Klimakonferencen COP 23
18-11-2017
En - gennem mange år - flittig energi- og klimadebattør, Jonna Vejrup Carlsen, har i DEN KORTE AVIS kommenteret den netop afholdte konference, - og giver sit kritiske bud på konferencens resultat.
Læs mere
Skal Danmark anlægge et nyt elkabel til England ?
10-11-2017
Energinet.dk har foreslået at lægge et 770 km langt søkabel til Storbritannien. Pris 11 mia kr. Formålet er, at Danmark og Storbritannien så kan udveksle elektricitet, når et af landene har overskud, - især på grund af de mange vindmøller. REO har undersøgt behovet for denne udveksling. Og vi vurderer, at der det meste af tiden vil være overskud af vindmøllestrøm næsten samtidig i vore to lande, så det er en meget tvivlsom investering. Se Kort Nyt nr. 67 og yderligere dokumentationen her.
Læs mere
Kort Nyt nr. 67 er udsendt
07-11-2017
Indhold: Kabel til Storbritannien. - Energilagring. - Angst for stråling dominerer vores tilværelse.
Læs mere
Verdens energiforbrug vokser, men langsommere.
07-10-2017
Flere nyhedsmedier citerer IEA, og skriver (oktober 2017), at verdens energiforbrug er stagnerende. Ifølge sidste udgave af BP's oversigt over verdens energiforbrug og fordeling, voksede energiforbruget fra 2008 til 2016 med 17,8 %. Fra 2015 til 2016 voksede det 1,3 %, så stigningen (væksten) bliver mindre og mindre. Tal for 2017 kender vi naturligvis ikke endnu! - Vedvarende energi, VE, leverede 3,1 % og vandkraft: 6,8 %.- CO2-fri energi (vandkraft, solenergi og kernekraft) leverede tilsammen 14,5 %. - Det betyder, at olie, kul og naturgas tilsammen stadig (2016) leverer ca. 85 % af energien.
Læs mere
Kort Nyt nr. 66 er udsendt
07-10-2017
Indhold: Voksende interesse for små reaktorer i UK. - Storbritannien: trods 18 % mere landvind kapacitet, 8 % mindre el fra landvind i 2016. - Flere scenarier for fremtidens elforsyning i Storbritannien. - Hvad sker der nu med Tysklands ”Energiewende”? - Atter ”SMOG” i London.
Læs mere
Deponering af affald fra Risø
21-09-2017
Risø's affald giver igen anledning til debat. Regeringen foreslår nu (september 2017), at det opbevares på Risø, - evt. i en forstærket bygning, hvor det skal lagres i 30-50 år. Det er ikke blot Risø's affald, men også affald fra industrien og fra hospitaler. Derfor vil der fortsat komme affald, som skal kunne lagres samme sted. REO udarbejdede i 2007 en grundig rapport, som desværre ikke ses her. Men i 2014 leverede REO et kortere høringssvar: Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald.
Læs mere
Ny rapport om dansk vindkraft
15-09-2017
September 2017. Danish Windpower, jan-jun-2017. Civ. ing. Søren Kjærsgaard har udarbejdet en ny rapport, der belyser alt omkring vindkraftens betydning i det danske el-system. Et af resultaterne er, at vindkraften ikke dækker de ofte påståede 44 %, men kun 34 % af det danske el-behov. Det skyldes, at vi i kraftig blæst ikke kan udnytte det hele, men er nødt til at eksportere el til vore nabolande.
Læs mere
Kort Nyt nr. 65 er udsendt
05-09-2017
Indhold: Kina's elforsyning. BP's årlige rapport over Verdens energi er "på gaden". Vind er afhængig af vore nabolande.
Læs mere
Kort Nyt nr. 64 er udsendt
07-08-2017
Indhold: IEA: "Tab af nuklear kapacitet vil banke os 15 år tilbage". - 6. august. - Franske præsident Macron viderefører den tidligere regerings energipolitik. - Dansk elforsyning afhængig af udlandet.
Læs mere
Kort Nyt nr. 63 er udsendt
02-07-2017
Indhold: DONG indvier 582 MW havvind i Tyskland. DONG bygger Asnæsværket om for 1,2 mia. kr. Vigtigt at holde eksisterende atomkraftværker kørende. Kun én reaktor tilbage i Oscarshamn. Kan USA bevare lederskab på det nukleare område? Rusland starter forskningsreaktor.
