Energikilder​

STATUS for Danmark og verden:

Sidste nyt om Danmark, 26.3.2017: 

Danmarks energiforbrug i 2016 steg 4,0 pct. i forhold til 2015 og udgjorde 749 PJ. Stigningen skyldtes især, at det i gennemsnit var lidt koldere i 2016 end i 2015.

Vores CO2-udslip voksede 5,6 % i forholdt til 2015. Det skyldtes bl.a. at en mindre import af CO2-fri el fra vore nabolande.

Sidste nyt om Verden, 28.3.2017:

BP Energy Outlook 2017 viser at 41 % af det totale energiforbrug bruges i OECD og altså 59 % i de såkaldte udviklingslande. 85 % af det totale energiforbrug kom fra kul, olie og gas, mens 3 % kom fra fornybar energi (sol og vind). Resten kom fra atomkraft og vandkraft.

♦ Verdens samlede energiforbrug​ voksede fra 2014 til 2015 med 1,0%.

Det er samme stigning som fra 2013 til 2014.
BP's tal for 2015 kom i juni 2016. De vigtigste tal ses her:

Olieforbruget voksede: 1,9 %
Naturgasforbruget voksede: 1,7 %
Kulforbruget aftog (mindskedes) 1,8%
Kernekraft voksede 1,3%
Vandkraft voksede: 1,0 %
VE (især vind og sol) voksede: 15,2 %
Biofuel (bioetanol og biodiesel) voksede 0,9 %.
Hele BP's rapport kan ses her

Fordelingen i 2015:
Olie
32,9 %
Kul 29,2 %
Naturgas 23,8 %
Vandkraft 6,8 %
Kernekraft 4,4 %
Vedvarende energi (vind, sol og biofuel): 2,8 %
Produktionen af Bio-brændstoffer:  0,57 %.
Solenergi er ikke specificeret. (REO gætter på 0,5 %, heraf solceller: 0,1 %)

De fleste af tallene ovenfor er hentet i BP's årlige oversigt over Verdens energi-produktion og forbrug. Den nyeste er: "BP Statistical Review of World Energy, June 2016".
Tal for "Vedvarende energi" kan ses for de forskellige lande. Der er statistik for bio-brændstoffer, men vind og sol angives sammenlagt.
Biomasse giver et betydeligt bidrag, men er umulig at opgøre, da mængden af brænde, skrald og planteaffald m.v. kun kendes i få lande. Derfor er det ikke med i oversigten.

Energistyrelsen har offentliggjort foreløbige tal for Danmark i 2015:

♦ Danmarks totale energiforbrug var i 2015: 16,95 Mt olie-ækv. = 712 PJ (petajoule)
Bidraget fra forskellige energikilder var:
Olie: 39,7 %
Naturgas: 18,7%
Kul: 15,2 %
Affald, ikke nedbrydeligt: 2,5 %8%

Vedv. energi (biomasse + vind + sol): 28,5%

Heraf vindkraft (tal kommer senere).  Det ligger mellem 6 og 7 %.

El-forbruget i Danmark 2015 udgør 33,6 TWh.

Det kommer fra (DONG's el-deklaration):

Kul: 52 %
Atomkraft:  20 %

Naturgas:  14 %

Vind, vand og sol: 9 %
Affald, biomasse og biogas: 4 %

Olie:  1 %
Vi importerer store mængder strøm fra Norge og Sverige (vandkraft og kernekraft)

Se dongenergy.dk - og vælg "Eldeklaration".

Det skal tilføjes, at den el, der sælges som deklareret grøn el, ikke er med i de 9 %.

Statistik (foreløbig) for Danmarks energiproduktion og forbrug i 2015 kan ses i
Energistyrelsens "Energistatistik 2015".
Et overblik over Danmarks forbrug af olie, gas, kul og VE - samt energiens anvendelser (el, varme, transport, m.v.) ses i Energistyrelsens "Flow-diagram". - Ikke altid aktivt!

• ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ •

​♦ A-kraft (eller atomkraft) - Se kernekraft


Biogas
Biomasse kan benyttes til fremstilling af biogas. Gylle, planterester, slagteri- og fiskeaffald og slam fra renseanlæg kan forgasses i store lukkede beholdere. Gassen består især af metan, CH4, men også en del CO2, der skal udskilles, hvis biogassen skal sendes ud i naturgasnettet.

I Danmark er der (2016)  58 renseanlæg, der leverer biogas, 30 lossepladsanlæg, 50 gårdanlæg, 30 fællesanlæg og nogle få industrianlæg.

Det første blev taget i brug i 1984. Hvert år behandler de tilsammen cirka 3 millioner ton husdyrgødning og cirka 400.000 ton organisk affald fra industrier, rensningsanlæg og husholdninger.

Biogas bidrager med ca. 7 PJ til energiforsyningen i DK. Det er ca. 0,94 % af DKs energiforbrug.

En anden gevinst ved biogas-produktion er, at restproduktet ikke indeholder bakterier - og derfor bedre kan benyttes som gødning.

Biomasse
Danmark producerer - som de fleste lande - en masse affald fra husholdninger og industri. Desuden producerer landbruget halm og andre plantedele, og skovbruget leverer brænde og flis.
Disse organiske stoffer kaldes tilsammen for biomasse.
Brændværdien for den samlede mængde biomasse i DK udgør 165 PJ/år, som svarer til 19% af det danske energiforbrug. Men en del skal bruges til dyrefoder og strøelse ved dyrene.
Heraf bidrager affald med: 30 PJ, brænde: 25 PJ, halm: 18%.
Desuden udnyttes en del til biogas og biodiesel (ialt 8 PJ).
Tallene er alle omtrentlige, da især mængden af brænde ikke kendes præcist. Mindst to firmaer (bl.a. DONG) arbejder med at producere bio-etanol på såkaldte 2. generations anlæg, der udnytter affald (ikke fødevarer som majs og korn). 

Det bemærkes, at "grønne politikere" kappes om at fortælle, at biomassen kan bruges til biogas, bio-etanol og som brændsel i kraftvarmeværker, og faktisk skal en del benyttes helt naturligt til føde og strøelse hos vore husdyr! - Og da disse ønsker ikke er koordinerede, så ved vi ikke, hvilke løsninger der vælges! Vi importerer allerede nu en (voksende) mængde træpiller, ca. 2 mio ton/år, til vore kraftværker, og hvis biomasse skal dække mere end 15-20% af energiforbruget, skal der importeres store mængder biomasse, - formodentlig især træpiller. Om dette og meget mere kan du læse i følgende link:

Læs professor Claus Felbys kommentar om biomasse! - Her ses desuden reaktioner og opfølgning på hans kommentar.

