japan havner på en INES-6 ???). Alternativt burde Tjernobyl være en 8`er eller 9`er!
♦INES-7: Tjernobyl, 1986. Havariet af Tjernobyl-4 reaktoren i Ukraine førte til omfattende påvirkninger af mennesker og miljø.
♦INES-6: Kyshtym, 1957. Denne hændelse er ukendt for de fleste. En eksplosion på oparbejdningsanlægget i Kyshtym i Rusland medførte, at store mængder radioaktivt affald blev spredt til omgivelserne.
♦INES-5: Three Mile Island, 1979. Ulykken på kernekraftværket i Pennsylvania medførte en delvis nedsmeltning af reaktorkernen, men påvirkningen af omgivelserne var meget små. Ulykken medførte ikke helbredsskader.
♦INES-2: På det svenske kernekraftværk i Forsmark nord for Stockholm skete det - ved et normalt reaktorstop - at to af de fire nødstrømsgeneratorer ikke startede automatisk, som de skulle. Fejlen er rettet, så det ikke kan ske igen.
Det er det alvorligste, der er sket på de 12 svenske kk-værker gennem 37 år.
♦Ines-1 og -0: Disse hændelser er sket mange gange. De medfører opdateringer af sikkerheds-forskrifterne, så hændelserne ikke gentages andre steder. - Ligesom i fly-branchen.

Iran

Iran startede sit første kernekraftværk i september 2011.
Kraftværket er en blanding af russisk (VVER-1000) og tysk (Siemens KWU) teknologi.
Kraftværket kan levere 915 MWe. Brændslet købes i Rusland, som også tager det brugte brændsel retur.
Iran har oplyst, at de vil berige uran til anvendelse i kk-værker. Det kræver normalt en berigning til 3 - 3,5 % U-235. Se "beriget uran". - Men det har internationalt givet anledning til tvivl om Irans reelle hensigter. Anvendelse i kernevåben kræver imidlertid berigning til mindst 80 - 90 % U-235 (Se "Kernevåben"). Dette er en langt dyrere og mere tidsrøvende proces, fordi uran-gassen (UF6) skal sendes mange gange igennem et stort antal avancerede centrifuger.
Situationen blev tilspidset i november 2011, hvor det menes, at Iran har afprøvet sprængladninger, der evt. kan anvendes i kernevåben. - Dette emne falder udenfor REO`s arbejdsområde.

Isotoper

Atomkerner består af protoner og neutroner (se disse). Det er antallet af protoner, der bestemmer, hvad det er for et grundstof, - f.eks. har brint (H) en proton, kvælstof (N) 7 protoner, jern (Fe) 26, og uran (U) 92 protoner. Derimod kan antallet af neutroner variere lidt, så kernen i samme grundstof kan have lidt forskellig masse. Man kalder disse kerner for "isotoper" af samme grundstof. Kemisk reagerer de ens, men fysisk har de lidt forskellig masse. Summen af antal protoner og neutroner kaldes "massetallet". Et oplagt eksempel er uran, der har 92 protoner, og bl.a. kan have massetal på 235 og 238. De kaldes U-235 og U-238.

J....

Japan

Japan har nu 42 letvands-reaktorer (BWR og PWR), men de fleste er stoppet (midlertidigt?), fordi de skal stress-testes efter Fukushima-ulykken. Før marts 2011 leverede de 30% af elforbruget. Der bygges på to reaktorer, men usikkert, hvornår de kan gå på nettet.

Japan har selv kun meget små energiressourcer, så de er afhængige af importeret olie og gas (LNG), og har derfor hidtil prioriteret kernekraften meget højt.
Japan har opført et anlæg for oparbejdning af brugt brændsel (800 ton pr. år). Et depot for deponering af højradioaktivt affald er planlagt, og det forventes taget i brug i 2035.
Flere japanske kernekraftværker kan nu køre på MOX-brændsel, indeholder (og genbruger) både uran og plutonium fra kraftværkerne. Se under "MOX-brændsel".

Jordvarme

Se "Varmepumper".

Jydsk Atomkraft A/S (JAAS)

www.jydskatomkraft.dk er en humoristisk hjemmeside, der er udarbejdet af studerende ved Aarhus Universitet. Den er en satire over akraft-debatten, men er så "intelligent" lavet, at man kan lære en masse konkret om fordele og ulemper ved anvendelse af kernekraft. - God fornøjelse!

K....

Kapacitetsfaktor

Et kernekraftværk skal normalt have skiftet brændsel ca. en gang hvert år. Mens dette foregår, er reaktoren stoppet i nogle uger. Desuden stoppes en reaktor af og til for at få udskiftet og efterset vitale dele. Derfor leverer værket kun strøm i f.eks. 90% af tiden. Man siger, at dette kraftværk har en "kapacitetsfaktor" på 90%. - Nogle reaktortyper kan skifte brændsel, mens de kører (se "Candu-reaktoren" og "Magnox"), og de kan (teoretisk set) komme op på 100%, - når de ikke stoppes af andre grunde. Nyere PWR og BWR-reaktorer (se disse) kan have kapacitetsfaktorer på 90-95%.

Kernekraft
= atomkraft
= a-kraft

Energikilde til produktion af elektricitet og evt. varme. Se "Fission" og "Fusion".

Kerne-nedsmeltning

En kernenedsmeltning vil totalt ødelægge en reaktor, men vil meget sjældent medføre fare for omgivelserne.
Ulykken på TMI-kraftværket i USA i 1979 er det tætteste, vestlige kraftværker har været på en kernenedsmeltning. Mere senere.
Ulykken i Tjernobyl-værket i 1986 var ikke en kernenedsmeltning, men en eksplosion, der sendte brændselsdele højt op over kraftværket og derfor spredte radioaktive stoffer over et stort område. Se under "Tjernobyl-ulykken".

Se desuden "Fukushima-ulykken".

Kerne-reaktion

Når atomkerner spaltes (fission) eller samles (fusion), kaldes det en kernereaktion - i modsætning til kemiske reaktioner, hvor det er elektronerne udenom kernerne, der "reagerer" med hinanden. - Den korrekte betegnelse for udnyttelse af "kerneenergien" er derfor KERNEKRAFT, ikke atomkraft! - På engelsk hedder det derfor "Nuclear Power" og i Sverige: Kärnkraft. REO benytter dog begge betegnelser.

Kerne-spaltning

Se "Fission".

Kernevåben

Fælles betegnelse for fissionsbomber (uran eller plutonium) og fusions-bomber (brintbomber). 5 - 10 kg rent (92%) Pu-239 er nok til en "mindre" plutonium-bombe. Se også "Plutonium".
Om fissionsbomber, se:
http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_weapon
Om fusions- (brint-)bomber, se:
http://en.wikipedia.org/wiki/Teller%E2%80%93Usignlam_de

Kilowatt (kW)

En kilowatt = 1000 watt. Enhed for "effekt". Mest brugt for elektrisk effekt. F.eks. har et strygejern en effekt på ca. 1 kW. Gammeldags glødelamper: 25-100 watt. Moderne LED-pærer 3-8 watt. Tallene er kun omtrentlige. Bruges også for motorer, bl.a. bilmotorer, der f.eks. kan yde 135 Hp (hestekræfter), der svarer til 100 kW.

Kilowatt-time (kWh)

En kilowatt-time = 1000 watt-timer (Wh). Enhed for "energi", mest anvendt for elektrisk energi (energi-mængde). Hvis et strygejern bruger 1000 watt og er tændt i ½ time, har det brugt 0,5 kWh. Et en-familiehus bruger i snit 4-5000 kWh om året, og hvis det har el-varme 15 - 25.000 kWh om året. Målt i joule (J) er 1 kWh = 3,6 mio J. En kWh koster i Danmark (2016) ca. 2,20 kr (incl. afgifter).