Læs mere
Kort Nyt nr. 62 er udsendt
01-06-2017
Indhold: Knap 25% af vælgerne i Schweiz beslutter "Energiwende" efter tysk forbillede. Tidligere tysk minister advarer Schweiz imod energiomstilling. Ingen energiminister i Frankrig. Hurtigt overblik over forskellige landes CO2-udslip og elpris (dag til dag). Solcellefirma konkurs. Regeringen begrænser udbygningen med solceller.
Læs mere
Vindmøller og solceller kan ikke levere stabil energi
30-05-2017
REO har nu i flere år forklaret, at vindmøller kun leverer strøm, når det blæser, og at solceller kun leverer strøm, når solen skinner! Alligevel ønsker mange politikere flere vindmøller - uden at forklare, hvor strømmen skal komme fra de ca. 100 dage om året, hvor møllerne står stille. Læs hvor galt det er gået i Sydaustralien.
Læs mere
Kort Nyt nr. 61 er udsendt
27-04-2017
Indhold. Videnskabernes Akademi i Frankrig: Borgerne kan blive vildledt! Videnskabernes Akademi i Frankrig om tysk energi-omstilling - "Man kan ikke tale om en succes". Videnskabernes akademi i Frankrig om lagring af el. Lagring af energi (som el eller som varme) er højt på dagsordenen. Atomar fjernvarme interesserer i Finland.
Læs mere
Kort Nyt nr. 60 er udsendt
05-04-2017
Indhold: Danskere i front med forskning og udvikling i atomenergi. Usikkerhed om fortsat drift af USA's atomkraftværker. Verdens ælste havvindmøllepark rives ned efter 25 år. Syd Australien vil fylde huller i vindkraften med dieselgeneratorer. Vestager godkender Kriegers Flak Havmøller og Ungarns næste reaktor.
Læs mere
Atomkraft, et statsanliggende - måske
02-04-2017
I Ingeniøren beskrives de kommercielle problemer i atomkraftindustrien, og der konkluderes at atomkraft fremover må være et statsligt anliggende. Det kan der være en pointe i, men det ville være mere overbevisende, hvis der også blev set på årsagerne til problemerne.
Læs mere
Danmarks energiforbrug voksede fra 2015 til 2016
28-03-2017
Energistyrelsen meddeler 28.3.2017, at Danmarks totale energiforbrug steg 4 % fra 2015 til 2016. Det skyldtes især, at det var lidt koldere i 2016 end i 2015. Vi importerede desuden lidt mindre CO2-fri strøm fra vore nabolande. Ialt medførte det, at vores CO2-udslip voksede med 5,6 %.
Læs mere
Støtte til dansk forskning og udvikling af thorium-reaktor.
27-03-2017
Det er gruppen Seaborg Tecnologies med Troels Schönfeldt i spidsen, der i nogle år har arbejdet på at udvikle en reaktor - baseret på thorium som brændsel. ​Gruppen har nu fået støtte fra den danske stat gennem innovationsfondens InnoBoost. Det meddeler dagbladet Børsen den 26.3.2017.
Læs mere
GENERALFORSAMLING og to FOREDRAG
07-03-2017
Efter generalforsamlingen var der to foredrag, hvor ca. 40 deltog.
Læs mere
Kort Nyt nr. 59 er udsendt
05-03-2017
Indhold: Hvor skal strømmen komme fra på en tåget vindstille vinterdag? Dunkelflaute. (= vindstille). Rullende blackout i Syd Australien. Fukushima ulykken fylder 6 år. DONG erstatter kul med biomasse. Er skovens rolle i CO2-regnskabet mere kompliceret end hidtil antaget? - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - PS. Om brændes CO2-neutralitet: Se forklaring under FAQ: "Hvorfor er brænde næsten CO2-neutralt?"
Læs mere
Kort Nyt nr. 58
02-02-2017
Indhold: Vindmøller og elbiler efterlader et affaldsproblem i Kina (Indre Mongoliet). Mulig produktion af uran og sjældne jordarter i Grønland. Risø's radioaktive affald i nye dimensioner. Hidtil største produktion fra Oscarshamn 3 (O3). Udbygningen af svensk vindkraft daler.
Læs mere

