Kort Nyt nr. 61 er udsendt
27-04-2017
Indhold. Videnskabernes Akademi i Frankrig: Borgerne kan blive vildledt! Videnskabernes Akademi i Frankrig om tysk energi-omstilling - "Man kan ikke tale om en succes". Videnskabernes akademi i Frankrig om lagring af el. Lagring af energi (som el eller som varme) er højt på dagsordenen. Atomar fjernvarme interesserer i Finland.
Læs mere
Kort Nyt nr. 60 er udsendt
05-04-2017
Indhold: Danskere i front med forskning og udvikling i atomenergi. Usikkerhed om fortsat drift af USA's atomkraftværker. Verdens ælste havvindmøllepark rives ned efter 25 år. Syd Australien vil fylde huller i vindkraften med dieselgeneratorer. Vestager godkender Kriegers Flak Havmøller og Ungarns næste reaktor.
Læs mere
Atomkraft, et statsanliggende - måske
02-04-2017
I Ingeniøren beskrives de kommercielle problemer i atomkraftindustrien, og der konkluderes at atomkraft fremover må være et statsligt anliggende. Det kan der være en pointe i, men det ville være mere overbevisende, hvis der også blev set på årsagerne til problemerne.
Læs mere
Danmarks energiforbrug voksede fra 2015 til 2016
28-03-2017
Energistyrelsen meddeler 28.3.2017, at Danmarks totale energiforbrug steg 4 % fra 2015 til 2016. Det skyldtes især, at det var lidt koldere i 2016 end i 2015. Vi importerede desuden lidt mindre CO2-fri strøm fra vore nabolande. Ialt medførte det, at vores CO2-udslip voksede med 5,6 %.
Læs mere
Støtte til dansk forskning og udvikling af thorium-reaktor.
27-03-2017
Det er gruppen Seaborg Tecnologies med Troels Schönfeldt i spidsen, der i nogle år har arbejdet på at udvikle en reaktor - baseret på thorium som brændsel. ​Gruppen har nu fået støtte fra den danske stat gennem innovationsfondens InnoBoost. Det meddeler dagbladet Børsen den 26.3.2017.
Læs mere
GENERALFORSAMLING og to FOREDRAG
07-03-2017
Efter generalforsamlingen var der to foredrag, hvor ca. 40 deltog.
Læs mere
Kort Nyt nr. 59 er udsendt
05-03-2017
Indhold: Hvor skal strømmen komme fra på en tåget vindstille vinterdag? Dunkelflaute. (= vindstille). Rullende blackout i Syd Australien. Fukushima ulykken fylder 6 år. DONG erstatter kul med biomasse. Er skovens rolle i CO2-regnskabet mere kompliceret end hidtil antaget? - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - PS. Om brændes CO2-neutralitet: Se forklaring under FAQ: "Hvorfor er brænde næsten CO2-neutralt?"
Læs mere
Kort Nyt nr. 58
02-02-2017
Indhold: Vindmøller og elbiler efterlader et affaldsproblem i Kina (Indre Mongoliet). Mulig produktion af uran og sjældne jordarter i Grønland. Risø's radioaktive affald i nye dimensioner. Hidtil største produktion fra Oscarshamn 3 (O3). Udbygningen af svensk vindkraft daler.
Læs mere
Kort Nyt nr. 57
08-01-2017
Indhold: Decentrale kraftvarmeværker bliver ikke brugt. VE skal ikke længere have forkørselsret. Det globale energiforbrug vil vokse. Atomkraft er nødvendig for at løse klimakrisen. I USA truer lukning af atomreaktorer klimamålene. Fuglelivet vigtigere end vindkraft - på Öland.