Kina

Kina har (1.1.2016) 31 kernekraftværker i drift (i alt ca. 20 GW). 24 kernekraftværker er under bygning (24 GW), og de forventer at komme op på 40-60 GW i 2020. Desuden er et stort antal nye reaktorer godkendt, hvortil kommer yderligere ca. 100, der er planlagt, men afventer endelig godkendelse! - Kilde: Ingeniøren (2014).
Kina bygger to højtemperatur-reaktorer (HTR) på hver 250 MWt (termisk effekt), som skal levere damp til en fælles turbine + generator på 200 MWe. - Mange flere opføres senere.
Kina blev i 2009 færdig med at bygge verdens største dæmning og største vandkraftværk ved floden Yangtze (De tre slugters dæmning). Kapaciteten er 22 GW og ca. en million kinesere er blevet flyttet pga. den opstemmede kæmpesø bag dæmningen.

Kina har nu den næsthøjeste vind-el-kapacitet i verden. USA har mest. Kina regner med en vind-kapacitet på 150 GW i 2020.
Desuden satses der på produktion og anvendelse af solcelleanlæg.
Desværre er Kinas forbrug af kul også voksende! - De er tæt på at stå for halvdelen af verdens kul-forbrug!
Kernekraften udbygges nu så hurtigt i Kina, at IAEA mener, at det kan gå ud over sikkerheden. Læs om dette her:

KK-værk

Ofte benyttet forkortelse for kernekraftværk (ikke kul...!)

Klima-ændringer

Det voksende indhold af drivhusgasser i atmosfæren vil - af rent fysiske grunde - hæve temperaturen ved Jordens overflade. Det kaldes "Drivhuseffekten".
Da det voksende indhold af CO2 og andre drivhusgasser især skyldes afbrænding af kul, olie, gas og skovarealer, er de fleste enige om, at fænomenet er menneskeskabt.
- Læs mere under "Svar på spørgsmål".

Kogende-vands-reaktor

I nogle reaktortyper holdes trykket i reaktortanken så lavt (ca. 80 bar), at kølevandet koger omkring brændsels-elementerne. De kaldes kogende-vands-reaktorer (BWR = Boiling Water Reactorer). Dampen ledes direkte til turbinerne, der trækker generatoren, som leverer strøm til nettet.
BWR-reaktoren er den næstmest anvendte type. - Trykvands-reaktoeren (PWR) er den mest anvendte. Se denne.

Kondensator

Se "kraftværk" og "varmepumper".

Kontrol-stav

= Styrestav. Se "kædeproces".

Kraftværk

Et kraftværk er det samme som et el-værk. - I første halvdel af 1900-tallet kaldte man elektricitet for "kraft"! - De fleste kraftværker i verden bruger olie, kul eller naturgas som brændsel, mens kernekraftværker bruger uran, hvor energien kommer ved at spalte uran (fission). - Forbrændings-varmen bruges til at fordampe vand i en stor kedel. Dampen ledes til tubinerne, der trækker en generator, der producerer strøm til højspændingsnettet. Dampen fortættes (kondenseres) til vand i kraftværkets kondensator og pumpes tilbage til kedlen vha. "fødevandspumper". - Se også "Kølesystem". - Den varme, der som regel ledes ud i havet, er derfor ikke spildvarme, men kølevarme, og vandets temperatur er ca. 20 grader. Det kaldes et kondensationsværk. - Hvis dampen tages ud ved højere temperatur og tryk - og benyttes til fjernvarme, kaldes værket et kraft-varme-værk (eller modtryksværk). Så producerer værket mindre elektricitet.

Kul

Kul kaldes også stenkul. De typer, der anvendes til energibrug består af 60-90% kulstof (C). Resten er aske, kulbrinter (CnHm), svovl (S) og vand. Når de brændes, bliver de til CO2, vand, SO2og aske. Energikul kaldes også "dampkul", og de har en brændværdi på ca. 25 GJ/ton. - Kul er dannet af 65-300 milioner år gamle plantedele, der har ligget så dybt, at de er blevet udsat for højt tryk og høj temperatur. Kul findes i store mængder (til 1000 års forbrug) i en række lande: Rusland, Kina, USA, Mellemamerika, Sydafrika, Australien, m.v. - Kul kan enten hentes op fra dyb-miner (med skakter og gange ned til 300 - 2000 meters dybde) eller fra overflademiner, hvor man fjerner jorden over dem med store gravemaskiner (drag-liners) og graver eller sprænger kullene løs. - Brunkul er "dårlige" kul. Se "Brunkul".

Kuldioxid (CO2)

Når kulstof (i kul, olie, gas og træ m.v.) brændes, dannes der kuldioxid: C + O2 => CO2. Da kulstof har atommasse 12 g og ilt har 16 g, dannes der 12 + 16 + 16 = 44 g CO2, når der brændes 12 g kulstof. - Da der hvert år afbrændes ca. 8 Gt (gigaton) fossile brændsler, øges mængden af CO2 i atmosfæren. Og da CO2 er en "drivhusgas" (klimagas) vil Jordens middeltemperatur langsomt vokse, og medføre en række klimaændringer, som kan være katastrofale mange steder i verden. Se "Drivhuseffekten".

Kædeproces

Når en urankerne i en reaktor spaltes, frigøres der 2 eller 3 neutroner med høj hastighed. Nogle af disse absorberes i reaktorens rør og vægge og går tabt. En del opbremses (modereres) og absorberes i uran-235-kerner og kan spalte disse. - Når reaktoren kører stabilt, vil præcis én af de nævnte 2-3 neutroner spalte en ny kerne, og man kalder derfor denne proces for en kædeproces. - Til regulering af processen bruges "styrestave" (eller "kontrolstave"), der indeholder et neutron-absorberende stof. De sidder mellem brændselselementerne og kan trækkes ud og ind, så kæde-processen kører på det niveau (den effekt) man ønsker.

Kølesystem

Alle typer reaktorer producerer varme, der dannes i brændselselementerne i reaktorkernen. Denne varme skal udnyttes - normalt til el-produktion. I de fleste reaktorer benyttes vand (kølevand) til dette formål. I kogendevands-reaktorer (BWR, se disse) koges vandet til damp i selve reaktoren og ledes til turbinerne, der trækker el-generatoren, som producerer strøm. I trykvands-reaktorer (PWR, se disse) opvarmes vandet under højere tryk og ledes til dampgeneratorer, hvor der dannes damp ved et lavere tryk. Og denne damp ledes til turbiner, der trækker generatoren. - Denne reaktortype (PWR) er oprindelig udviklet til brug i atomdrevne undervandsbåde.

Kølevand

Se "Kølesystem".

L....

Langsomme neutroner

Se "Moderator".

Lastfølge

Elforbruget vokser og aftager i løbet af døgnets timer, og el-produktionen fra især vindmøller og solceller varierer voldsomt. Derfor skal de øvrige kraftværker øge og reducere ydelsen, så den totale ydelse og forbruget hele tiden passer sammen. Import- og eksport af el indgår også i denne regulering.
Nogle kraftværker skal derfor kunne køre effekten op og ned. - Det kaldes at køre "lastfølge".
Vandkraftværker kan hurtigst regulere effekten, gaskraftværker kan også, mens kulkraftværker er nogle timer om at regulere op og ned. Nogle kernekraftværker kan også køre lastfølge, men langsomt, - og de kører mest økonomisk, når de kører på fuld effekt. - Derfor tror mange, at de ikke kan køre lastfølge.

Lav-radioaktivt affald

På et kernekraftværk dannes der forskelligt affald: kasserede ventiler og pumper, brugte filtre, forurenet arbejdstøj og værktøj m.v. Man måler (med geigertællere eller lignende), om disse ting er radioaktive, og hvis de blot er lidt radioaktive, placeres de i metaltønder, der lukkes og mærkes. Dette affald kaldes "lav-radioaktivt affald". Det er mindre radioaktivt end det "mellem-radioaktive" affald. Se dette.

Letvands-reaktor

Langt de fleste af verdens ca. 440 kernekraftreaktorer er kølet med almindeligt rent vand og kaldes "letvands-reaktorer". - I modsætning til f.eks. "Candu-reaktorer", der er kølet med "tungt vand" og "Magnox-reaktorer, der køles med CO2.

Lignite (engelsk) Se brunkul

-​

Luft-til-luft-varmepumpe

Se "Varmepumper".

M....

