Kort Nyt nr. 74 er udsendt
07-05-2018
Indhold: Kul er det sikreste til back-up! - Hvor stor en del af elforbruget kommer fra vindkraft? - Kina bygger 1600 kulkraftværker i 62 lande. - Kom til filmpremiere i Cinemateket den 11. maj kl. 16.30.
Læs mere
Støtte til videreudvikling af thorium-reaktorer
18-04-2018
Energy Supply meddeler 17. april, at den danske gruppe Seaborg Technologies har modtaget et millionbeløb til videreudvikling af deres MSR-reaktor (Molten Salt Reactor). De arbejder på en modulopbygget reaktor, der kan fremstilles centralt og transporteres til en vilkårlig lokalitet og evt. sammenbygges til større enheder. På langt sigt vil den - sammen med konventionelle reaktorer - kunne erstatte kul-, olie- og gas-kraftværker med næsten CO2-fri energi og dermed kunne reducere de klimaændringer, som IPCC's klimamodeller forudser.
Læs mere
Kort Nyt nr 73 er udsendt
14-04-2018
Indhold: Ude af trit med virkeligheden. - Flere havvindmøller. - Politikere i Belgien siger, at atomkraften skal væk 2025. - Kan USA modvirke Ruslands gasmonopol i Europa?
Læs mere
REO inviterer alle til at se en ny film om atomkraft: "The New Fire".
02-04-2018
Filmen vises i Cinemateket fredag den 11. maj kl. 16.30 - 18.30. I filmen fortæller unge ingeniører om den forsømte teknologi atomkraft, der bl.a. kan bidrage til løsning af klimaproblemerne.
Læs mere
Frit valg mellem strøm fra svensk kernekraft og dansk kulkraft.
01-04-2018
Forskere på DTU har for længe siden gjort det muligt at undgå el fra atomkraft i vore boliger. Og projektet blev ifølge Svend Auken støttet af Energistyrelsen.
Læs mere
Ny bog "Den grønne Atomkraft" af Thomas Grønlund Nielsen
21-03-2018
REO's formand har skrevet ny bog: "Den grønne Atomkraft - Opgør med de farveblinde miljøforkæmpere". Forlaget Kharius. Bogen er 21.3.2018 anmeldt på Den korte Avis af Jonna Vejrup Carlsen, der er stor tilhænger af atomkraft og ikke mindst thorium-energi.
Læs mere
Kort Nyt nr 72 er udsendt
20-03-2018
Indhold: Det radioaktive affald bliver på Risø. - Elforsyningens stabilitet. - Storbritannien såvel som EU er afhængig af russisk gas.
Læs mere
REO havde årsmøde med generalforsamling og to foredrag lørdag den 10. marts 2018.
11-03-2018
De to foredrag var: Lars Högberg fortalte om bygning af atomkraftværker i Mellemøsten: HOW TO BUILD A NUCLEAR REACTOR ON BUDGET AND ON TIME—THE LESSON FROM THE UNTIED ARABIC EMIRATES. og REO's formand Thomas Grønlund Nielsen fortalte om sin nye bog: "De farveblinde miljøforkæmpere". Der var ca. 40 deltagere til foredragene. Årsmødet og foredragene blev bl.a. annonceret i en "flyer": klik på Læs mere.
Læs mere
Kort Nyt nr 71 er udsendt
28-02-2018
Indhold: Ny reaktor i drift i Forenede Arabiske Emirater i år. - USA's olieproduktion topper! - Nuklear fjernvarme i Kina. - Nogle vindmøller på havet slides.
Læs mere
Ny rapport om dansk vind- og sol-energis betydning i elsystemet.
14-02-2018
Civ. ing. Søren Kjærsgård har udarbejdet en a'jourført rapport om vindkraftens og solcellernes ydelse og betydning i det danske elsystem i 2017.
Læs mere
Kort Nyt nr 70 er udsendt
05-02-2018
Indhold: Vil Norge fortsat være Europas "power house"? - Målet om 100 % VE vil være unødvendigt dyr. - Julegave til tyske elforbrugere: brug el og få penge for det! - 1.284 MW CO2-fri elkapacitet fjernet! - Kul på! - i Tyskland.
Læs mere
Kort Nyt nr. 69 er udsendt
07-01-2018