Brænde og brændeovne
Brænde benyttes i alle lande til produktion af varme - og i udviklingslande også til tilberedning af mad.
I Danmark skønnes brændeovne at levere 5-6% af energien, og da brænde er næsten CO2-neutralt *), reducerer de det danske CO2-udslip ca. 6%. - Omtrent det samme som vore 5500 vindmøller!
Globalt kendes brændes betydning ikke, da kun få lande udarbejder statistik for "de primitive" energikilder.
Desværre giver brændeovne mange steder røggener, og det sidste nye er, at Det økologiske Råd (DØR) har foreslået afgifter på brændeovne: 8000 kr om året, dog kun 4000 kr for "svanemærkede" ovne. Forslaget faldt dog ikke "i god jord"!
Dog skal det nævnes, at DØR er en privat "forening", som er afhængig af dem, der støtter dem.
Filtre er (os bekendt) under udvikling, men kan endnu ikke købes, og prisen kendes ikke.
Mere om brænde og ovne senere.......
*) Brænde er CO2-neutralt, fordi træerne under opvæksten optager præcis lige så megen CO2, som der frigives ved forbrænding af træet. - Når der alligevel står "næsten" CO2-neutralt, skyldet det, at træerne skal fældes, opskæres, kløves og transporteres, og alt dette udleder naturligvis CO2.

Bølgeenergi
I lande med åbne kyststrækninger er der mulighed for at udnytte bølgernes energi til el-produktion.
Det er gennem mere end 30 år forsøgt at bygge bølgeanlæg - mest modeller, men enkelte i fuld skala.
REO har ikke speciel ekspertise vedr. bølgenergi, men henviser interesserede til bl.a. en hjemmeside, produceret af Ålborg Universitet og Wave Dragon: Læs mere...
Den viser et meget stort antal forskellige "mekanismer", der er afprøvet forskellige steder i verden, og giver bud på den fremtidige udvikling og prisen for strømmen.
Vær dog opmærksom på, at planchernes vurdering af vedvarende energi generelt er særdeles optimistisk.
• Dexawave søsatte marts 2011 en bølgemaskine ud for Hanstholm. Den skal testes i et år, og man vil derefter bygge et 250 kW-anlæg. ⇒ Læs mere...
• Der har kørt et fuldskala-anlæg, Wave Star, ved Hanstholm siden september 2009. Men det har kun haft 2 flydere monteret, mens det er dimensioneret til 20 flydere. Det menes at have fungeret, men præcise data for ydelsen kender vi ikke.
• Oktober 2011 søsattes bølgeenergianlægget Crestwing ved Frederikshavns havn. Det består af to flydere, der udnytter vandets op- og nedadgående bevægelse! Læs mere...
Ugeavisen Ingeniøren beskriver 4. maj 2012 et meget stort bølgekraft-anlæg (Verdens største), der bygges 10 km fra den svenske vestkyst (ud for Kungshamn), der hvor bølger fra Nordsøen og Skagerak ruller ind mod kysten.
420 absorbere (flydere) fastgøres med wirer til 420 "generatorhuse" på havbunden. Når flyderne løftes op (og ned) af bølgerne leverer generatorerne strøm, der føres til land gennem et 15 km langt kabel.
Anlægget forventedes oprindelig færdigt i 2015, men der er (maj 2012) opstået problemer, så færdiggørelsen er udskudt. Det skal kunne levere en maks. elektrisk effekt på 10,5 MW, som på årsbasis giver 25 GWh. Pris ca. 115 millioner danske kroner.
REO vurderer, at princippet er fysisk stabilt og helt sikkert kan fungere, men at prisen pr. kWh bliver meget høj. Bl.a. fordi service og vedligeholdelse af 420 "generatorhuse" må være vanskelig og kostbar.
Læs hele artiklen her.

Sidste nyt (juni 2012): "Partnerskabet for bølgeenergi" har udarbejdet en rapport til Martin Lidegaard. Se http://www.energy-supply.dk/article/view/84535/ Den viser, at bølgeenergi kan levere 15% af DK's strømforbrug (vistnok i 2050?). - REO har ikke kunnet se og vurdere rapporten.

Fusions-energi (- endnu kun en "fremtidsdrøm"!)
"Fusion betyder "sammensmeltning", og fusions-energi kendes fra den proces, der skaber energien i Solens indre. Brint-kerner "presses" sammen ved cirka 15 millioner grader og højt tryk og danner helium-kerner, hvorved der frigøres energi. I Solen omdannes cirka 700 millioner ton brint pr. sekund, eller sagt på en anden måde: Cirka fem millioner ton masse pr sekund omdannes til energi (jvf. Einsteins ligning E = mc2). – Men sov bare trygt (!), der er brint nok i Solen til cirka fem milliarder års energiproduktion!
Da brint findes i store mængder på Jorden (blandt andet i vand), er det oplagt, at fysikere forsøger at få denne proces til at køre kontrolleret, så der kan produceres energi (varme og elektricitet) i næsten ubegrænsede mængder.
I fusions-reaktorer er processen med almindelig brint ikke mulig, men man kan bruge deuterium (tung brint) og tritium (ekstra tung brint) til fusionsprocessen.
Problemet er, at deuterium og tritium-kerner skal op på cirka 100 millioner grader og et tryk på ca. 10 bar, og dette "plasma" skal holdes sammen længe nok til, at processen kan køre og naturligvis frigive mere energi, end man tilfører! Da kernerne i plasmaet er positivt ladede, kan det hele holdes sammen ved at lade dem bevæge sig i cirkulære baner i et kraftigt magnetfelt.
Ved processen udsendes et meget stort antal meget hurtige neutroner, der ikke påvirkes af magnetfeltet. De drøner derfor ud mod kammerets vægge, hvor de dels danner varme – dels indfanges af væggenes atomer, som "aktiveres" og bliver radioaktive.
Varmen udnytter man, men de dannede radioaktive stoffer udgør fusions-energiens radioaktive affald.

Endnu ved man ikke præcis, hvilke stoffer der kan holde længe nok til dette neutron-bombardement, men man ved, at de dannede isotoper har kortere halveringstider end kernekraftens fissionsprodukter.
Der kommer altså radioaktivt affald, men det kræver kortere tids deponering end affaldet fra almindelig kernekraft.

Miljømæssigt er fordelen den samme som for almindelig kernekraft. Der udsendes ikke CO2 ved selve driften, men der kommer CO2 fra opbygningen af kraftværkerne – og lidt fra forskellige service-funktioner.