Læs mere
Rapport om den nødvendige backup til de mange vindmøller
20-12-2016
Ny rapport analyserer mulighederne for miljøvenlig backup fra de nordiske vandkraftværker.
Læs mere
REN ENERGI nr. 144 er udsendt. - REO stopper hermed udsendelse af medlemsbladet - men nyhedsbrevet KORT NYT fortsætter som hidtil.
09-12-2016
Sidste nummer af REN ENERGI indeholder: En fremtidsvision: ENERGI og KLIMA i 2056 (Karl Iver-Madsen). KERNEKRAFT i en POLITISERET ENERGISEKTOR (Otto Brøns-Petersen). REN ENERGI 1983 - 2016 (Thomas Grønlund Nielsen - i anledning af "REO 40 år", og at det er sidste nummer af bladet).
Læs mere
Liberal Alliance vil tale om atomkraft i Danmark
08-12-2016
Efter regeringspartierne er blevet enige om at fjerne barrierer for forskning i thorium-energi, tager Liberal Alliance et skridt videre, og vil starte diskussionen om at indføre atomkraft i dansk energiproduktion. De øvrige regeringspartier er endnu ikke parate til den drøftelse endnu.
Læs mere
Kort Nyt nr 56
07-12-2016
Indhold: Borgerne i Schweiz vil beholde atomkraften. EU's skove fældes for at skaffe biobrændsel! Følg med i Nordens elproduktion!
Læs mere
En generel snak om thorium og verdens energisituation
29-11-2016
Der er store udfordringer for verden, de kommende 50 til 100 år. Enorm mangel på energi, overbefolkning, flygtninge, migranter, sult, sygdomme, milliardstore opkommende og krævende middelklasser, vand, brændstof, klima, etc. etc.
Læs mere
Måske kan Danmark nu forske i atomkraft?
29-11-2016
I den nye V-LA-K regerings "regeringsgrundlag" åbnes der mulighed for dansk forskning i thoriumenergi. Se mere under Viden om energi/DEBATTEN.
Læs mere
Kort Nyt nr. 55
08-11-2016
Indhold. Har vedvarende energi (sol, vind, vandkraft) overhalet kul? Dansk vindkraft dækkede IKKE 42% af elforbruget i 2015. Atomkraft er af vital betydning for Sustainable Devellopment Goals, SDG. Rapport om dansk og europæisk energi (rapporten viser sammenhængen mellem vind-el og eksport/import af strøm).
Læs mere
Kernekraft og orkaner?
16-10-2016
Orkanen Matthew i USA gav kortvarige problemer på kernekraftværkerne ved Østkysten.
Læs mere
Kort Nyt nr. 54
03-10-2016
Indhold: Kina bygger kulkraft i Balkan. Strammere regler for vindkraft i Polen. EU's nukleare politik utilfredsstillende. Levetidsforlængelse til 80 år!
Læs mere
En hilsen fra Norge - om betydningen af atomkraft
23-09-2016
En norsk forfatter og foredragsholder, Truls Sevje, fortæller her, hvorfor atomkraft er vigtig, hvis Verden skal neddrosle de fossile brændstoffer. Altså hvis klimamålene skal opfyldes - og hvis fattigdommen i Verden skal mindskes.
Læs mere
KORT NYT nr. 53
03-09-2016
Emner: Kina bremser udbygningen af vindkraft. Russisk hurtig reaktor (FBR) på fuld effekt. Rusland undersøger thoriumvejen. Emiraternes projekt i god gænge.
Læs mere