Indhold: Elmangel truer Sverige (og dets nabolande). Sverige har gennem en årrække reduceret kernekraftværkernes samlede effekt betydeligt. Sidst er Oscarshamn 2 blevet lukket - på trods af, at værket for nylig er blevet moderniseret for 8 mia skr.
Læs mere
Kort Nyt nr. 68 er udsendt
14-12-2017
Indhold: Frankrig udsætter reduktion af atomkraft. - Medvind! (om at franske atomkraftværker kan variere effekten). - REO klager over DONGs markedsføring. - Vindmøller rives ned i Englands "Lake District".
Læs mere
REO har klaget over DONG's og Vindstøds markedsføring
10-12-2017
DONG, nu Ørsted, garanterede i sommeren 2017 - i breve til kunderne, at de nu leverer 100 % grøn strøm fra DONGs havvindmøller. Da dette er forkert, klagede REO i dagbladet Politiken, 31.10.17, og da DONG svarede undvigende, har vi nu, 4.12.17 sendt klage over markedsføringen til Forbrugerombudsmanden. - Også el-selskabet Vindstød.dk påstår, at de "altid sælger 100 % el fra danske vindmøller", - selv om det er forkert!
Læs mere
Klimakonferencen COP 23
18-11-2017
En - gennem mange år - flittig energi- og klimadebattør, Jonna Vejrup Carlsen, har i DEN KORTE AVIS kommenteret den netop afholdte konference, - og giver her en kommentar til konferencens resultat.
Læs mere
Skal Danmark anlægge et nyt elkabel til England ?
10-11-2017
Energinet.dk har foreslået at lægge et 770 km langt søkabel til Storbritannien. Pris 11 mia kr. Formålet er, at Danmark og Storbritannien så kan udveksle elektricitet, når et af landene har overskud, - især på grund af de mange vindmøller. REO har undersøgt behovet for denne udveksling. Og vi vurderer, at der det meste af tiden vil være overskud af vindmøllestrøm næsten samtidig i vore to lande, så det er en meget tvivlsom investering. Se Kort Nyt nr. 67 og yderligere dokumentationen her.
Læs mere
Kort Nyt nr. 67 er udsendt
07-11-2017
Indhold: Kabel til Storbritannien. - Energilagring. - Angst for stråling dominerer vores tilværelse.
Læs mere
Verdens energiforbrug vokser, men langsommere.
07-10-2017
Flere nyhedsmedier citerer IEA, og skriver (oktober 2017), at verdens energiforbrug er stagnerende. Ifølge sidste udgave af BP's oversigt over verdens energiforbrug og fordeling, voksede energiforbruget fra 2008 til 2016 med 17,8 %. Fra 2015 til 2016 voksede det 1,3 %, så stigningen (væksten) bliver mindre og mindre. Tal for 2017 kender vi naturligvis ikke endnu! - Vedvarende energi, VE, leverede 3,1 % og vandkraft: 6,8 %.- CO2-fri energi (vandkraft, solenergi og kernekraft) leverede tilsammen 14,5 %. - Det betyder, at olie, kul og naturgas tilsammen stadig (2016) leverer ca. 85 % af energien.
Læs mere
Kort Nyt nr. 66 er udsendt
07-10-2017
Indhold: Voksende interesse for små reaktorer i UK. - Storbritannien: trods 18 % mere landvind kapacitet, 8 % mindre el fra landvind i 2016. - Flere scenarier for fremtidens elforsyning i Storbritannien. - Hvad sker der nu med Tysklands ”Energiewende”? - Atter ”SMOG” i London.
Læs mere
Deponering af affald fra Risø
21-09-2017
Risø's affald giver igen anledning til debat. Regeringen foreslår nu (september 2017), at det opbevares på Risø, - evt. i en forstærket bygning, hvor det skal lagres i 30-50 år. Det er ikke blot Risø's affald, men også affald fra industrien og fra hospitaler. Derfor vil der fortsat komme affald, som skal kunne lagres samme sted. REO udarbejdede i 2007 en grundig rapport, som desværre ikke ses her. Men i 2014 leverede REO et kortere høringssvar: Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald.
Læs mere