​30 år gammel folketingsbeslutning spærrer for grøn dansk innovation

Lørdag, 05. september 2015 00:00​

Af Thomas Grønlund Nielsen, Forfatter og formand for Ren Energi Oplysning

I en dansk folketingsbeslutning fra 1985 hedder det, at dansk energiplanlægning skal ske uden atomkraft. Den gjorde atomenergien og forskning heri til en grim ælling, som ingen politikere i den danske andedam ville vide af. Folketingsbeslutningen blev vedtaget af fodnoteblokken S-R-SF, og fik den borgerlige fløj til at opfatte emnet som en tabersag. Men det er værd at hæfte sig ved en detalje. I bemærkningernetil beslutningen hed det nemlig:


”..at atomkraft med den viden og teknologi, der er til rådighed i dag, skal udgå af den danske energiplanlægning..”

Passagen”der er til rådighed i dag” åbnede for at tage energiformen op på et senere tidspunkt, hvis der da måtte være sket en udvikling på området. Nu er der så gået 30 år, og det er tid til at rejse dette spørgsmål. Er der sket en væsentlig udvikling med den fredelige brug af atomenergien i de sidste 30 år, ikke mindst mht. sikkerhed og affaldshåndteringen? Tag følgende 2 eksempler:

1. Frankrig gennemførte i 80’erne en storstilet udbygning af atomkraftværker, såledesat landet i dag får80% af sin elektricitet herfra. Resultat: kun halvt så meget CO2-udledning per indbygger som det grønne Tyskland (som satsede på vindmøller og solceller), ingen betydelige ulykker og en affaldsmængde, der svarer til en femkrone per franskmand. Dertil kommer en pris på elektricitet i Frankrig som kun er godt det halve af hvad vi forbrugere betaler i Danmark.

2. Med afspændingen i slutningen af 80’erne og murens faldkom fokus væk fra de militære anvendelser af kernefysik. Nu gjaldt det ikke længere om at producere plutonium til kernevåben, hvilketdet uheldsvangre værk ved Tjernobyl havde haft som 1.prioritet. Tværtimod var plutonium nu netop noget, man ønskede at undgå. Herved fik en ny type atomkraft baseret på grundstoffet thorium en chance. Denne type reaktor giver ikke det uønskede tungmetal (opkaldt efter planeten Pluto) i nogen betydelig mængde og således heller ikke det radioaktive affald med hundrede tusindes års levetid. Tværtimod kan den brænde det brugte brændsel fra gamle atomkraftværker af.

Den grimme atom ælling synes altså at have overvintret og være ved at blive til en smuk hvid svane. Det hvide grundstof Thorium er kommet i rampelyset som materiale for en ny form for grøn atomkraft, der giver langt mindre af det langlivede radioaktive affald og er en ren energikilde, der vil kunne forsyne os i rigtig mange år. Lande som Kina, Indien, Norge og England forsker i teknologien. Det gør en lille gruppe frivillige og ulønnede danske fysikere og ingeniører også. Faktisk så godt at de for nylig fik anerkendelse i en rapport fra den engelske stat, der tillægger den type thorium reaktor, som gruppen arbejder med, ”store fremtidsudsigter”. Gruppen hedder Seaborg Technologies efter den amerikanske kernefysiker Glenn Seaborg, der i 1951 modtog Nobelprisen for sin opdagelse af plutonium.