Hvis det lykkes (teknisk og økonomisk) at udnytte fusionsenergien, vil det i praksis være "vedvarende energi". Tritium kan fremstilles af grundstoffet litium, og deuterium kan som nævnt udvindes af havvand. I hver kubikkilometer havvand er der deuterium nok til at levere lige så megen energi som fra hele verdens oliereserver. Og (hold fast!) der er cirka en milliard kubikkilometer havvand i verdenshavene!

Derfor er mulighederne ubegrænsede, og der investeres enorme summer i fusionsforskning. Men endnu kan ingen med sikkerhed sige, om – og hvornår – processen kan udnyttes i større stil.

En række lande (Europa, USA, Rusland, Kina, Japan, Korea og Indien) besluttede i 2005 at bygge et nyt fusionseksperiment (ITER) i Cadarache i Sydfrankrig. Det er planlagt til at stå færdigt i 2022, og når det kommer op på fuld styrke, skulle det kunne levere en termisk effekt på 500 MW.
Sidste nyt er, at en dansk ekspert, Henrik Bindslev, fra Århus Universitet er udnævnt til direktør for "Fusion for Energy", og han skal dermed styre et projekt til 50 milliarder kr frem til 2020.

Geotermisk energi (geo-varme eller geo-termi)
De fleste ved, at der mange steder på Island kommer varmt vand op af jorden, og det udnyttes deroppe både til el-produktion, opvarmning af bl.a. Reykjavik og til svømmebade (Den blå lagune er berømt!).
Det kaldes geo-varme eller geotermisk varme. Varmen kommer fra henfald af uran i Jordens indre. Uran er en lille smule radioaktivt og udvikler derfor varme nok til at holde Jordens indre rødglødende og er dermed årsag til vulkanudbrud, geysere og geovarme.
I Danmark skal vi dybere ned end på Island for at finde 70-100 grader varmt vand. Temperaturen stiger ca. 30 grader for hver km, man borer nedad. Så hvis det skal udnyttes, skal vandet pumpes op fra ca. 3 km`s dybde og i varmevekslere producere fjernvarmevand til boligopvarmning.
Omkring 1980 (?) byggede man et sådant anlæg ved byen Års. Det fungerede i nogle år, men det svovlholdige vand var så hårdt ved apparaturet, at man opgav projektet. REO har ikke kunnet finde data for Års-1.
Danmark har nu (2013) enkelte mindre geotermiske anlæg: Et i Thisted, et på Amager og et i Sønderborg. Skive arbejder på at få et anlæg. Thisted-anlægget leverer billig fjernvarme til 2000 boliger, men det er kun billigt, fordi geovarme er fritaget for energi-afgift.
Viborg undersøgte muligheden for et geotermisk varmeanlæg på 32 megawatt. Pris: 290 millioner kroner. Der skulle hentes 75 grader varmt vand op fra vandførende lag 2,5 kilometer nede. Sidste nyt er, at projektet er opgivet, og at det har kostet 165 mio kr, som skal betales af fjernvarmekunderne.
Det menes, at undergrunden bl.a. under København er egnet til produktion af geovarme.
En "super-optimistisk" hjemmeside om geotermisk varme kan ses på: www.jordkraft.dk. - Bemærk f.eks, at energien kaldes for "gratis energi" - selv om den er dyrere end naturgas!

Håndkraft, altså menneske-arbejde!
Denne energiform er medtaget her - dels lidt for sjov - men også for at vise, at vi mennesker naturligvis kan levere energi eller udføre arbejde - altså fysisk arbejde.
Faktisk kan en ung og frisk mand (m/k) præstere en effekt på ca. 1 Hp (en hestekraft), men kun i meget kort tid.
Definitionen for 1 Hp lyder: Hvis du kan trække et 75 kg lod lodret opad med hastigheden 1 m/s, så yder du en effekt på en Hp = 735 W (watt)
Eller lidt nemmere i praksis: Hvis du vejer 75 kg og kan løbe op ad en trappe med 5 - 6 trin pr sekund, så yder du de nævnte 735 W. - En hest kan gøre dette i lang tid. Deraf navnet "en hestekraft".
I moderne tider benyttes hestekræfter normalt kun om motorer i biler, tog og skibe, hvor f.eks. bilmotorer i mellemstore biler yder 75 - 150 Hp, altså 55 - 110 kW.

IFR-reaktor. Måske fremtidens reaktortype?
IFR betyder Integral Fast Reactor. Den har en række fordele:
1. Hele processen foregår ved selve kraftværket, så der skal ikke transporteres radioaktive materialer.
2. Brændslet er metallisk uran, der leder varmen bedre og giver bedre termisk stabilitet.
3. Det brugte brændsel kan derfor behandles ved elektrometallurgiske metoder (elektrolyse), der er billigere end kemisk oparbejdning.
4. Brændslet re-cirkuleres, til næsten det hele er spaltet. Derved udnyttes uran 50-100 gange mere effektivt end i alm. BWR- og PWR-reaktorer.
5. Der dannes en del mindre affald, og det er radioaktivt i meget kortere tid.


Grundig beskrivelse:
IFR, Integral Fast Reactor, Den Integrerede Hurtige Reaktor, blev udviklet i perioden 1984 til 1994. Projektet byggede på den allerede eksisterende reaktor EBR 2 (experimental breeder reactor 2), som var i drift siden 1964. Den fulgte efter EBR 1, som den 20. december 1951 producerede Verdens første ”atomstrøm”.
Både EBR 1 og EBR 2 var baseret på hurtige neutroner. Fordelen ved hurtige neutroner er, at alle transuraner kan spaltes, hvilket giver en meget bedre udnyttelse af uranet. En reaktor baseret på hurtige neutroner skal have en meget høj tæthed af hurtige neutroner, da sandsynligheden for reaktion med en kerne er lav. Derfor skal der bruges højt beriget uran eller plutonium. Det giver den fordel, at der er råd til at lade neutroner forlade reaktorkernen og blive indfanget i atomer i det omgivende stof, som derved kan omdannes til spaltelige stoffer. F. eks. kan U-238 omdannes til Pu-239. En reaktor, der danner mere spalteligt materiale end der bruges, kaldes en formeringsreaktor (breeder reactor).
Brændslet til EBR 2 og IFR var metallisk uran/plutonium i modsætning til de almindelige reaktorer, hvor det er uranoxid (UO2). Fordelen ved metallisk uran er en bedre evne til at lede varme og større udvidelse ved opvarmning. Det er af betydning for reaktorens sikkerhed: udvidelse af reaktorbrændslet medvirker til at gøre reaktoren underkritisk, hvorved kædereaktionen standser.
Kølemidlet i en hurtig reaktor er flydende natrium eller et andet flydende metal som bly eller bly/vismut. I IFR var det natrium, idet reaktorkernen var anbragt i et stort kar med flydende natrium. En varmeveksler ligeledes med flydende natrium fører varmen til en dampgenerator, hvorfra dampen går til en turbine. Det dobbelte natrium kredsløb skyldes, at natrium bryder i brand ved kontakt med vand. Det må ikke ske i det primære kredsløb, hvor der er store mængder radioaktivitet til stede.
Prototypen på IFR, som kørte i Argonne (USA) i 29 år og var i drift 75% af tiden, var på 60 MW varme, dvs godt 20 MW elektrisk effekt. Den viste sig at have formidable sikkerhedsmæssige egenskaber, som blev bekræftet ved forsøg i april 1986. Man slog alle sikkerhedskredse fra og stoppede for kølingen. Temperaturen i det primære natriumkredsløb steg, hvorefter reaktoren lukkede sig selv ned. Herefter kunne naturlig cirkulation i kølemidlet fjerne den restvarme, som i en letvandsreaktor vil smelte brændslet.
Ordet Integral (IFR) hentyder til, at man udviklede en teknik til at klare hele brændselskredsløbet på reaktorens område: det brugte brændsel føres til et elektro-metallurgisk anlæg (kendt fra andre metal teknologier, f. eks. belægning af en overflade med metal). Her skilles spaltningsprodukterne fra de tunge grundstoffer som uran, plutonium og transuraner, som kan holdes samlet og gå direkte til støbning af nye brændselselementer. Herved undgås isolation af plutonium, som kan være en risiko i forhold til spredning af materiale til våben.