Mellem-radioaktivt affald

På et kernekraftværk bliver en del pumper og visse filtre kontamineret (= forurenet med radioaktive stoffer) med stoffer, der er mere radioaktive end det "lavradioaktive affald" - Se dette. - Ditte gemmes i beholdere til formålet - og det betegnes som mellem-radioaktivt affald, fordi det er tusind gange mindre farligt end fissions-produkterne. Man måler strålingen fra dette affald - og deponerer det i en årrække på kontrollerede steder.

Magnox-reaktor

Den 17.oktober 1956 startede Storbritannien (England) verdens første kernekraftværk i industriel størrelse. Det leverede en elektrisk effekt på 50 MW, altså tyve gange mindre end nutidens kraftværker. Typen kaldes "Magnox", og England har senere bygget en række af dem. De er CO2-kølede, moderatoren består af grafit (kulstof), og reaktoren kan skifte brændsel under drift. Magnox-typen kan derfor køre med en meget høj kapacitetsfaktor (udnyttelsestid).

Marokko

Marokko har (2010) besluttet at bygge to reaktorer på hver 1000 MW, men er tilsyneladende ikke påbegyndt byggeriet. De forventes færdige før 2030.

Massetal

Se "Isotoper" og "Atomkerne".

Megawatt (MW)

= en million watt. Enhed for (elektrisk) effekt. De største vindmøller kan levere en effekt på 1-3 MW i kraftig blæst. Et kulfyret kraftværk kan typisk levere 200-500 MW, og et moderne kernekraftværk leverer 800 - 1500 MW. De to Barsebäck-reaktorer leverede 615 MW hver indtil 2000 og 2005, hvor de blev lukket af politiske grunde.

Mellem-radioaktivt affald

Under driften af et kernekraftværk, skal der ofte udskiftes komponenter (pumper, detektorer, filtre, rørdele m.v.), og når disse dele  udskiftes, måler man graden af radioaktivitet, og placerer dem i beholdere, der forsegles og oplagres på kraftværket, indtil de deponeres på et godkendt sted. Radioaktiviteten er mindst 1000 gange mindre end i det brugte brændsel, og kravet til deponering er derfor langt mindre. Tyskland har benyttet en nedlagt saltmine i Asse, men kritiseres nu. Sagen er blevet meget politisk, p.g.a. diskussionen om tysk kernekrafts fremtid.

Metan

Kemisk formel: CH4. Hovedbestanddelen i naturgas. Se "Olie" og "Drivhuseffekten".

Mixed fuel....

Se "MOX-brændsel".

Moderator

Når en uran-235-kerne spaltes, frigøres der 2-3 neutroner med meget stor hastighed. De kaldes derfor "hurtige neutroner". - For at kunne spalte en ny uran-235-kerne (og holde kædeprocessen i gang), skal mindst en af disse neutroner ramme og spalte en ny uran-235-kerne. Men da uran-235-kerner lettere indfanger og spaltes af langsomme neutroner, skal neutronerne nedbremses så effektivt som muligt. Derfor placerer man en "moderator" (= et bremsestof) tæt ved brændselselementerne. I "letvands-reaktorer" og "Candu-reaktorer" er vandet både kølevand og moderator, mens man i "Magnox-reaktorer benytter grafit (kulstof). - I en sjælden reaktortype (FBR = Fast Breeder Reactor = formeringsreaktor) har man ingen moderator. Her har man så stor tæthed (berigning) af brændslet, at tilstrækkelig mange kerner kan spaltes af hurtige neutroner. - Den kan derfor også udnytte uran-238 og udnytte det naturlige uran 40-50 gange bedre end "langsomme reaktorer".

P.S. Det kan være svært at forstå, at langsomme neutroner lettere kan spalte en urankerne end hurtige neutroner! - Det er et kompliceret fysisk fænomen. - Men prøv f.eks. at tænke på et glas vand, som du har sat på et stykke papir på et bord. Trækker du langsomt i papiret, vil glasset følge med, men hvis du trækker hurtigt, bliver glasset stående, - forhåbentlig! - Dette er blot et andet eksempel på, at en svag påvirkning kan have større virkning - end en kraftig!

MOX-brændsel

MOX betyder "Mixed Oxide fuel". I de fleste letvandsreaktorer består brændslet af uran (eller uran-dioxid, UO2), hvoraf ca. 3% er U-235. - Men i dette brændsel dannes der med tiden (3-5 år) en del plutonium, der ved oparbejdning af det brugte brændsel udskilles. Dette plutonium består af Pu-239, Pu-240, m.m. Pu-239 er fissibelt ligesom U-235, og for at udnytte det dannede plutonium, er man begyndt at "mixe" U-235 og Pu i brændslet til visse reaktorer. - Dette brændsel betegnes MOX-brændsel. - Pu kan dog også anvendes i formeringsreaktorer.

N....

Naturgas

Se "Olie".

Naturligt uran

Se "Uran" og "Beriget uran".

Naturvarme

Der er ikke noget, der hedder "Naturvarme"! - Men et elforsyningsselskab (NVE) har sammen med en leverandør af varmepumper indført denne betegnelse - formodentlig i et forsøg på at sælge produktet, som var ganske almindelige varmepumper. Som bekendt er der "gået mode" i at benytte betegnelserne: miljø-, grøn-, natur- og bæredygtig, når "noget" skal sælges! - Et par andre eksempler er "miljø-afgifter" og "grønne afgifter"!

Nedsmeltning

Hvis reaktorkernen i en vandkølet reaktor mister kølevandet, vil kerneprocessen øjeblikkelig gå i stå, fordi det er vandet, der "modererer" (nedbremser) neutronerne (se "Moderator"). Men da brændsels-elementerne indeholder store mængder ny-spaltet uran, vil de være yderst radioaktive de første sekunder, minutter og timer. Derfor dannes der varme, som skal ledes væk. Derfor har man altid en række nødkølesystemer, der starter automatisk og fjerner denne varme, uden at der sker skade på brændslet. - MEN hvis alle nødkølesystemer svigter, vil temperaturen i brændslet stige. Det bliver rød- og hvid-glødende og vil tilsidst smelte og falde ned i reaktortankens bund, hvor det fortsætter med at danne varme. - Dette kaldes en "kerne-nedsmeltning" eller blot nedsmeltning. Det tager 1-3 timer, og der vil normalt være tid nok til at få tilkoblet kølevand udefra, f.eks. fra den lokale vandforsyning eller fra brandvæsenets køretøjer. - En nedsmeltning vil normalt ikke få alvorlige konsekvenser udenfor værket, men selve reaktoren vil være ødelagt. - Det var omtrent det, der skete på Three Mile Island (TMI) i 1979 i Pensylvania i USA. - I visse biograf-film (bl.a. Kina-syndromet) er denne hændelse gjort væsentlig mere spændende, end den ville være i virkeligheden!

Neutron

Se "Atomkerne".

Nuclid

Det samme som "Atomkerne".

Nødkøle-system

Se "Nedsmeltning".

Nødstop

Se "Reaktor-nødstop".

O....

Olie

Olie (råolie) og naturgas (NG) dannes, når plankton og alger i store mængder synker til bunds i havet og i store søer. Hvis disse lag senere dækkes af sand og sten og bliver udsat for stort tryk og høj temperatur, vil der langsomt dannes "kulbrinter" (CnHm), der ofte samler sig i "lommer". Lette kulbrinter med 1-3 C-atomer er gasser, mens de større og tungere molekyler er væsker (olie). Normalt består naturgas af 90-95% metan (CH4), men mange steder indeholder den også ethan (C2H6) og CO2. Da gassen er lettere end olien, lægger gassen sig øverst i lommerne, og de fleste oliefelter indeholder derfor både naturgas og råolie.- NB! En lomme er ikke et hulrum, men et område med porøse materialer (sand, kalksten mv.), hvor kulbrinterne ligger i små huller og sprækker.

