Kort Nyt nr. 61 er udsendt
27-04-2017
Indhold. Videnskabernes Akademi i Frankrig: Borgerne kan blive vildledt! Videnskabernes Akademi i Frankrig om tysk energi-omstilling - "Man kan ikke tale om en succes". Videnskabernes akademi i Frankrig om lagring af el. Lagring af energi (som el eller som varme) er højt på dagsordenen. Atomar fjernvarme interesserer i Finland.
Læs mere
Kort Nyt nr. 60 er udsendt
05-04-2017
Indhold: Danskere i front med forskning og udvikling i atomenergi. Usikkerhed om fortsat drift af USA's atomkraftværker. Verdens ælste havvindmøllepark rives ned efter 25 år. Syd Australien vil fylde huller i vindkraften med dieselgeneratorer. Vestager godkender Kriegers Flak Havmøller og Ungarns næste reaktor.
Læs mere
Atomkraft, et statsanliggende - måske
02-04-2017
I Ingeniøren beskrives de kommercielle problemer i atomkraftindustrien, og der konkluderes at atomkraft fremover må være et statsligt anliggende. Det kan der være en pointe i, men det ville være mere overbevisende, hvis der også blev set på årsagerne til problemerne.
Læs mere
Danmarks energiforbrug voksede fra 2015 til 2016
28-03-2017
Energistyrelsen meddeler 28.3.2017, at Danmarks totale energiforbrug steg 4 % fra 2015 til 2016. Det skyldtes især, at det var lidt koldere i 2016 end i 2015. Vi importerede desuden lidt mindre CO2-fri strøm fra vore nabolande. Ialt medførte det, at vores CO2-udslip voksede med 5,6 %.
Læs mere
Støtte til dansk forskning og udvikling af thorium-reaktor.
27-03-2017
Det er gruppen Seaborg Tecnologies med Troels Schönfeldt i spidsen, der i nogle år har arbejdet på at udvikle en reaktor - baseret på thorium som brændsel. ​Gruppen har nu fået støtte fra den danske stat gennem innovationsfondens InnoBoost. Det meddeler dagbladet Børsen den 26.3.2017.
Læs mere
GENERALFORSAMLING og to FOREDRAG
07-03-2017
Efter generalforsamlingen var der to foredrag, hvor ca. 40 deltog.
Læs mere
Kort Nyt nr. 59 er udsendt
05-03-2017
Indhold: Hvor skal strømmen komme fra på en tåget vindstille vinterdag? Dunkelflaute. (= vindstille). Rullende blackout i Syd Australien. Fukushima ulykken fylder 6 år. DONG erstatter kul med biomasse. Er skovens rolle i CO2-regnskabet mere kompliceret end hidtil antaget? - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - PS. Om brændes CO2-neutralitet: Se forklaring under FAQ: "Hvorfor er brænde næsten CO2-neutralt?"
Læs mere
Kort Nyt nr. 58
02-02-2017
Indhold: Vindmøller og elbiler efterlader et affaldsproblem i Kina (Indre Mongoliet). Mulig produktion af uran og sjældne jordarter i Grønland. Risø's radioaktive affald i nye dimensioner. Hidtil største produktion fra Oscarshamn 3 (O3). Udbygningen af svensk vindkraft daler.
Læs mere
Kort Nyt nr. 57
08-01-2017
Indhold: Decentrale kraftvarmeværker bliver ikke brugt. VE skal ikke længere have forkørselsret. Det globale energiforbrug vil vokse. Atomkraft er nødvendig for at løse klimakrisen. I USA truer lukning af atomreaktorer klimamålene. Fuglelivet vigtigere end vindkraft - på Öland.
Læs mere
Rapport om den nødvendige backup til de mange vindmøller
20-12-2016
Ny rapport analyserer mulighederne for miljøvenlig backup fra de nordiske vandkraftværker.
Læs mere
REN ENERGI nr. 144 er udsendt. - REO stopper hermed udsendelse af medlemsbladet - men nyhedsbrevet KORT NYT fortsætter som hidtil.
09-12-2016
Sidste nummer af REN ENERGI indeholder: En fremtidsvision: ENERGI og KLIMA i 2056 (Karl Iver-Madsen). KERNEKRAFT i en POLITISERET ENERGISEKTOR (Otto Brøns-Petersen). REN ENERGI 1983 - 2016 (Thomas Grønlund Nielsen - i anledning af "REO 40 år", og at det er sidste nummer af bladet).
Læs mere
Liberal Alliance vil tale om atomkraft i Danmark
08-12-2016
Efter regeringspartierne er blevet enige om at fjerne barrierer for forskning i thorium-energi, tager Liberal Alliance et skridt videre, og vil starte diskussionen om at indføre atomkraft i dansk energiproduktion. De øvrige regeringspartier er endnu ikke parate til den drøftelse endnu.
Læs mere
Kort Nyt nr 56
07-12-2016
Indhold: Borgerne i Schweiz vil beholde atomkraften. EU's skove fældes for at skaffe biobrændsel! Følg med i Nordens elproduktion!
Læs mere
En generel snak om thorium og verdens energisituation
29-11-2016
Der er store udfordringer for verden, de kommende 50 til 100 år. Enorm mangel på energi, overbefolkning, flygtninge, migranter, sult, sygdomme, milliardstore opkommende og krævende middelklasser, vand, brændstof, klima, etc. etc.
Læs mere
Måske kan Danmark nu forske i atomkraft?
29-11-2016
I den nye V-LA-K regerings "regeringsgrundlag" åbnes der mulighed for dansk forskning i thoriumenergi. Se mere under Viden om energi/DEBATTEN.
Læs mere
Kort Nyt nr. 55
08-11-2016
Indhold. Har vedvarende energi (sol, vind, vandkraft) overhalet kul? Dansk vindkraft dækkede IKKE 42% af elforbruget i 2015. Atomkraft er af vital betydning for Sustainable Devellopment Goals, SDG. Rapport om dansk og europæisk energi (rapporten viser sammenhængen mellem vind-el og eksport/import af strøm).
Læs mere
Kernekraft og orkaner?
16-10-2016
Orkanen Matthew i USA gav kortvarige problemer på kernekraftværkerne ved Østkysten.
Læs mere
Kort Nyt nr. 54
03-10-2016
Indhold: Kina bygger kulkraft i Balkan. Strammere regler for vindkraft i Polen. EU's nukleare politik utilfredsstillende. Levetidsforlængelse til 80 år!
Læs mere
En hilsen fra Norge - om betydningen af atomkraft
23-09-2016
En norsk forfatter og foredragsholder, Truls Sevje, fortæller her, hvorfor atomkraft er vigtig, hvis Verden skal neddrosle de fossile brændstoffer. Altså hvis klimamålene skal opfyldes - og hvis fattigdommen i Verden skal mindskes.
Læs mere
KORT NYT nr. 53
03-09-2016
Emner: Kina bremser udbygningen af vindkraft. Russisk hurtig reaktor (FBR) på fuld effekt. Rusland undersøger thoriumvejen. Emiraternes projekt i god gænge.
Læs mere