Et projekt til videreudvikling af IFR-teknologien blev stoppet politisk i 1994 af Clinton-administrationen (senatet stemte for men repræsentanternes hus stemte imod). Det føres videre i Japan og Sydkorea. I USA har man dog efter 1994 arbejdet videre med oparbejdning af det brugte brændsel fra IFR. En mindre reaktor fra General Electric Hitachi med navnet PRISM har mange lighedspunkter med IFR. 

Kernekraft (= Atomkraft eller A-kraft)
Den korrekte betegnelse er kernekraft, fordi det meste af energien kommer ved spaltning af uran-kerner. På engelsk: Nuclear Power, svensk: kärnkraft...
Kort fortalt ligner et almindeligt kernekraftværk et kul-kraftværk, hvor kedlen er erstattet af en reaktortank, der indeholder brændselselementer. De sidder i reaktoren i 3-5 år, hvor især uran spaltes til mindre atomkerner og skaber den nødvendige varme.
De spaltede urankerner (=fissions-produkter) i det brugte brændsel er yderst radioaktive, og brændslet bliver derfor opbevaret under vand i nogle år, først på selve kk-værkerne, senere i centrale lagre (i Sverige ved Oskarshamn), hvor vandet dels skærmer imod strålingen, dels afkøler brændslet.
Efter 20-30 år skal brændslet enten oparbejdes (Frankrig, England, Japan) eller deponeres (Sverige og Finland). - Om oparbejdning: Se i "Leksikon".
Formeringsreaktorer. Der findes en avanceret reaktortype (FBR = Fast Breeder Reaktor), på dansk formeringsreaktor. Den kan omdanne Uran-238 til spalteligt mareriale, og derved producere mere brændsel, end den selv bruger! Derfor navnet. Se FBR i LEKSIKON..
Affaldet:

Det svenske deponerings-projekt blev godkendt allerede i 1979, før de sidste 6 reaktorer fik start-tilladelse. Denne plan er fulgt slavisk, og det første affald skal slutdeponeres i 2020.
Både i Sverige og i Finland har man nu udvalgt de klippeformationer, hvor de indkapslede brændselselementer skal deponeres ca. 500 meter under overfladen.
Dog skal det tilføjes, at der nu arbejdes på en helt anden strategi, der giver mulighed for at udnytte den energi, der stadig er i det brugte brændsel. Denne udvikling følges nøje af bl.a. REO.
USA har længe arbejdet med et projekt, hvor affaldet skulle deponeres i Yucca Mountain. Det kræver grundige undersøgelser, som ikke er afsluttet. Der skal muligvis findes alternativer, før endelig beslutning tages.
Thorium-kraftværker er 4. generations kernekraftværker, der endnu ikke er udviklet til kommercielt brug. - Læs mere om dem i LEKSIKON, NYHEDER og i bladet REN ENERGI nr. 130, 132 og 142.
Thorium-reaktorer er muligvis fremtidens kernekraft. Thorium har flere fordele: Der er fem gange mere thorium i verden end uran. Det skaber mindre langlivet affald. Reaktoren (MSR) er ikke under tryk og kræver ikke en sikker tryktank. Desuden kan reaktoren ikke "løbe løbsk" ved fejlbetjening. - Alene i Sydgrønland er der thorium nok til 8500 års elproduktion i Danmark!
Om reaktortyper henvises til en hjemmeside: www.akraft.dk - Den giver svar på en række tekniske spørgsmål om reaktorer, affald, sikkerhed og den korrigerer en række misforståelser.


Verdens-situationen:
Ca. 435 kernekraftværker (reaktorer) leverer elektricitet i 32 lande og dækker 14% af verdens strømforbrug. Desuden er 56 reaktorer under bygning, flest i Kina og Indien.
Tilføjelse: Efter ulykken i Japan (Fukushima) har alle landets kernekraftværker været stoppet for at kontrollere sikkerheden. Kun få er genstartet, men flere forventes i drift i 2016-2017.

De lande, der får dækket den største del af elektriciteten fra kernekraft er:
Frankrig: 77%
Litauen: 64% (indtil 1.1.2010, hvor Ignalina lukkede)
Slovakiet: 57%
Belgien: 54%
Ukraine: 48%
Sverige: 46%
Armenien: 43%
Slovenien: 41%
Schweiz: 40%
Ungarn: 37%
Sydkorea: 35%
Danmark: 0 % (dog importeres 10-15% af elforbruget fra kernekraft i Sverige)

I Danmark besluttede et lille flertal i Folketinget i 1985, at kernekraft med den daværende teknologi ikke skulle indgå i energiplanlægningen. - Denne beslutning fastholder de fleste partier stadig, men de sidste 4-6 år har de truende klima-ændringer sat gang i debatten igen, og tre partier har erklæret sig delvis positive for kernekraft i Danmark. Det er især Liberal Alliance, men også Kristendemokraterne og flere politikere i Dansk Folkeparti.