OOA

Betyder: Organisationen til oplysning om atomkraft. Forening stiftet i 1974.
Efter energikrisen i 1973/74 (som faktisk var en oliekrise), ønskede de danske elværker (især ELSAM) at erstatte de oliefyrede kraftværker med kernekraft.
Men en gruppe var imod dette og stiftede OOA, som altså fungerede som "Organisationen imod kernekraft". De var derfor medvirkende til, at Danmark i stedet ombyggede oliekraftværker til kul og byggede nye kulkraftværker så effektivt, at Danmark i en årrække var verdens næststørste importør af kul (11-12 mio. ton om året). Kun Frankrig importerede flere kul.
- I disse år var debatten om den øgede drivhuseffekt og klimaændringerne endnu ikke så højt prioriteret, at den fik indflydelse på beslutningerne. - Men det bør nævnes, at REO allerede fra 1978 (i tema-aviser og nogle år senere i pjecen "Drivhuseffekten") advarede imod kullenes store CO2-udledning, og bla. nævnte de forventede havstigninger.
Da OOA`s mission var lykkedes, nedlagde de sig selv i maj 2000.

Oparbejdning

Ved oparbejdning af det brugte brændsel, knuses det og gennemgår en kemisk proces, hvor det adskilles i uran, plutonium, fissionsprodukter og "trans-uraner". De to første kan genbruges til nyt brændsel, og de to sidste er højradioaktivt affald, der skal deponeres et sikkert sted. Se "Radioaktivt affald".

Opgradering

Et kraftværk dimensioneres fra starten til at levere en vis effekt, f.eks. 1000 MW. - Men erfaringen viser, at man ofte har overdimensioneret reaktoren, turbinerne og generatoren, så man senere kan øge effekten betydeligt. - Dette er f.eks. gjort (og er ved at blive gjort) på de fleste svenske kernekraftværker, hvor opgraderingerne udgør ca. 10% og er langt billigere end at opføre et ekstra kernekraftværk. Sveriges nu 10 kk-værker har øget effekten fra 9,1 GW til 10,1 GW. Denne ekstra effekt svarer næsten til det, man mistede (1,2 GW), da de to Barsebäck-værker blev lukket 2001 og 2005.

Oskarshamn-værket

Ved Oskarshamn i Østsverige ligger et kernekraftværk med tre reaktorer:

  • O 1 (kogendevandsreaktor (BWR), 500 MW, startet 1972)
  • O 2 (kogendevandsreaktor, 630 MW, startet 1975)
  • O 3 (kogendevandsreaktor, 1200 MW, startet 1985)
    Sverige påtænker at erstatte den mindste reaktor O1 med en EPR på 1800-2000 MW, som i så fald bliver verdens største.
    Sverige har i alt 10 reaktorer i drift. De to i Barsebäck blev lukket i 1999 og 2005 af politiske grunde. De var begge på 615 MWe.

OVE

OVE står for: Organisation til oplysning om vedvarende energi.

De skriver om sig selv: "OVE blev grundlagt i 1975 ud fra ønsket om at opstille alternativer til indførelse af atomkraft i Danmark. I dag er atomkraften afvist i Danmark, men vi har stadig lang vej til en bæredygtig energiforsyning".

Og videre: "Vi arbejder for, at den danske energiforsyning skal omlægges til 100% vedvarende energi inden år 2030".
Det sidste viser, at OVE slet ikke har føling med problemets størrelse.
REO kan oplyse, at hvis Danmark gør sit yderste:
1. udnytter vores biomasse 100%
2. + fordobler vindkraft-effekten
3. + 10-dobler solenergien
- så kommer vi op på at dække 29% af det nuværende energibehov med "grøn energi".
Konkrete tal kan ses i Energistyrelsens "Energistatistik 2015".

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2015.pdf

Se desuden under "Energi-besparelser".

Oxygen

Det samme som ilt (O2). Se "Ilt".

P....

Pakistan

Pakistan har to mindre "kinesiske" reaktorer på hver 300 MWe. De arbejder på at få yderligere to på 600 MWe, også i samarbejde med Kina.

Plutonium

Plutonium (Pu) er et grundstof med atomnummer 94, og atomet er altså tungere end uran (U). Det dannes i kernereaktorer, når uran-238 optager (absorberer) neutroner og derefter udsender beta-stråling. Først dannes isotopen Pu-239, men den optager yderligere neutroner og bliver til Pu-240, Pu-241 osv. Pu-239 kan benyttes til fremstilling af kernevåben (Plutonium-bomber), men jo længere tid, brændslet har siddet i reaktoren, jo mere Pu-240... bliver der dannet. Ca. 5 kg rent Pu-239 er nok til en "mindre" bombe, men da det skal være næsten rent Pu-239, er det kun reaktorer, hvor man kan udtage brændslet efter en eller to måneder, der kan bruges til bomber med "militær sprængkraft". - Se "Kernevåben".

Plutonium-bombe

Se "Kernevåben".

Polen

Polen har ikke kernekraftværker, men planlægger kraftværker ved Østersøen.

Proton

Se "Atomkerne".

PWR-reaktor

= Pressurized-Water Reactor = Trykvands-reaktor (Se denne).

R....

Radioaktivt affald

Når brændslet har siddet 3-5 år i reaktoren, er 3-5% af uranet spaltet til en række mindre atomkerner: fissions-produkter. Desuden er der dannet nogle tungere atomer, trans-uraner. Alle disse kerner udgør "det højradioaktive afald". - Ved kemiske metoder kan man på et oparbejdnings-anlæg adskille fisions-produkter og transuraner fra uran, så det resterende uran og evt. plutonium kan genbruges. En stor fordel ved denne proces er også, at det "høj- radioaktive affald" nu fylder meget mindre og derfor kan deponeres langt billigere. - En af fordelene ved anvendelse af kernekraft er, at affaldet fylder og vejer meget lidt i forhold til den energimængde, der frembringes. Det højradioaktive affald fra et mellemstort kernekraftværk udgør få ton/år, altså af størrelsesorden 1 m3/år. Hertil kommer en vis mængde mellem- og lav-radiokativt affald, som kræver kortere tids opbevaring. - Se også "lav-radioaktivt" og "mellem-radioaktivt" affald.

Radioaktiv stråling

Se "Stråling".

RBMK-reaktor

Russisk reaktortype, som er vandkølet og grafit-modereret. Der er i alt bygget 16 RBMK-reaktorer i Rusland og i dets nabolande. Denne type blev valgt, fordi den kan skifte brændsel under driften, så den både kan levere el og producere våbenplutonium. Typen er i visse situationer fysisk ustabil, og den 26. april 1986 gik det galt i en af de fire Tjernobyl-reaktorer. Under et forsøg "løb den løbsk" og udviklede pludselig så megen energi, at låget over reaktoren blev løftet, og en del af de radioaktive spaltningsprodukter skudt op i luften. Udslippet varede i flere dage, bl.a. fordi der gik ild i den grafit, der omgiver reaktoren. Radioaktivt støv og gasser blev ført med vinden mod nord og vest og regnede ned over store områder i to uger efter ulykken.

Reaktor

Ordet "reaktor" betyder egentlig en beholder, hvori der foregår en reaktion (kemisk eller fysisk). Men i de almindeligste kernekraftværker (se PWR- og BWR-reaktorer) er det en meget solid stålbeholder, hvori brændselselementerne sidder og afgiver varme til kølevandet, normalt ved ca. 300 grader C. Processen (effekten) reguleres ved hjælp af styrestave (se "kædeproces"), der indeholder et neutron-absorberende stof og som kan trækkes ud og ind (normalt op og ned!) og holde fisionsprocessen på det ønskede niveau. Se også "reaktortank".

Reaktorbrændsel

Se "Brændsel" og "Brændselsskift".

Reaktorindeslutning

Alle vestlige reaktorer er omgivet af en tykvægget, armeret beton-beholder (det indre containment), der kan modstå det tryk, der dannes, hvis et kølerør omkring "reaktortanken" bliver utæt eller revner. Det kan holde til kraftige rystelser (jordskælv og flystyrt) og i meget lang tid også tåle en kernenedsmeltning (Se denne). - Hvis trykket i reaktoindeslutningen - af en eller anden grund - bliver for stort, åbnes en ventil, og gasser og partikler ledes ud gennem et filter, der tilbageholder 99,9% af de skadelige stoffer. - Barsebäck-værket i Skåne var det første kernekraftværk i verden, der monterede et sådant "idiotsikkert" filter (Filtra). Siden har de fleste værker tilføjet denne ekstra sikkerhed. - Hvis de russiske RBMK-reaktorer (Tjernobyl-typen) havde haft en sådan reaktorindeslutning, ville ulykken i 1986 kun have ødelagt selve reaktoren, men ikke have medført skadelige udslip til omgivelserne.