Ønsket om en grøn fremtid – et konkret forslag til søren pape og per stig møller

Onsdag, 08. Juli 2015 00:00

Af Thomas Grønlund Nielsen, Cand.Scient og Forfatter, Formand for REO

I en kronik i Berlingske fra 7. juni skriver de konservative politikere Søren Pape og Per Stig Møllerat deres parti er ”det eneste i den blå blok som sætter klare grænser for CO2-udledningen, men som også understreger, at indsatsen ikke må koste arbejdspladser”. De mener at man kan være grøn samtidig med at man producerer mere og bliver materielt rigere. Dette, skriver de lidt senere i kronikken, sker ikke gennem politik men snarere ved ny viden og teknologiske landvindinger. Så det Konservative Folkeparti ”støtter udviklingen af innovative miljøteknologiske projekter i danske virksomheder”.

Det lyder ganske lovende og derfor vil jeg gerne komme med et forslag til konkret og innovativ handling. Det er ikke første gang at dette forslag kommer fra foreningen Ren Energi Oplysning, som jeg er formand for, og hver gang er det stødt på larmende tavshed hos politikerne. Hvorfor er jeg da så himmelråbende naiv, at jeg tror at forslaget denne gang kunne gøre en forskel? Fordi Søren Pape må være en modig mand. Det kræver en god portion mod at blive formand for et parti der længe har været på vej nedad. Mod er netop den egenskab blandt politikerne, der er allermest brug for hvis Danmark igen skal være rigtig innovativ. Mod er egentlig det eneste som virkeliggørelsen af forslaget kræver. Til gengæld kræver det stort mod at tage forslaget op, for det går på et emne som har været unævneligt i politik lige siden min årgang fik stemmeret i 1987. Emnet er atomkraft og navnlig forskning og udvikling heraf. Atomkraft er en højst innovativ miljøteknologi der bygger på viden der er ligeså ny som transistorer. Atomkraft er muliggjort gennem epokegørende teknologiske landvindinger, der kan forbedre vores energiforsyning i samme grad som informationsteknologien forbedrede vores dataforsyning. Hvis man tager de forudindtagede og farveblinde briller af, er atomkraft tillige den grønneste af alle energiteknologier. For den er uhyre skånsom i forhold til brug af landjord og råmaterialer og den udleder hverken røg eller støj og kun meget lidt møg.