Kul
Der findes kul (stenkul) i forskellige kvaliteter. Dampkul bruges i kraftværker, der leverer el og evt. fjernvarme. Brændværdi ca. 25 GJ/ton. Kul består af 80-85% kulstof (C), 8-10% aske, kvælstof (N), brint (hydrogen, H) og en del vand. Ved forbrænding af 1 ton kul dannes ca. 3 ton CO2 (C + O2 ⇒ CO2). Desuden ca. 100 kg aske, svovl- og kvælstofoxider og vanddamp. Røgrensning fjerner flyveaske og det meste af svovldioxiden.
Brunkul er mindre rene (indeholder mere aske) og har derfor mindre brændværdi. De benyttes derfor især tæt ved brunkulsminerne.
Renere kul (metallurgiske kul) bruges især til stål-produktion.
Verdens årlige forbrug af kul til energi-produktion er (2010): 6000 Mt. (6000 mio. ton/år)
29% af verdens samlede energiforbrug kommer fra kul, altså lidt mindre end oliens 35%.
For 20 år siden kom næsten al Danmarks strøm fra kul, og vi brugte 11-12 Mt/år. Vores forbrug er (2010) 6,4 Mt (mio. ton) kul om året (svinger en del pga. af eksport/import af el fra vore nabolande). Nedgangen skyldes især overgang til naturgas, men vores 5000 vindmøller har også bidraget.
Kul produceres især i Kina, USA, Australien, Indien, Rusland, Sydafrika, Indonesien, Polen, Colombia, m.fl.

Naturgas- og skifer-gas.
Naturgas består hovedsagelig af metan (CH4), og det findes omtrent de samme steder som råolie, fordi de begge er dannet på steder, hvor organisk materiale (plankton m.v.) er sunket tilbunds på havbunden og senere blevet dækket af sand, kalk, m.v. Højt tryk i lang tid har langsomt dannet gas og olie, der ofte ligger i lommer med gassen øverst, så olie og nederst vand.
Af de kendte reserver har Rusland 23%, Iran 16% og Qatar 14%.
Det øvrige Europa ca. 10% og USA kun ca. 4%. - Dog betydeligt mere, når skifergas medregnes. Se Skifergas.
Derfor importerer Europa (snart også Danmark!) voksende mængder naturgas fra Rusland.
Naturgas benyttes til boligopvarmning, til elproduktion på kraftværker og i den kemiske industri.
Verdens samlede forbrug af naturgas udgør ca. 3000 mia. kubikmeter, som svarer til 2700 mio. ton olie. Eller ca. 25% af verdens energiforbrug.
Danmark har kun 0,03% af verdens gas-reserver. Produktionen, der har "toppet", udgør ca. 8,4 mia. kubikmeter/år, hvoraf vi selv forbruger lidt mere end halvdelen. Resten eksporteres.
Skifer-gas er en nyere form for naturgas. Se Skifergas.

Olie
Råolie består af kul-brinter, og findes i store mængder, især i Mellemøsten, der tegner sig for mere end 70% af de kendte reserver.
Venezuela har 7%, Rusland 6%, USA og Canada hver 2%.
Til sammenligning har Norge og Danmark tilsammen 0,6%.
Denne ulige fordeling har givet anledning til utallige stridigheder mellem forbrugerlandene og olielandene, og bla. skabt to energikriser i 1973/74 og 1979, hvor olieprisen steg voldsomt.
Den danske olie-produktion toppede i 2004 (19 mio. ton/år) og er nu 14 mio. ton/år. - Vi har i en årrække været selvforsynende med både olie og naturgas, men det eventyr slutter for olien i 2018 og for gassen i 2020. *) - Så hvis Danmark ikke får kernekraft inden for en kort årrække, skal vi igen importere olie og gas, og staten går glip af enorme indtægter (afgifter) fra Nordsøen.
Hvordan er olien dannet?
Råolie er dannet på steder, hvor organisk materiale (plankton og døde smådyr, m.v.) er sunket tilbunds på havbunden og senere blevet dækket af sand, kalk, m.v. Højt tryk i lang tid har langsomt dannet gas og olie, der ofte ligger i lommer med gassen øverst, så olie og nederst vand.
Råolien behandles på raffinaderier, hvor den (bl.a. ved destillation og ved tilsætning af brint) omdannes til olieprodukterne benzin, gasolie, dieselolie, fuelolie og tjæreprodukter. Desuden er olien råstof for den kemiske industri.
Oliens gennemsnitlige brændværdi er ca. 42 GJ/ton, hvor kul har brændværdien 25 GJ/ton.
35% af verdens energiforbrug kommer fra olieprodukterne.
*) Der bores nu (2012) efter såkaldt skifergas (Shalegas) i Nordjylland, senere måske også i Nordsjælland. Hvis der findes skifergas, og hvis det kan udvindes (også politisk?), kan det ændre forsynings-situationen markant.
Se Skifergas.

Salt-kraftværker
Når ferskvand og saltvand blandes, udvikles der varme. F.eks. når flodvand løber ud i havet. Denne varme (energi) udnyttes normalt ikke, da temperaturen kun stiger en lille brøkdel af en grad.
Her er lidt fysik nødvendig!
- Hvis man på den ene side af en halv-gennemtrængelig (semi-permeabel) plade har ferskvand og på den anden saltvand, vil der passere ferskvand gennem pladen over i saltvandet, mens saltet ikke kan passere den anden vej. Derfor opstår der et højere tryk på saltvands-siden. Det er denne trykforskel, der udnyttes i et saltkraftværk.
Et sådant kraftværk placeres ved flodens udmunding, og man leder flodvandet forbi en beholder med en halvgennemtrængelig væg, hvor havets saltvand er på den anden side. Trykforskellen mellem de to sider kan blive flere bar (ato), og den er størst, hvis saltindholdet er højt (f.eks. i Middelhavet). Denne trykforskel kan drive en turbine, der trækker en el-generator.
I Norge bygges et mindre pilotanlæg, der skal vise, om systemet kan fungere i praksis.
Se artikel om det norske pilotanlæg, og hvor også kommentarer kan læses (2007).
Se artikelel fra Ingeniøren (2009).