Reaktor-nødstop

= Hurtigstop. Hvis der sker noget uforudset på et kernekraftværk, (f.eks. en ventil sætter sig fast, en pumpe svigter, eller der opstår en utæthed), så vil kraftværkets automatik standse kædeprocessen i løbet af få sekunder. Dette gøres ved at styrestavene køres helt ind mellem brændsels-elementerne (Se "Kædeproces"). Normalt standser man reaktoren ved langsomt (i løbet af nogle timer) at reducere effekten. De fleste systemer har bedst af, at temperatur og tryk ændres langsomt - under fuld kontrol. - Et nødstop svarer lidt til at standse et tog vha. nødbremsen!

Reaktortank

Den stålbeholder, der på et kernekraftværk indeholder brændsels-elementer, styrestave, kølevand, m.v. kaldes "reaktortanken". Tanken er 3-5 meter i diameter, 10-15 meter høj, og dens vægge består af 15-20 cm massivt stål. Toppen er et dæksel, der er skruet fast med flere hundrede kraftige bolte, og tanken kan tåle et væsentligt højere tryk end driftstrykket på 75-150 bar. Trykket er højere i trykvands-reaktorer end i kogevands-reaktorer.

Trykket i atmosfæren er ca. 1 bar.

Reaktortyper

Der er mange meget forskellige reaktortyper, men de har alle til fælles, at energien kommer fra spaltning af kerner (især uran, men også plutonium). Se under PWR, BWR, Magnox, AGR, Candu, RBMK, HTR, FBR, m.v. - Eller kig på hjemmesiden: www.akraft.dk

REO

Landsforeningen Ren Energioplysning. Oplyser om energiforhold, især om kernekraft. www.reo.dk.

Indtil 2012 stod REO for Reel Energioplysning.

Ringhals-værket

Svensk kernekraftværk syd for Gøteborg. Det har 4 reaktorer:

  • Ringhals 1 (kogendevandsreaktor, 860 MW, startet 1976)
  • Ringhals 2 (trykvandsreaktor, 870 MW, startet 1975)
  • Ringhals 3 (trykvandsreaktor, 920 MW, startet 1981)
  • Ringhals 4 (trykvandsreaktor, 910 MW, startet 1983)
    Sverige har ialt 10 reaktorer i drift. De to i Barsebäck blev lukket af politiske grunde i 1999 og 2005. De var begge på 615 MWe.

Rumænien

Landet har (2016) to reaktorer på tilsammen 1,3 GWe. De dækker 17% af elforbruget. Yderligere tre CANDU-reaktorer forventes bygget, men er ikke påbegyndt.

Rusland

Rusland har 35 reaktorer (på land!) i drift. I alt 25 GWe, og de dækker 19% af Ruslands elforbrug. Der er desuden 8 kk-værker under bygning (6,5 GW).
Desuden har de et antal "atomdrevne" U-både og isbrydere. En af isbryderne er samtidig krydstogtsskib med plads til 100 turister!

Desuden bygger Rusland to flydende atomkraftværker, der kan flyttes til havnebyer, hvor der er behov for mere el-kapacitet.
Se http://www.world-nuclear.org/info/inf45.html

Råolie

Se "Olie".

S....

Schweiz

Landet har 5 mellemstore reaktorer - fordelt på 4 kraftværker. Maks. total effekt 3,3 GWe, og de dækker 34 % af elforbruget.
I 2007 vedtog regeringen at udskifte de eksisterende kk-værker med nye, større enheder, som det nye i Finland. Men endnu er udskiftningen ikke påbegyndt.

Slut-deponering

Når det højradioaktive affald fra et kernekraftværk har stået til afkøling i ca. 30 år, er radioaktiviteten flere hundrede gange mindre, end da brændslet blev taget ud af reaktoren. (Se "radioaktivt affald"). Men strålingen fra brændslet og varmeudviklingen er stadig betydelig, og det skal derfor deponeres, så det ikke skader miljøet. Dette kan enten ske i grundfjeldet eller i salthorste, på et sted, der er stabilt, og hvor der ikke strømmer grundvand forbi. - Da brændslet ingen steder i verden er klar til deponering, er der tid til at undersøge undergrunden omhyggeligt, før endelig beslutning tages. - I Frankrig og England oparbejder man det brugte brændsel (se "Oparbejdning"), så man kan udnytte det resterende uran og det plutonium, der er dannet, til nyt brændsel. - Det højradioaktive affald (fisions-produkterne) fylder på denne måde 10-20 gange mindre end før. - I Frankrig blandes fisions-produkterne med glasmasse og hældes på rustfri beholdere (kanistre), der står til afkøling, til de skal deponeres. - Sverige opbevarer det brugte brændsel i et underjordisk "mellemlager" (CLAB) i Oskarshamn, hvor der er plads til brændslet fra alle 12 svenske reaktorer i 30 år. Sverige har foreløbig besluttet, at brændselselementerne IKKE skal oparbejdes, men indkapsles i kobber og rustfrit stål og slutdeponeres 5-600 meter nede i grundfjeldet. - Finland har besluttet, at deres affald skal slutdeponeres ved det finske kernekraftværk i Olkiluoto.

Solceller
til el-produktion

En solcelle er normalt en tynd skive af p-type-silicium (Si) dækket af et lag n-type-silicium, der er så tyndt, at lyset kan passere ned til grænselaget. Når solen skinner på solcellen dannes der frie elektroner, der gør dæklaget negativt i forhold til underlaget. Spændingen der derved fremkommer, er ca. 0,5 volt, og forbinder man flere solceller i serie, kan man opnå højere spændinger, f.eks. 14-15 volt til opladning af en 12-volt bil-akkumulator. Virkningsgraden for gode Si-solceller er 15-20 %, og da Solen i klart vejr leverer en effekt på 800 - 1000 watt pr. kvadratmeter (W/m2), kan solceller levere op til 125 - 200 W/m2. I gråvejr og ved skråt lysindfald, er effekten væsentlig mindre. - Solceller kan ikke tåle fugt, så de placeres bag glas i vandtætte solcelle-paneler, som kan købes færdige til montering på f.eks. hustage. Den leverede spænding er en "jævnspænding" (DC), og den kan derfor ikke direkte erstatte "stikkontakten", men den kan bruges til belysning, radio, parkometre, m.v. - og benyttes meget i satellitter. - Solceller opsættes i stort antal nu (2012) på især sydvendte tage. De forbindes til en "vekselretter" eller "inverter", der omformer DC-spændingen til vekselspænding (AC) ved 230 volt. Det ejeren ikke selv udnytter, sendes ud på nettet. Afregningen har hidtil været særdeles gunstig for solcelle-anlæg op til 6 kW. Den er (november 2012) til livlig politisk debat, og den forventes ændret pr. 1.1.2013.

Solpaneler

Hvis du tænker på paneler, der producerer elektricitet, så se under "Solceller".
Almindelige solpaneler leverer varmt vand til brugsvand og boligopvarmning. Se "solvarme". Eller se "Energikilder" i hovedmenuen.

Solvarme

Når solen skinner på mørke flader, bliver de opvarmet. Man siger, at fladen absorberer energien fra sollyset. Og hvis den mørke flade dækkes af en glasplade, så varmen ikke "blæser væk", kan man udnytte varmen til opvarmning af brugsvand og radiatorvand i boliger. Sådanne "solpaneler" produceres som færdige moduler, og 4-6 m2 solpaneler kan levere varmt brugsvand til en bolig i sommerhalvåret. - I klart solskin leverer Solen en effekt på 800-1000 W/m2, og da en passende mørk flade kan absorbere 80 % af denne effekt, kan man maksimalt "opsamle" 600-700 W/m2. Desværre har vi i Danmark kun ca. 120 solskinsdage om året, og da solstrålingen kun midt på dagen kommer vinkelret ind imod solpanelet, bliver den gennemsnitlige effekt kun ca. 1/10 af den nævnte, altså ca. 60-70 W/m2. Mere om sommeren og mindre om vinteren. - Solvarmens største problem er, at varmebehovet er størst om vinteren, mens Solen leverer mest om sommeren, og det kan man som bekendt ikke ændre! - Med en passende stor lagerbeholder ("buffer") med vand kan man udjævne sol-variationen om sommeren, så man har varmt brugsvand de fleste dage.