Kronikørerne skriver videre: ”miljøindsatsen skal også kombineres med en erhvervspolitik, som gør vore erhverv konkurrencedygtige i en globaliseret verden”. I et avanceret industriland som Danmark der ikke har lave lønninger, handler industriel konkurrenceevne i høj grad om at have stabile og billige forsyninger af elektricitet. Det ved vore brødre i Sverige, der både har billigere og mere CO2-fri elektricitet end Danmark og som bl.a. derfor har en mere succesrig industri end vor. Sverige gør som bekendt brug af atomkraft selvom der fra politisk side i både ind- og udland (Danmark) har været, og stadig er, et stærkt pres imod denne rene energiform. Her har de stærke svenske industriforbund holdt fast på at landet ikke kan undvære atomkraft. Det samme billede tegner sig i et udpræget industriland som Japan. Især efter ulykken ved Fukushima har det folkelige pres mod atomkraft dog været så stort, at premierminister Shinzo Abe ikke har været i stand til at få genåbnet landets reaktorer, som blev lukket umiddelbart efter ulykken i 2011. Det eneste positive ved det, er at det nu fremstår i al sin entydige klarhed hvad lukning af atomkraftværker betyder. Forureningen stiger i form af afbrænding af fossile brændstoffer. Men ikke nok med de graverende konsekvenser for miljøet. Japans konkurrencedygtighed er også hårdt ramt. Landet havde i årtier haft bugnende handelsoverskud og havde herved opbygget verdens største valutareserver. Dette fik en brat opbremsning i 2011. Efter lukningen af kernekraftreaktorerne, er Japan nu nødt til at importere så meget olie og gas at handelsoverskuddene er vendt til handelsunderskud.

Så atomkraft er både godt for miljø og konkurrencedygtighed – lande som Frankrig og USA har stor eksport af deres atomkraftteknologi til Kina. Men Danmark er jo noget andet end Sverige, Japan og Frankrig. Måske er vi bare ikke til store atomkraftværker. Vi har jo ikke så megen tradition for store industrielle anlæg. Derimod har vi en dyb tradition for naturvidenskabelig forskning i verdensklasse – særligt indenfor fysik med navne som Tycho Brahe, Ole Rømer, H.C. Ørsted og ikke mindst Niels Bohr. Sidstnævnte grundlagde Atomforsøgsstationen Risø og skænkede os derved en plads indenfor atomforskningens elite. En plads som vi forsvarede gennem 40 år indtil den uforklarlige dag, da den sidste forskningsreaktor blev lukket i år 2000. Siden den dag har der ikke været nogen forskning i atomkraft i Danmark og derved adskiller Niels Bohrs fædreland sig fra alle andre industrilande. Både Norge, Sverige, Finland og Holland har forsøgsreaktorer og forsker i atomkraft.

Så hvis Det Konservative Folkeparti vil støtte forskning og udvikling af miljøteknologi der både fremmer miljø og konkurrenceevne, er her min opfordring til Søren Pape: Genopliv Niels Bohrs drøm om udvikling af den fredelige atomenergi. F.eks. ved at starte et forskningsprogram i Thorium atomkraft. Vi har allerede en gruppe af unge ingeniører og fysikere der har samlet sig under betegnelsen Copenhagen Atomics og arbejder gratis i deres fritid med dette. Der er store lande som Indien og Kina der forsker intensivt i Thorium atomkraft, og deres forskningsbudgetter kan Danmark aldrig komme i nærheden af. Men vi danske kan tænke ud af boksen og det kan igen, som i Niels Bohrs dage, bidrage afgørende til verden og vores fælles sag – miljøet.​

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​