​ 

Skifergas (shale gas)

Skifergas er en ny form for naturgas.
Mange steder i verden ligger der i 2-4 km dybde et tykt lag skifer, som er aflejret for millioner af år siden.
Dette skiferlag er mere eller mindre porøst og indeholder ofte store mængder indesluttet metan, CH4. Men det er svært at udvinde, fordi skifer er et kompakt materiale. Men ved at bore ned i lagene og pumpe vand ved højt tryk ned i borehullet, kan man danne revner, så det er muligt at hente gassen op. For at fremme processen tilsættes visse ”opløsningsmidler” til vandet, så gassen lettere ledes til borehullet.
Disse opløsningsmidler kommer op igen sammen med den første gas, men skal passere grundvandslagene – helst uden at forurene vandet.
Dette har givet anledning til både tekniske og politiske vurderinger. USA udvinder allerede masser af skifergas, der især har erstattet kul på kraftværker.
I USA har skifergassen på denne måde reduceret CO2-udslippet markant. Nogle kilder nævner: til samme niveau som i 1992 *) - Omvendt kan udslip af metan øge klimapåvirkningen, så udslip bør undgås.
Nogle lande (Frankrig) har erklæret, at de ikke vil benytte metoden.
Danmark:
Herhjemme har det franske firma Total fået tilladelse til at foretage to prøveboringer – i Vendsyssel og i Nordsjælland. Og først, når resultatet (i 2014 ?) foreligger, vurderes det, om der skal gives stilladelse til udvinding – og på hvilke betingelser.
Når skifergassen er renset, kan den sendes ud på naturgasnettet og anvendes præcis som alm. naturgas. - Der vil dog gå 8-10 år, før det kan udnyttes i større stil i Danmark.
*) Metan (CH4) brænder som bekendt til CO2 og vand, men frigiver kun 60% CO2 - i forhold til kul. Men hvis blot nogle få % af gassen siver op til atmosfæren ved udvindingen, så er det værre end kul og olie, fordi metan har ca. 30 gange større klima-virkning end CO2. - Der er derfor livlig debat - for og imod - udvinding af skifergas i Danmark.
Kommentarer:
Energy Supply oplyser 20.9.2012: Grønt lys for skifergas i Europa.​
Med et nyt lovforslag giver EU reelt grønt lys til efterforskning og indvending af skifergas i Europa. Det er dog stadig det enkelte medlemsland, der har det sidste ord.
Læs artiklen her.
Tænketanken Concito har tidligere været positiv mht. udvinding af skifergas i Danmark. Men 1.2.2013 kom en rapport, der er mere kritisk.
Samme sted har REO (Holger Skjerning) kommenteret rapporten.
Læs om rapporten her.
Sidste nyt: Politiken meddeler (december 2013): Polen har meget store mængder skifergas i undergrunden. De vil i 2015 påbegynde udvindingen, og forventer, at der er gas til 65 år.

I 2015 meddelte det franske Total, at man opgiver at udvinde skifergas i Danmark.

​♦ Solceller (til el-produktion)

Først lidt fysik: En normal solcelle består af en bund-skive af krystallinsk silicium, podet med andre atomer, så det bliver til en p-type-halvleder.
På denne skive lægges et ultratyndt lag af en n-type halvleder.
Dernæst pålægges smalle striber af en leder. De ses som skinnede bånd på solcellerne.
Når solcellen rammes af sollys, opstår der en elektrisk spændingsforskel på 0,5-0,7 volt mellem de to lag. Dæklaget bliver negativt i forhold til bundlaget.
Cellerne kan så forbindes i serie, så man opnår den spændingsforskel, man ønsker.
Strømmen er jævnstrøm, så den skal omdannes til vekselstrøm, før den kan sendes ud på nettet. Dette sker i en såkaldt inverter, som købes sammen med solcellerne.
Virkningsgraden for billige celler er 12-16%. Det betyder, at 12-16% af solstrålingens energiindhold omsættes til elektrisk energi. Da direkte sollys tilfører ca. 900 watt/m2, fås typisk 120 W/m2 solceller i direkte sollys.
Da panelerne har rammer og mellemrum, udnyttes pladsen ca. 80%, så ydelsen bliver ca. 100W/m2 solpanel. Lidt mere for de nyeste typer.
I begyndelsen var solceller så dyre, at de kun blev brugt i satellitter. Senere til strømforsyning på steder, hvor det alm. elnet ikke rækker. Men prisen er faldet meget ved serieproduktion. Desuden kunne man i en periode i 2011-13 opnå en særdeles gunstig afregning for strømmen fra anlæg op til 6 kW. Denne "nettomåler-ordning" gav en særdeles god privatøkonomi, så der blevopsat ca. 90.000 anlæg. Efter at den gunstige afregning blev stoppet (19.11.2012) er der kun opsat få private anlæg. Derimod er der etableret en del store anlæg, og man strides p.t. om afregningen for strømmen.
Et priseksempel (forår 2012): 110.000 kr for et 6 kW-anlæg. - Det fylder ca. 40 m2, og giver mest, hvis det sidder på et sydvendt tag med 30-45 graders hældning.
Teknikken udvikles stadig: Risø/DTU har (februar 2010) aftalt med det kinesiske Zheijiang Universitet, at samarbejde om udvikling af en ny type "organiske solceller", som forventes at blive billigere end de nuværende, der som nævnt er baseret på krystallinsk silicium.
En kritisk tilføjelse om solcellers økonomi:
Set fra et samfunds-synspunkt er fordelen ved solceller meget tvivlsom:
I årene 2011-13 fik ejeren ca. 175 øre/kWh i tilskud/besparelse fra os andre for de kW-timer, han selv bruger. - Det betaler alm. forbrugere som PSO-afgift på elregningen.
Det skyldes, at ejeren (hvis han ikke havde solceller) skulle have betalt ca. 2,30 kr/kWh for hele sit strømforbrug, og det køber elselskaberne fra kraftværkerne for 30-40 øre/kWh. Sagt på en anden måde, så bidrager solcelleejeren ikke til drift og vedligeholdelse af kraftværker og elnettet, og han betaler ikke afgifter og moms. Hertil kom særdeles gunstige afskrivningsregler. - Dette er som nævnt nu ændret.
Desuden er der et stort problem: Strømmen kommer, når solen skinner, og det gør den kun i 10-12 % af tiden. Men vi skal bruge strøm hver dag - også om natten!
Derfor er solstrømmen meget mindre værd for samfundet end strømmen fra de alm. kraftværker.

Solenergi.
Der er mindst tre typer solenergi:
Solceller udnytter sollyset og producerer elektricitet (Se nedenfor).
Solvarme producerer varmt vand til bolig-opvarmning og varmt brugsvand (se nedenfor).
Solkraftværker har spejlsystemer, der sender sollyset til en central absorber, hvor vand (eller salte) opvarmes og kan benyttes til el-produktion (se nedenfor).
Desværre bruges betegnelsen solpaneler for begge de to første.