Bjørn Lomborg efterlyser i en kommentar i Berlingske Tidende den 10.august mere forskning i de grønne energier, som kan gøre dem billigere end kul. Men så længe den intense forurening fra kul ikke koster noget pengemæssigt, skal der lidt af et mirakel til for at gøre solceller og vindmøller billigere. Det gælder ikke mindst fordi disse såkaldte vedvarende energier, der i den konkrete dagligdag er mere varierende end vedvarende. De kræver backup når hverken vinden blæser eller solen skinner, og hvis den skal komme fra et forbrændingsanlæg, er der jo ikke så meget sparet foruden at vi er tilbage ved udslip af CO2. Hvis vi skal gøre os nogen forhåbning om billig grøn energi, er atomkraft derfor den bedste kandidat.

I 1958, ved indvielsen af Atomforsøgsstationen Risø,udtrykte Niels Bohr den forvisning ”at samfundet på lang sigt ville få alle investeringer mangefold igen i form af billig elektricitet”.Man skal ikke kende meget til ham for at vide, at der skulle meget til før Niels Bohr udtrykte sin forvisning om noget. Han var livet igennem alt andet end skråsikker. Udfordringen med atomkraft er ikke prisen, men biproduktet i form af plutonium. Der skal arbejdes med hvordan vi får atomkraft uden at producere mere plutonium. Det er lige netop hvad Seaborg gruppen gør og ifølge den engelske rapport også lykkes med. Så hvorfor har det ikke vakt større interesse hos vore politikere og Innovationsfonden? Fra sidstnævnte forlyder noget i stil med at Seaborgsforskning ikke er noget vi har konkret brug for, da vi i Danmark med vindmøller har fundet løsningen på grøn energiforsyning. De henviser til, at nukleare anvendelser er imod dansk strategi, hvad der jonetop fremgår af folketingsbeslutningen af 1985. Den er dog næppe den eneste grund til Innovationsfondens afvisende holdning. Måske kunne det hænge sammen med, at man i de kredse foretrækker at beskæftige sig med de store veletablerede aktører – som f.eks. Vestas? Kan det frivillige initiativ fra den lille Seaborg gruppe kun finde støtte nedefra gennem græsrodsarbejde? Er alt hvad der kan forbindes med atomkraft – også forskning heri -stadig bandlyst i de stuerene og etablerede kredse her til lands?Er det helt og aldeles politisk ukorrekt på Parnasset? I så fald er Danmark som innovativ nation truet – i hvert fald på området for grøn energi.

Tingene har bevæget sig i de sidste 30 år,og det er tid til at tage folketingsbeslutningen af 1985 op til revision. Den er et nyttesløst levn fra koldkrigstiden. Den fordyrer den grønne atomstrøm, som vi alligevel importerer fra udlandet (23% af Danmarks elforbrug i 2014 ifølge DONGs opgørelse). Det er strøm, som vi køber dyrt på spotmarkedet(når vinden ikke blæser på vore vindmøller),fordi vi ikke må planlægge med import af atomenergi og rettidigt forhandle en god pris. Meget værre er dog,at folketingsbeslutningen er en hindring for dansk innovation på området for grøn energi. Denne hindring må ophæves hurtigst muligt, for er der noget Danmark kan og bør satse på, så er det at komme med innovative og kreative grønne løsninger. Vi danskere er bare gode til at ”tænke ud af boksen”. Her kan vi virkelig bidrage med noget til den store verden, der med forureningen står overfor det 21.århundredes største fælles problem. 

halden reaktor

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​