Spanien

Landet har (2016) 7 reaktorer - fordelt på 6 kraftværker. De har tilsammen en effekt på 7,1 GWe, og de dækker 20% af elforbruget. Kraftværkerne er opført i årene 1971-1988, men de er senere "opgraderet" til en 10% større effekt.
De har 40 års driftstilladelse, men forventes at få forlænget tilladelsen - eller vedtaget opførelse af nye, mere moderne anlæg.

Storbritannien

Landet (England) har 15 reaktorer fordelt på 9 kraftværker. Samlet effekt 9 GWe, og de leverer mellem 19 % af elforbruget.
I 2008 udarbejdede man en energiplan, hvor man vil reducere CO2-udslippet med 80% før 2050. - Det er det mest ambitiøse CO2-mål i verden! (REO:  og næppe gennemførligt!)
I første omgang skal de eksisterende kk-værker erstattes med nye, større enheder. På længere sigt kan helt nye værker opføres. Det franske selskab (Electricité de France) planlagde i 2012 to EPR-enheder på tilsammen 3,2 GWe ved Hinkley Point. Det er to værker af samme type som det nye finske. Planen er ændret flere gange bl.a. pga. finansieringen, hvor Kina nu vil medfinansiere værkerne.

Stråling

Umiddelbart efter fissionsprocessen (spaltningen af uran) i en kernereaktor udsendes kraftig ioniserende stråling, som tilbageholdes af vandet og reaktorindeslutningen. Det brugte brændsel indeholder både fisionsprodukter, transuraner, uran og plutonium. Især fissionsprodukterne og transuranerne er kraftigt radioaktive, dvs. de udsender stråling, mens de henfalder. Nogle af disse (isotoper) henfalder hurtigt (timer, minutter, sekunder), mens andre har lang halveringstid. Jod 131 og Cæcium 90 har halveringstid på 30 år, mens plutonium 239 halveres på 24.000 år.
Der er flere slags stråling:
Alfa-stråling er tunge heliumkerner, der stoppes af blot et stykke pap.
Beta-stråling er elektroner med forskellig hastighed. De stoppes af en tynd aluminiumplade.
Gamma-stråling er elektromagnetisk stråling, der er mere eller mindre gennemtrængende. De bløde stoppes af et par cm aluminium, de hårde stoppes af nogle cm bly.
Neutron-stråling udsendes ved spaltning af atomkerner. F.eks. udsende mellem 2 og 3 neutroner ved spaltning af en uran-kerne. Afhængigt af deres hastighed stoppes de af de fleste tunge materialer, jern, bly, beton.
Alle typer stråling stoppes af 3 meter vand. Derfor opbevares det brugte brændsel på kraftværkerne i et 3-4-5 meter dybt vandbassin.

Styrestav

Se "Kædeproces".

Sverige

Vort naboland havde fire kernekraftværker, men lukkede den sidste enhed på Barsebäckværket den 31. maj 2005.
De nuværende tre værker hedder Ringhals (4 reaktorer ved Gøteborg), Forsmark (3 reaktorer nord for Stockholm) og Oskarshamn (3 reaktorer på Sydsveriges østkyst).
De 10 reaktorer leverer ca. 45% af det svenske elforbrug. Mere end 50% kommer fra vandkraft. Det sidste kommer fra naturgas og importeret el.

Syd-korea

Landet har 24 reaktorer med en total effekt på 22 GWe. De dækker 32% af elforbruget. Der er 4 under bygning, og flere planlagt.
Mange i Sydkorea arbejder på, at de skal bygge 4. generations reaktorer, formodentlig natriumkølede breeder-reaktorer (FBR), der udnytter uran-brændslet 40-50 gange mere effektivt end letvandsreaktorer. - I så fald vil de selv oparbejde affaldet. De forsker i en ny måde at adskille isotoperne på. Se "oparbejdning".

T....

Terawatt (TW)

= tusind milliarder watt eller en milliard kW. Meget stor effekt-enhed, der sjældent anvendes. - Den er lig med effekten fra ca. tusind kraftværker eller en million vindmøller!

Terawatt-time (TWh)

Stor energi-enhed. Eksempler: Et kernekraftværk på 1 GW = 1000 MW leverer på et år (6000-8000 timer) en energi af størrelsen 6-8 TWh. Danmarks årlige elforbrug udgør ca. 34 TWh, hvoraf ca. 6 TWh leveres af ca. 6000 vindmøller.

Termisk effekt
(f.eks. 2000 MWt)

Et kraftværk producerer først varme ved en passende høj temperatur (kulkraft: ca. 550 grader og kernekraft: ca. 300 grader C). Varmen benyttes til at fordampe vand til damp, der trækker turbinerne, som trækker el-generatoren. Da kun maksimalt 48 % af varmeefekten (ved kul, olie og gas) omdannes til elektrisk effekt, siger man at virkningsgraden er 48% eller 0,48. For kernekraft er den 33-35%. - Den producerede varmeeffekt, kaldes den "termiske effekt" og elproduktionen kaldes den "elektriske effekt". F.eks. 3000 MWt og 1000 MWe.

Thorium, Th

Grundstof med atomnummer 90, hvor Uran har nummer 92. Th findes næsten overalt i naturen, som regel sammen med uran, men i ca. 4 gange større mængde. Densiteten (massefylden er 11,7 g/cm3.
Der arbejdes flere steder (bl.a. i Indien) på at udvikle thorium-reaktorer. 

Og to danske forsker-grupper arbejder på at designe MSR-thorium-reaktorer (Molten Salt Reactors). De vil udvikle reaktormoduler, der kan sammenbygges til større reaktorer. 

Visse thorium-reaktorer kan udnytte brugt brændsel fra letvandsreaktorer og derved skabe langt mindre affald end 3. generations reaktorer.

Med thorium-reaktorer, vil der være brændsel til mange tusind års elproduktion. Se "Thorium-reaktor".

Thorium-reaktor

Thorium er et metal, nr. 90 i det periodiske system. Det består i hovedsagen af Th-232, som ikke er fissibelt, - dvs: det kan ikke spaltes af "langsomme neutroner". - Men placeres det i en reaktor, optager Th-kernene en neutron og danner Th-233, der udsender beta-stråling og i to trin omdannes til U-233, der er fissibelt, og derfor kan benyttes til energiproduktion - enten i den samme reaktor - eller i andre. - Disse thorium-reaktorer - og en række andre avancerede reaktor-typer betegnes 4. generations reaktorer, fordi man forventer, at de nuværende typer om 20-30 år langsomt vil blive erstattet af disse typer, der udnytter en større del af brændslet (uran og thorium).
Der er forskellige typer thorium-reaktorer, bl.a. breeder-reaktorer og MSR (Molten Salt Reactors). Se mere i REN ENERGI nr. 130, 132 og 142.
NB! Der er to grupper i Danmark, der forsker i udvikling af thoriumreaktorer: Seaborg Tecnologies og Copenhagen Atomics. 

.