Affald eller ressource?​

Lørdag, 12. maj 2012 19:19

En af de største udfordringer kernekraftindustrien står overfor, er hele affaldsproblematikken.

- Men er det brugte brændsel affald eller en ressource? Det har været diskuteret i flere årtier, hvordan det brugte brændsel skal håndteres på kort og langt sigt. Efter en særdeles grundig analyse af mange muligheder foreslår en gruppe forskere fra MIT i rapporten The Future of the Nuclear Fuel Cycle, at man lader det brugte brændsel stå i 100 år. Så er det op til vore efterkommere at beslutte, om det skal betragtes som affald eller som en værdifuld ressource:

Long term managed storage preserves future options for spent fuel utilization at little relative cost. Maintaining options is important because the resolution of major uncertainties over time will determine whether LWR spent nuclear fuel is to be considered a waste destined for direct geological disposal or a valuable fuel resource for a future closed fuel cycle.

Der bliver kun brugt meget lidt af den potentielle energi i det brændsel, der anvendes i kernekraftværker – ca. 3,2% inden det bliver udskiftet. Derfor indeholder affaldet stadig utroligt megen energi, som kan udnyttes. Man kan i dag oparbejde affaldet og bruge det igen, men det kan endnu ikke betale sig økonomisk i forhold til priserne på ny uranmalm. Et af de steder, man har valgt at lade det brugte brændsel stå, er på atomkraftværket Brokdorf ved Elben nordvest for Hamborg. Værket ligger på et areal på 25 hektar og har en effekt på 1450 MW. Det producerer ca. 12 TWh elektrisk energi (12 mia. kWh) pr. år. Det svarer til en tredjedel af Danmarks elforbrug, og det er noget mere end produktionen fra alle Danmarks vindmøller. Brokdorf gik i drift i 1986. I de seneste år er der på værkets område opført en lagerbygning, hvor det brugte brændsel fra 40 års drift kan anbringes. Da værket blev startet, modtog det 200 brændselselementer (se billedet), som i alt indeholdt 100 ton uran. Én gang om året stoppes reaktoren, og ¼ af brændselselementerne udskiftes med nye. De brugte (50 stk., 25 ton uran) anbringes i et bassin med vand, hvor de står til køling i mindst 4 år. Herefter føres elementerne under vand over i en transportbeholder af typen Castor V/19. Der skal bruges 5 af disse beholdere til det brugte brændsel fra 2 års drift. Disse beholdere bliver stillet i rækker i lagerbygningen. Efter 40 års drift vil der være 20 rækker med 5 beholdere i hver. Den samlede mængde brugt brændsel vil befinde sig i de 100 beholdere. Mængden af lav- og mellemaktivt affald er lille (ca. 70 ton) og vil uden videre kunne opbevares på værket.

Hvad ligger til grund for forslaget om opbevaring?

På 40 år modtager Brokdorf 1000 ton uran i form af brændsel. Det brugte brændsel vejer stort set det samme og indeholder 930 ton uran incl. grundstoffer tungere end uran (transuraner). Som nævnt kan disse stoffer udnyttes i fremtidige reaktorer. Set ud fra deres energiindhold vil de kunne holde et værk som Brokdorf kørende i over 500 år. For at få adgang til denne ressource skal vore efterkommere ikke sende mennesker ned i kul- eller uran-miner. De skal tage fat i det brugte brændsel og behandle det kemisk med en proces, som allerede er kendt. Eller med bedre metoder, som udvikles i de kommende årtier. Det udvundne brændsel kan bruges i reaktorer af generation IV, som er under udvikling. Når det hele er ”fyret af”, vil man stå med knap 1000 ton spaltningsprodukter, som forsvinder i løbet af 400 år. Det vil sige, at det ”ældste” affald vil være væk, når det sidste af det oprindelige brændsel fra Brokdorf bruges. Hvis man ser på affaldet fra hele processen i et ressourceperspektiv slutter historien ikke her. Et værk som Brokdorf får i løbet af 40 år leveret 1000 ton beriget uran. I forbindelse med produktionen af denne berigede uran er der dannet ca. 6 gange så meget ’lettere’ uran, som blot bliver opbevaret et sted i udlandet. Dette kan også udnyttes i fremtidige reaktorer. Potentielt kan dette holde et værk som Brokdorf i drift i små 3000 år. I Sverige har man valgt at lave et atomaffaldsdepot 500 m nede i et udboret bjerg. I diskussionen om det brugte brændsel som affald eller ressource er det dog interessant, at det først var meningen, at det svenske affald skulle forsegles for evigt ved at fylde beton i, men denne plan har man nu forladt. Nu skal der findes en løsning, der gør det muligt at tage ’affaldet’ op igen, hvis man skulle ønske at bruge det en gang i fremtiden. Hvis man tænker på den teknologiske udvikling de sidste 50 år, viser den, at vi ikke kan forestille os hvilke teknologier, vi har til rådighed om 50 år. Derfor er det ikke utænkeligt, at man også vil se på affaldet med andre øjne engang i fremtiden.​

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​