Solkraftværker
I flere lande tættere ved ækvator, hvor solen skinner mere stabilt end i Danmark har man bygget større eller mindre forsøgsanlæg, der vha sol-energi producerer elektricitet.
En almindelig solcelle (se solenergi/solceller) omsætter ca. 15% af sol-energien til elektrisk energi.
Derfor forsøger man - med spejlsystemer - at koncentrere strålingen, så virkningsgraden bliver større.
Med et stort antal spejle, der langsomt følger Solens bevægelse, kan man fokusere lyset på samme sted og derved opnå så høj temperatur (flere hundrede grader), at der kan produceres damp, der kan drive en turbine og en generator. Eller der kan smeltes salt, som efter solnedgang kan levere energi til elproduktion.
Der afprøves flere forskellige principper, men prisen pr kWh er stadig så høj, at de ikke kan konkurrere med konventionel el-produktion.
Og så skal man huske, at solen aldrig skinner effektivt mere end 8-10 timer af døgnet, - så det er nødvendigt at kunne gemme energien til timerne uden sol.

Sidste nyt:  I Marokko bygges nu verdens største solkraftværk. Det dækker et areal som 600 fodboldbaner og har ca. en halv million store spejle, der alle følger solens bevægelse og centrerer energien i toppen af et 250 meter højt tårn, hvor der smeltes salt, så energien kan udnyttes hele døgnet. Effekten bliver ca. 500 MW. Pris ca. 2,2 mia kr (oplyst i artikel i Politiken, august 2017).

Solvarme(små anlæg)
Solvarme benyttes især til opvarmning af varmt brugsvand, men kan også supplere boligopvarmningen.
Princippet (fysikken) er enkel:
Den simpleste type består af en mat sort absorberplade bag et eller to lag glas. Pladen opvarmes af solens stråling (især af lyset). I pladen ligger en række rør med vand, som derved bliver opvarmet og cirkuleres (pumpes) til en vandtank, der fungerer som buffer. Pladens bagside er isoleret med mineraluld eller "Flamingo", så varmen ikke tabes fra bagsiden.
En varmeveksler, der enten sidder i tanken eller ved siden af, opvarmer det varme brugsvand.
Der findes også rørformede solfangere, hvor solstrålerne spejles mod et mat sort rør, hvori vandet opvarmes.
Solvarme til boligopvarmning har det helt store problem, at solen varmer mest om sommeren, mens behovet for varme er størst om vinteren. Derfor kan alm. solfangeranlæg kun levere 20-30% af boligopvarmningen, mens man kan få dækket 70-100% af det varme brugsvand om sommeren.
I vandtanken placeres ofte et el-varmelegeme (el-pratron), som automatisk opvarmer vandet, når solen ikke leverer nok.
Hvor stor er ydelsen:
Solstrålingens energitæthed er ca. 900 W/m2 i direkte solskin målt vinkelret på strålingen, og en god absorber kan optage 75-80% af energien. Teoretisk kan man altså få ca. 700 W/m2, men da solen "bevæger sig" i løbet af dagen, fås i praksis 4-500 W/m2 i 6-8 timer, på solskinsdage.
Et solpanel på 4 m2 kan på denne måde opvarme ca. 250 liter brugsvand fra 10 til 50 grader på 6-8-timer. På gråvejrsdage væsentlig mindre.
Skal også en del af boligopvarmningen dækkes, kan 15-20 m2 solpaneler dække skønsmæssigt 20-25% af behovet i et velisoleret hus.
I Danmark findes ca 300.000 solvarmeanlæg, hvoraf langt de fleste kun opvarmer brugsvand.
Det skal også nævnes, at vi i Danmark har bygget nogle få "kollektive" solfangeranlæg til supplering af varmebehovet i byer eller bydele. Det første blev bygget på Ærø ved Marstal (først 8000 m2, nu 18.000 m2) og senere er flere kommet til.
Solvarme kan kombineres med varmepumpe. Se eksempel på dette nederst under varmepumper, eller klik her.

Vandkraft
Vandkraft er langt den mest benyttede vedvarende energikilde.
Ialt dækker den 17% af verdens elforbrug eller ca. 7% af energiforbruget. Det er lidt mere end kernekraftværkerne leverer.
Desværre er det jo kun lande med bjerge og floder, der kan udnytte vandkraften, så Danmark må vælge andre løsninger.
Et vandkraftværk består af en opdæmmet flod/sø (vandreservoir), hvorfra vandet ledes gennem turbiner, der trækker el-generatorer.
Ca. 70 lande har store eller små vandkraftværker.
Størst kapacitet findes i Kina, Canada, Brazilien, USA, Rusland, Norge, Japan og Sverige.
Verdens største vandkraftværk er for nylig færdigbygget i Kina: "De tre slugters dæmning" opstemmer 32 km3 vand i Yangtse-floden, og 34 generatorer kan levere en effekt på op til 22,5 GW. El-produktionen vil i snit være 84 TWh/år, som er 2,5 gange DK`s årlige el-forbrug.
Enkelte steder benyttes vandkraft til at "gemme" overskuds-el.
Når f.eks. kernekraftværker eller vindmøller i nogle timer leverer mere el end der bruges, kan man pumpe vand op i reservoiret og udnytte det senere. - Der tabes dog 10-15% af energien ved processen, som derfor ikke er særlig udbredt. Det er dog mere økonomisk blot at skrue ned for vandkraften, når vindmøllerne leverer strøm. Så det er vand, man gemmer, ikke elektricitet!
Derfor er en kombination af vandkraft og vindkraft (teknisk set) gunstig, fordi et vandkraftværk kan "skrue op og ned" for effekten meget hurtigt og derved kompensere for vindmøllernes meget varierende ydelse.

Varmepumper (jord- og luftvarme).
Varmepumper bliver mere og mere udbredt både i Danmark og i verden. Princippet er det samme som i et køleskab, hvor der hentes varme fra skabets indre, og hvor det afleveres på skabets bagside. - Og da varme jo ikke selv flytter sig fra et koldt til et varmt sted, skal den "pumpes" af en kompressor. Deraf navnet varmepumpe.
Til boligopvarmning hentes varmen ude og afleveres inde. Der er fire almindelige typer varmepumper. Ved jordvarme hentes varmen fra et par hundrede meter jordslanger, og den afleveres inde i huset - enten til radiatorer (jord/vand-anlæg) eller til luften (jord/luft-anlæg).
Varmen kan også hentes fra ude-luften og afleveres til luften inde (luft/luft) eller til radiatorer eller gulvvarme (luft/vand).

Energistyrelsen anslår, at mellem 60.000 og 70.000 boligejere i dag (2016) har varmepumper.