Tjernobyl-ulykken

Den 26.april 1986 skulle mandskabet på den ene reaktor (der var ialt 4) foretage en test af noget nyudviklet "sikkerhedsudstyr": Ved et nødstop kører turbiner og generator stadig rundt og indeholder så megen kinetisk energi, at det kan benyttes til at give elektrisk energi til kølepumperne, indtil de dieseldrevne pumper tager over.
Dette skulle afprøves.
MEN... midt under denne test, blev kraftværket uventet bedt om at levere mere effekt til nettet. Derfor ville mandskabet styre reaktoren manuelt, og frakoblede nogle af de automatiske sikkerheds-funktioner. Dette er i modstrid med reglerne. Under denne manøvre blev reaktoren ustabil og kørte effekten op og ned, og desværre på et tidspunkt så hurtigt op, at det var for sent at lave et nødstop (= alle kontrolstænger ind i reaktoren). Effekten voksede voldsomt og producerede damp (og muligvis brint) ved så højt tryk, at toppen af reaktoren blev løftet op, så de fleste brændselsrør knækkede. En del glødende brændsel blev "skudt" op af rørene og faldt ned på reaktorbygningens tag, som blev antændt.
Brandfolk kom hurtigt til og fik slukket tagbranden, men 31 af dem fik så store stråledoser, at de ikke overlevede.
Den høje temperatur tændte ild også i den grafit (kulstof), der omgav reaktoren (der var grafit-modereret). Og denne brand fortsatte i 9 døgn, hvor man hældte sand, bly og bor ned fra luften. Desuden pumpede man kvælstof fra kælderen op gennem reaktoren og fik tilsidst slukket branden.
Varmen fra den brændende grafit løftede radioaktivt støv højt op i luften, så endnu mere radioaktivt stof blev spredt i løbet af de nævnte 9 dage.
Vinden blæste mest nordpå, så områder nord for Hviderusland blev hårdest ramt. Desuden fik Nordsverige og dele af Europa doser, som enkelte steder gav restriktioner mht. anvendelse af mælk og kød i en periode.

TMI

Se Three Mile Island (om Ulykken i USA i 1979)

Trans-uraner

I en kernereaktor vil det uran, der ikke bliver spaltet, absorbere en del neutroner. Derved dannes tungere kerner, der som oftest er radioaktive. Disse kaldes "trans-uraner". - Det drejer sig bl.a. om plutonium, americium, m.fl.
Sammen med fisionsprodukterne udgør de det såkaldte "højradioaktive affald", som skal lagres og slutdeponeres, når det - efter en årrække - er blevet mindre radioaktivt og skal deponeres.
Dette sker (de svenske planer) efter ca. 30 år, altså efter 2020.
Se "Slutdeponering".

Three-Mile-Island-ulykken

Three Mile Island er en ø i en flod i Pensylvania. På denne ø (tæt ved byen Harrisburg) ligger/lå to letvandsreaktorer, der blev MEGET "berømte" i 1979!
Indtil ulykken på Fukushima-værkerne i Japan den 11.3.2011 var TMI-ulykken er den eneste alvorlige ulykke på et vestligt kernekraftværk.
Den skete den 25. marts 1979, og blev vurderet til "INES 5" på den internationale hændelses-skala. Se under INES.
Det var en trykvandsreaktor, hvor en sikkerhedsventil i den primære kølekreds åbnede, som den skulle ved et lille overtryk, MEN.... den forblev åben, hvor den skulle være lukket automatisk. Derfor tabte reaktoren mere kølevand end normalt. Dette mistolkede operatørerne, som jo troede, at ventilen var lukket, og de regulerede derfor uhensigtsmæssigt på kølevandspumperne. Under denne proces faldt vandstanden i reaktoren så meget, at den øverste del af brændselet ikke blev kølet. Derfor smeltede det delvis og faldt ned i reaktoren, der blev ødelagt, og aldrig er kommet i gang igen.
Hændelsen havde derfor meget store økonomiske konsekvenser, men ingen kom til skade, hverken på værket eller udenfor.
Ulykken medførte, at kontrollamper for alle vigtige ventiler straks blev ændret, så de nu viser, om ventilerne er åbne/lukkede, hvor de før viste, om strømmen til ventilerne var tændt eller slukket.
Hændelsen strakte sig over flere døgn, og den daværende præsident Jimmy Carter besøgte kontrolrummet, mens ulykken var på sit højeste! - Og der var ca. 2000 journalister på stedet. Ulykken var forsidestof i næsten alle verdens aviser.

Trykvands-reaktor

I de fleste vestlige "letvands-reaktorer" kører man med et så stort tryk i reaktortanken (ca. 150 bar), at vandet ikke kan koge omkring brændsels-elementerne. Derfor kaldes de trykvandsreaktorer (PWR = Pressurized Water Reactor). Det opvarmede kølevand ledes til dampgeneratorer, hvor varmen overføres til det "sekundære" kølesystem. Her fordamper vandet, hvorefter dampen ledes til turbinerne, der trækker el-generatoren, der sender elektrisk effekt til forbrugerne. Denne reaktortype regnes for endnu mere sikker end kogende-vands-reaktoren, fordi der er et ekstra "led" mellem reaktoren og omgivelserne.

Tungt vand

Almindeligt vand (letvand) består af vandmolekyler med 2 brint-atomer og et ilt-atom (H2O). Og brintatomerne består normalt af en proton og en elektron. - Men brintatomet kan indeholde en ekstra neutron, hvorved atomkernen bliver dobbelt så tung. Den kaldes "tung brint" eller "deuterium" (D). Og sammen med ilt danner den tungt vand (D2O), der har en densitet (massefylde) på ca. 1,1 - altså ca. 10 % tungere end alm. vand. - Da det næsten ikke absorberer neutroner, benyttes det bl.a. til køling af brændselselementerne i en Candu-reaktor. (Se denne)

Tungtvands-reaktor

Reaktor, der benytter "tungt vand" (D2O) som kølemiddel. Se "Tungt vand" og "Candu-reaktor").

Turbine

Dampen fra kraftværkets kedel (600 grader C) eller fra reaktorens dampgeneratorer (300-350 grader) ledes gennem dampturbiner, der derved bringes i rotation og kan trække en el-generator, der leverer strøm til både selve værket og til samfundet.
Fossile kraftværker har både højtryk-turbiner, mellemtryk- og lavtryk-turbiner, så op til 48-49% af energien omdannes til elektrisk energi. Efter turbinerne ledes dampen til en kondensator, der som regel er kølet med havvand, så trykket bliver meget lavt (næsten nul!) efter lavtryksturbinen. Det giver den højeste el-virkningsgrad. Og kraftværket kaldes et "kondensværk".
Hvis man både vil producere el og fjernvarme, udtages dampen ved f.eks. 80-100 grader C og ledes gennem en varmeveksler, hvor der opvarmes fjernvarmevand.
Derved falder el-virkningsgraden fra 48 til 35-40%, men til gengæld udnyttes 50-55% af energien til fjernvarme, så den totale virkningsgrad kan være 85-95%.
Danmark er det land i verden, der udnytter mest fjernvarme til opvarmning af især de større byer.
Kernekraftværker kan også levere fjernvarme, men da damptemperaturen højst er 300-350 grader, falder den elektriske virkningsgrad mere for et kk-værk, end for et fossilt kraftværk. - Der er derfor kun få steder i verden, men henter fjernvarme fra kk-værker. Se også "Fjernvarme".

Tyskland

Tyskland havde 17 reaktorer på 12 kernekraftværker, men nu kun 8 reaktorer i drift. De leverede indtil 16.3.2011 28% af elforbruget. 57 % kom fra fossile brændsler, især kul og brunkul, og 15% fra vand- og vindkraft. Også lidt fra solceller.
Efter jordskælvet og tsunamien, der ødelagde 3-4 reaktorer i Fukushima i Japan, lukkede Tyskland (i panik) 7 reaktorer, derefter yderligere to, og nu er der 8 reaktorer, der skal lukkes før 2022. Men det er blevet et meget varmt politisk emne, og flere partier er splittede i sagen. Året før havde man besluttet at benytte de 17 reaktorer frem til 2032.
Hvis de lukker alle 17 reaktorer, har de 3-4 muligheder:
1. at opstarte nogle gamle kul-kraftværker,
2. bygge nye kul- og gas-fyrede kraftværker,
3. importere en voksende mængde strøm fra Danmark, Norge, Sverige og Frankrig.
4. Vindkraft og solcelleanlæg er i kraftig vækst i Tyskland, men vind og sol kan som bekendt ikke levere strøm i stille vejr og om natten.

U....