Affald eller ressource?​

Lørdag, 12. maj 2012 19:19

En af de største udfordringer kernekraftindustrien står overfor, er hele affaldsproblematikken.

- Men er det brugte brændsel affald eller en ressource? Det har været diskuteret i flere årtier, hvordan det brugte brændsel skal håndteres på kort og langt sigt. Efter en særdeles grundig analyse af mange muligheder foreslår en gruppe forskere fra MIT i rapporten The Future of the Nuclear Fuel Cycle, at man lader det brugte brændsel stå i 100 år. Så er det op til vore efterkommere at beslutte, om det skal betragtes som affald eller som en værdifuld ressource:

Long term managed storage preserves future options for spent fuel utilization at little relative cost. Maintaining options is important because the resolution of major uncertainties over time will determine whether LWR spent nuclear fuel is to be considered a waste destined for direct geological disposal or a valuable fuel resource for a future closed fuel cycle.

Der bliver kun brugt meget lidt af den potentielle energi i det brændsel, der anvendes i kernekraftværker – ca. 3,2% inden det bliver udskiftet. Derfor indeholder affaldet stadig utroligt megen energi, som kan udnyttes. Man kan i dag oparbejde affaldet og bruge det igen, men det kan endnu ikke betale sig økonomisk i forhold til priserne på ny uranmalm. Et af de steder, man har valgt at lade det brugte brændsel stå, er på atomkraftværket Brokdorf ved Elben nordvest for Hamborg. Værket ligger på et areal på 25 hektar og har en effekt på 1450 MW. Det producerer ca. 12 TWh elektrisk energi (12 mia. kWh) pr. år. Det svarer til en tredjedel af Danmarks elforbrug, og det er noget mere end produktionen fra alle Danmarks vindmøller. Brokdorf gik i drift i 1986. I de seneste år er der på værkets område opført en lagerbygning, hvor det brugte brændsel fra 40 års drift kan anbringes. Da værket blev startet, modtog det 200 brændselselementer (se billedet), som i alt indeholdt 100 ton uran. Én gang om året stoppes reaktoren, og ¼ af brændselselementerne udskiftes med nye. De brugte (50 stk., 25 ton uran) anbringes i et bassin med vand, hvor de står til køling i mindst 4 år. Herefter føres elementerne under vand over i en transportbeholder af typen Castor V/19. Der skal bruges 5 af disse beholdere til det brugte brændsel fra 2 års drift. Disse beholdere bliver stillet i rækker i lagerbygningen. Efter 40 års drift vil der være 20 rækker med 5 beholdere i hver. Den samlede mængde brugt brændsel vil befinde sig i de 100 beholdere. Mængden af lav- og mellemaktivt affald er lille (ca. 70 ton) og vil uden videre kunne opbevares på værket.

Hvad ligger til grund for forslaget om opbevaring?

På 40 år modtager Brokdorf 1000 ton uran i form af brændsel. Det brugte brændsel vejer stort set det samme og indeholder 930 ton uran incl. grundstoffer tungere end uran (transuraner). Som nævnt kan disse stoffer udnyttes i fremtidige reaktorer. Set ud fra deres energiindhold vil de kunne holde et værk som Brokdorf kørende i over 500 år. For at få adgang til denne ressource skal vore efterkommere ikke sende mennesker ned i kul- eller uran-miner. De skal tage fat i det brugte brændsel og behandle det kemisk med en proces, som allerede er kendt. Eller med bedre metoder, som udvikles i de kommende årtier. Det udvundne brændsel kan bruges i reaktorer af generation IV, som er under udvikling. Når det hele er ”fyret af”, vil man stå med knap 1000 ton spaltningsprodukter, som forsvinder i løbet af 400 år. Det vil sige, at det ”ældste” affald vil være væk, når det sidste af det oprindelige brændsel fra Brokdorf bruges. Hvis man ser på affaldet fra hele processen i et ressourceperspektiv slutter historien ikke her. Et værk som Brokdorf får i løbet af 40 år leveret 1000 ton beriget uran. I forbindelse med produktionen af denne berigede uran er der dannet ca. 6 gange så meget ’lettere’ uran, som blot bliver opbevaret et sted i udlandet. Dette kan også udnyttes i fremtidige reaktorer. Potentielt kan dette holde et værk som Brokdorf i drift i små 3000 år. I Sverige har man valgt at lave et atomaffaldsdepot 500 m nede i et udboret bjerg. I diskussionen om det brugte brændsel som affald eller ressource er det dog interessant, at det først var meningen, at det svenske affald skulle forsegles for evigt ved at fylde beton i, men denne plan har man nu forladt. Nu skal der findes en løsning, der gør det muligt at tage ’affaldet’ op igen, hvis man skulle ønske at bruge det en gang i fremtiden. Hvis man tænker på den teknologiske udvikling de sidste 50 år, viser den, at vi ikke kan forestille os hvilke teknologier, vi har til rådighed om 50 år. Derfor er det ikke utænkeligt, at man også vil se på affaldet med andre øjne engang i fremtiden.​

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​