Bjergvarme:
Endelig skal det nævnes, at man kan hente varmen fra f.eks. 100-150 meter lodrette rør. Det er dyrere end alm. jordvarme, og der stilles større krav til sikkerheden (grundvandet). I Sverige er det mere udbredt. De kalder det "bjergvarme".
Hvorfor vælger man en varmepumpe?
Fidusen ved varmepumper er, at den afleverede varmemængde er 3, 4 eller 5 gange større, end den el-mængde, der bruges - og som du betaler for. Man siger, at varmepumpens effektfaktor (COP = Coefficient Of Power) er 3, 4 eller 5. COP er større for jordvarme end for luftvarme, fordi jordens temperatur om vinteren er højere end udeluftens temperatur (det meste af tiden).
Jordvarme koster (foruden evt. radiatorer) 50.000-80.000 kr, fordi der skal nedgraves 2-300 meter jordslanger og opsættes en unit med pumper, kompressor, varmeveksler, ventiler og automatik.
Simple luft/luft-varmepumper kan købes billigt i byggemarkeder, ofte for kun 3000 - 6000 kr *), og er man lidt fingernem, kan man selv installere dem. Lidt mere professionelle luft/luft-anlæg koster 15.000 til 20.000 kr. Noget dyrere, hvis de skal installeres af en montør.
Hvis vi i Danmark vil bygge flere vindmøller, skal vi politisk bl.a. støtte udbredelsen af varmepumper og elbiler samt indføre variable el-teriffer, så en del af forbruget flyttes til perioder med blæst. Vindmøllerne leverer allerede nu - i kraftig blæst - mere strøm, end vi selv kan bruge. Denne overskudsstrøm kan udnyttes af varmepumper, fordi boligers varmebehov er størst, når det blæser og er koldt - og til opladning af el- og hybridbiler.
Teknisk fungerer en varmepumpe ved, at et kølemiddel i et lukket kredsløb fordamper ved lavt tryk (i fordamperen). Derved optages varme på den kolde side. Denne gas fortættes igen ved højt tryk (i kondensatoren), hvorved der afgives varme på den varme side. Og som nævnt bruger pumpen (kompressoren) meget mindre el-energi, end der afleveres i kondensatoren.
Store varmepumper kan også installeres i kraftvarmeværkerne, hvor de kan udnytte den nævnte overskudsstrøm til opvarmning af fjernvarmevand.
*): Vær opmærksom på, om de billige VP egner sig til det danske klima. De skal jo kunne afrime automatisk, fordi der dannes is på fordamperen - især i fugtig luft ved temperaturer mellem +3 og -1 grader.
Og til frostsikring af sommerhuse, skal varmepumpens termostat kunne sættes til f.eks. 5 eller 8 grader.

Luft/vand-varmepumper er nu også blevet mere effektive og billigere.
Se et eksempel på dette:
Man kan desuden kombinere solvarme og luft/vand-varmepumpe.

Se et eksempel på dette:​ 

Vindkraft
Vindmøller har været benyttet i flere hundrede år. Først til at male korn til mel og pumpe vand. Nogle steder kunne møllen trække tærskeværk, roehakker m.v. på landet.
Ordet vindkraft betyder, møllen laver strøm. Den trækker- gennem en gearkasse - en el-generator (dynamo), der producerer elektrisk energi, som fra gammel tid kaldes "kraft".
De danske Elværkers første vindmølle blev bygget ved Gedser i 1957, og de to første moderne møller (Nibe-møllerne) kom i 1979. Mølletårnene var 45 meter høje, og vingerne 20 meter lange. Maksimal effekt for hver mølle: 630 kW. De er forlængst udtjent og fjernet.
Mange mølletyper har været afprøvet, men den kendte trevingede mølle vandt.
Den præcise betegnelse for en moderne vindmølle er: Tre-vinget hurtigløber. Foruden tre vinger har den i møllehatten en gearkasse, en generator, en bremse og en masse hjælpeudstyr til styring af møllen.
Lidt fysik:
Teorien siger, at det maksimalt er muligt at udnytte 59% af vindens kinetiske energi. Og de bedste møller ligger tæt ved 50%, så på det punkt er de næsten perfekte.
En vindmølles effekt vokser med 3. potens af vindhastigheden. Det betyder, at hvis vindhastigheden fordobles f.eks. fra 8 til 16 m/s, så vokser el-effekten 8 gange, altså f.eks. fra 200 kW til 1600 kW.
Det betyder, at strøm-produktionen fra Danmarks ca. 5000 vindmøller varierer mellem nul effekt og (meget sjældent) 3600 MW.
Nye typer: I de senere år har man udviklet gearløse vindmøller. Rotoren er her direkte forbundet med en mangepolet synkron-generator, der leverer vekselstrøm med variabel frekvens. Vekselstrømmen går derefter gennem en frekvensomformer (elektronisk), der skaber 50 Hz vekselstrøm, der sendes ud på nettet. I stedet for elektrisk magnetisering af rotoren benyttes i stigende omfang permanente magneter bl.a. med stoffet neodymium. Det giver mindre tab, og nedsætter vægten af møllehatten væsentligt.
El-overløb: I kraftig blæst producerer vindmøllerne - sammen med den mindst mulige el-produktion fra kraft-varme-værkerne - mere strøm, end vi bruger i Danmark. Det kaldes "eloverløb". Og dette overskud skal straks sælges bedst muligt til vore nabolande, men desværre tit til meget lav pris eller nul! - Som bekendt kan elektrisk energi ikke gemmes!
Endnu flere vindmøller vil give mere eloverløb, og medføre en højere elpris.
For at modvirke dette problem, kan vi vælge at bruge mange flere varmepumper og elbiler. Og vi kan indføre variable el-tariffer og "aktive elmålere", så vi lokkes til at bruge mest strøm, når det blæser og om natten.
I 2011 producerede møllerne næsten 9 TWh, som svarer til 26% af elforbruget. Men pga eloverløb eksporteres mellem 2 og 4 TWh til udlandet, så vindmøllerne i virkeligheden kun dækker 15-16% af elforbruget.
Se rapport om dette.

Prisen for strøm fra vindmøller.
Den nyeste havmøllepark (Rødsand 2) leverer strøm for 62,9 øre/kWh og den kommende ved Anholt skal afregnes med 105 øre/kWh de første 13 år. - Heri er ikke medregnet prisen for backup til vindmøllerne. Vi skal jo have strøm også, når det ikke blæser!
Til sammenligning koster strømmen fra kul, olie, gas og kernekraft 30-35 øre/kWh.

Danmarks Vindkraftforening.
Selv om "Danmarks Vindkraftforening" ikke er helt neutrale, når vindmøllers muligheder omtales, så er her et link til foreningens hjemmeside.
Der kan bla. ses kurver for Vest-Danmarks elforbrug, vind-produktion, kraftværkers produktion, import og eksport af el samt spot-priser "on-line" - kun forsinket ca. ½ time !
REO har efterlyst tilsvarende "on-line"-data for Øst-Danmark, og vindmølleforeningen har lovet at arbejde på sagen!
Se Danmarks Vindmølleforenings hjemmeside

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​