Uran

Naturligt uran er et metal med 92 protoner i kernen og 92 elektroner i skallen. Det består af 99,3% U-238 og 0,7% U-235. Kun U-235 kan spaltes af langsomme neutroner. Derfor "beriger" man uran ved at fjerne så meget U-238, at resten indeholder ca. 3% U-235. Dette berigede uran omdannes til uran-dioxid (UO2), der er et keramisk stof, der smelter ved meget høj temperatur.
Det laves til piller (ca. 1 cm i diameter) og lægges i brændselsrørene, der udgør kernekraftværkernes brændsel.
Uran findes overalt i jordskorpen, i granit, jord og i havvand, men det udvindes kun på steder (uranminer), hvor "lødigheden" er passende høj.
Kvanefjeldet i Grønland indeholder xx% uran, ialt ca. 45.000 ton.
I 19xx sejlede man 5000 ton kvanefjeld til Risø, hvor der blev udvundet xx ton uran. Blot for at vise, at udvinding er mulig, hvis vi beslutter at udnytte kernekraft også i Danmark.
Uran udvindes i mange lande, bl.a. Canada, USA, Australien, Kasakstan, Sibirien, Niger, Sydafrika, Gabon. Og der er meget uran i Sverige, men det udvindes endnu ikke.
Japan har vist, at uran kan udvindes af havvand, men det er meget dyrere end markedsprisen. Til gengæld indeholder verdenshavene uran nok til mere end 100.000 år.
Se også om uran i Wikipedia.

Ulykker og hændelser på KK

Se "INES"- katagorier.

Uran-bombe

Se "Kernevåben".

USA

USA har 99 reaktorer, med total ydelse på 99 GW. De leverer19,5 % af elforbruget. 5 reaktorer er under bygning (5,6 GW). ​ 

Planlægningen er helt usikker, da vi (2017) endnu ikke kender Trump-regeringens planer omkring kernekraft (og klimapolitikken!)

V og W...

Vandkraft

Lande med bjerge og floder har mulighed for at bygge vandkraftværker. Vandkraft er langt den største vedvarende energi i verden. Den leverer ca.17% af elforbruget. Se under ENERGIKILDER/vandkraft. - Tværs over en flods løb bygges en dæmning, så vandet "stemmes op" til passende højde. Vandes ledes gennem store rør ned til vandturbiner, der trækker generatorer. - I gamle dage gjorde man det i lille målestok i Danmark, hvor åer leverede strøm til lokalområdet. Nu har vi kun et lille vandkraftværk, ved elmuseet i Bjerringbro. Det kan levere 1 MW, men kun, når der er vand nok i Tange Sø!

Effekten fra vandkraft kan reguleres meget hurtigt (minutter) og kan derfor benyttes som backup for vindmøller og solceller, der jo leverer meget varierende effekt. 

Varmepumper

En varmepumpe er en indretning, der kan flytte varme fra et køligt sted til et varmere. - Derfor hedder det en varme-pumpe. De mest almindelige sidder i køleskabe og frysere, hvor der jo skal fjernes varme fra det indre af skabet, så temperaturen kommer ned på den ønskede værdi.- En varmepumpe består af et lukket system med fire vigtige komponenter: en fordamper, en kompressor, en kondensator og en ekspensionsventil. Systemet indeholder et "kølemiddel", f.eks. freon. Når kompressoren kører, skaber den et undertryk i fordamperen, hvorved freon fordamper og optager varme fra fordamperen og dennes omgivelser (køleskabet). Efter kompressoren er trykket højt, og freon fortættes (kondenseres) til væske og afgiver derved varme til kondensatoren og dens omgivelser (bag på køleskabet). Freon-væsken passerer derefter ekspensionsventilen, hvorved trykket falder, og væsken fordamper i fordamperen, osv. osv. - "Fidusen" er, at den varmemængde, der flyttes på denne måde, er større end den mængde energi, der bruges i kompressoren! - Derfor kan varmepumpen bruges "modsat køleskabet", så man udnytter den dannede varme (til bolig-opvarmning eller til varmt vand). En god varmepumpe kan på denne måde levere 3-4 gange så megen varme, som den el-mængde, kompressoren bruger. Man siger, at varmepumpen har en "effektfaktor" på 3 eller 4. - Der er forskellige typer varmepumper: Hvis varmen hentes i jordslanger, kalder man det "jordvarme". - Hvis varmen tages fra udeluften, er det en luft-varmepumpe. - Og da varmen kan afleveres til vand eller luft i boligen, taler man om jord/vand-, jord/luft- , luft/vand- eller luft/luft-varmepumper. - Desuden findes forskellige mere specielle typer.

Vattenfall

Vattenfall står for ca. 50% af Sveriges el-produktion, og har desuden kraftværker i Danmark, Tyskland og Polen.

42% af Vattenfall`s produktion hidrører fra fossil energi (især kul i Danmark, Tyskland og Polen), 35% fra kernekraft (i Sverige), og 23% fra hydroelektrisk energi (i Sverige). Desuden ejer de vindmøller både i Danmark og i Sverige. Vandkraftværkerne befinder sig hovedsagelig i det nordlige Sverige. Kernekraftværkerne er Forsmark (tre reaktorer 170 km nord for Stockholm) og Ringhals (fire reaktorer lidt syd for Gøteborg).
(De tre reaktorer i Oscarshamn ejes af Sydkraft).

Verdens energiforbrug

Se øverst under "ENERGIKILDER", hvor både hele verdens og Danmarks energiforbrug er anført.

Vindkraft

Se vindmøller.
Se desuden under "Om 20 energikilder" i hoved-menuen.

Vindmøller

En vindmølle kaldes ofte en "vindturbine", fordi den omdanner en del af vindens bevægelsesenergi til elektrisk energi. - Af fysiske grunde kan den maksimale (teoretiske) virkningsgrad højst blive 59%. De bedste møller ligger på ca. 50%. Primitive vindmøller har været brugt siden oldtiden, og i første halvdel af 1900-tallet havde vi i Danmark ca. 30.000 vindmøller, de fleste monteret på taget af bondegårdenes lader. De kaldtes klapsejlere, fordi hver vinge bestod af et antal "klapper", der kunne vippes og derved regulere møllernes ydelse. Desuden havde vi en del lidt større "hollandske møller" på bakketoppe, hvor de trak kværne, så landboere kunne komme og få malet deres korn til mel. - Efter "energikrisen" i 1973/74 gik Danmark forrest med udvikling af el-producerende vindmøller. Først med effekt på kun 25 - 50 kW, senere nogle hundrede kW. - Og de møller, der nu opstilles på land og i havet er mere end 150 meter høje og kan levere fra 3-8 MW, når det blæser mere end 12-15 m/s. Ved vindhastighed større end 25 m/s (storm) standses vindmøller af sikkerheds-grunde. - Vindmøllers største "handikap" er for det første, at de naturligvis ikke leverer energi i stille vejr og i svag vind, men desuden, at den leverede effekt er meget kraftigt varierende (den vokser med tredie potens af vindhastigheden). - Det betyder på almindelig dansk, at en fordobling af vindhastigheden giver en otte-dobling af effekten. - Derfor kan de ikke umiddelbart dække forbrugernes behov, der jo følger en fast døgnrytme.

Vindmølle-producenten Vestas har i en årrække været verdens største vindmølle-producent.

Watt (W)

Enhed for "elektrisk effekt", altså energi pr. tidsenhed. 1 watt = 1 joule/sek. Se også "Effekt (elektrisk)". En glødelampe på 60 watt 60 joule pr. sekund. Hvis lampen lyser i 10 timer, bruger den 60 W * 10 timer = 600 watt-timer (wh) = 0,6 kWh. - Med en elpris på 2,30 kr/kWh har det kostet 0,6 * 2,30 = 1,38 kr.

X....

Xenon

Xenon er en ædelgas, der bl.a. dannes i kernekraftværkers brændselsstave. - Den absorberer neutroner, og kan i visse situationer give anledning til såkaldt "xenon-forgiftning" i reaktoren. - Det betyder, at hvis en reaktor pludselig standses, så skal den i gang igen indenfor ca. en time, - eller også skal man vente i ca. to døgn, før opstart.

Kommentarer til Leksikon: Ring eller skriv til Holger Skjerning. Tlf.: 47 33 45 11 eller 

E-mail: holger@skjerning.nu

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​