Danmarks energiforug voksede fra 2015 til 2016
28-03-2017
Energistyrelsen meddeler 28.3.2017, at Danmarks totale energiforbrug steg 4 % fra 2015 til 2016. Det skyldtes især, at det var lidt koldere i 2016 end i 2015. Vi importerede desuden lidt mindre CO2-fri strøm fra vore nabolande. Ialt medførte det, at vores CO2-udslip voksede med 5,6 %.
Læs mere
Støtte til dansk forskning og udvikling af thorium-reaktor.
27-03-2017
Det er gruppen Seeborg Tecnologies med Troels Schönfeldt i spidsen, der i nogle år har arbejdet på at udvikle en reaktor - baseret på thorium som brændsel. ​Gruppen har nu fået støtte fra den danske stat gennem innovationsfondens InnoBoost. Det meddeler dagbladet Børsen den 26.3.2017. VLAK-regeringen åbnede i sit regeringsgrundlag mulighed for støtte til udvikling af thorium-teknologi, altså thoriumreaktorer. - Og dette er altså nu en realitet.
Læs mere
GENERALFORSAMLING og to FOREDRAG
07-03-2017
Efter generalforsamlingen var der to foredrag, hvor ca. 40 deltog.
Læs mere
Kort Nyt nr. 59 er udsendt
05-03-2017
Indhold: Hvor skal strømmen komme fra på en tåget vindstille vinterdag? Dunkelflaute. (= vindstille). Rullende blackout i Syd Australien. Fukushima ulykken fylder 6 år. DONG erstatter kul med biomasse. Er skovens rolle i CO2-regnskabet mere kompliceret end hidtil antaget? - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - PS. Om brændes CO2-neutralitet: Se forklaring under FAQ: "Hvorfor er brænde næsten CO2-neutralt?"
Læs mere
Kort Nyt nr. 58
02-02-2017
Indhold: Vindmøller og elbiler efterlader et affaldsproblem i Kina (Indre Mongoliet). Mulig produktion af uran og sjældne jordarter i Grønland. Risø's radioaktive affald i nye dimensioner. Hidtil største produktion fra Oscarshamn 3 (O3). Udbygningen af svensk vindkraft daler.
Læs mere
Kort Nyt nr. 57
08-01-2017
Indhold: Decentrale kraftvarmeværker bliver ikke brugt. VE skal ikke længere have forkørselsret. Det globale energiforbrug vil vokse. Atomkraft er nødvendig for at løse klimakrisen. I USA truer lukning af atomreaktorer klimamålene. Fuglelivet vigtigere end vindkraft - på Öland.
Læs mere
Rapport om den nødvendige backup til de mange vindmøller
20-12-2016
Ny rapport analyserer mulighederne for miljøvenlig backup fra de nordiske vandkraftværker.
Læs mere
REN ENERGI nr. 144 er udsendt. - REO stopper hermed udsendelse af medlemsbladet - men nyhedsbrevet KORT NYT fortsætter som hidtil.
09-12-2016
Sidste nummer af REN ENERGI indeholder: En fremtidsvision: ENERGI og KLIMA i 2056 (Karl Iver-Madsen). KERNEKRAFT i en POLITISERET ENERGISEKTOR (Otto Brøns-Petersen). REN ENERGI 1983 - 2016 (Thomas Grønlund Nielsen - i anledning af "REO 40 år", og at det er sidste nummer af bladet).
Læs mere
Liberal Alliance vil tale om atomkraft i Danmark
08-12-2016
Efter regeringspartierne er blevet enige om at fjerne barrierer for forskning i thorium-energi, tager Liberal Alliance et skridt videre, og vil starte diskussionen om at indføre atomkraft i dansk energiproduktion. De øvrige regeringspartier er endnu ikke parate til den drøftelse endnu.
Læs mere
Kort Nyt nr 56
07-12-2016
Indhold: Borgerne i Schweiz vil beholde atomkraften. EU's skove fældes for at skaffe biobrændsel! Følg med i Nordens elproduktion!
Læs mere
En generel snak om thorium og verdens energisituation
29-11-2016
Der er store udfordringer for verden, de kommende 50 til 100 år. Enorm mangel på energi, overbefolkning, flygtninge, migranter, sult, sygdomme, milliardstore opkommende og krævende middelklasser, vand, brændstof, klima, etc. etc.
Læs mere
Måske kan Danmark nu forske i atomkraft?
29-11-2016
I den nye V-LA-K regerings "regeringsgrundlag" åbnes der mulighed for dansk forskning i thoriumenergi. Se mere under Viden om energi/DEBATTEN.
Læs mere
Kort Nyt nr. 55
08-11-2016
Indhold. Har vedvarende energi (sol, vind, vandkraft) overhalet kul? Dansk vindkraft dækkede IKKE 42% af elforbruget i 2015. Atomkraft er af vital betydning for Sustainable Devellopment Goals, SDG. Rapport om dansk og europæisk energi (rapporten viser sammenhængen mellem vind-el og eksport/import af strøm).
Læs mere
Kernekraft og orkaner?
16-10-2016
Orkanen Matthew i USA gav kortvarige problemer på kernekraftværkerne ved Østkysten.
Læs mere
REO's hjemmeside er ændret lidt.
03-10-2016
Det skyldes, at vores netudbyder gik konkurs. Derfor er REO.dk overført til en ny vært. Det har medført en del ændringer - og desværre nogle få fejl, som REO vil udbedre hurtigst muligt.
Læs mere
Kort Nyt nr. 54
03-10-2016
Indhold: Kina bygger kulkraft i Balkan. Strammere regler for vindkraft i Polen. EU's nukleare politik utilfredsstillende. Levetidsforlængelse til 80 år!
Læs mere
En hilsen fra Norge - om betydningen af atomkraft
23-09-2016
En norsk forfatter og foredragsholder, Truls Sevje, fortæller her, hvorfor atomkraft er vigtig, hvis Verden skal neddrosle de fossile brændstoffer. Altså hvis klimamålene skal opfyldes - og hvis fattigdommen i Verden skal mindskes.
Læs mere
KORT NYT nr. 53
03-09-2016
Emner: Kina bremser udbygningen af vindkraft. Russisk hurtig reaktor (FBR) på fuld effekt. Rusland undersøger thoriumvejen. Emiraternes projekt i god gænge.
Læs mere
Ny REO-plakat
11-08-2016
REO har fået designet en kampagne-plakat, som kan bruges af alle, der ønsker at argumentere for en mere effektiv energi- og klimapolitik. Plakaten kan rekvireres hos REO's formand på adressen tgn@reo.dk
Læs mere
Japan forsinket med genstart af kraftværker
08-08-2016
Efter de voldsomme ulykker på 4 reaktorer i marts 2011 blev resten af de ca. 50 reaktorer i Japan midlertidigt lukket. De skulle alle "stress-testes", før de igen skulle på nettet. REO's konsulent gav et bud på situationen i juli 2016. Men af forskellige årsager er endnu kun to reaktorer genstartet (august 2016).
Læs mere

​30 år gammel folketingsbeslutning spærrer for grøn dansk innovation

Lørdag, 05. september 2015 00:00​

Af Thomas Grønlund Nielsen, Forfatter og formand for Ren Energi Oplysning

I en dansk folketingsbeslutning fra 1985 hedder det, at dansk energiplanlægning skal ske uden atomkraft. Den gjorde atomenergien og forskning heri til en grim ælling, som ingen politikere i den danske andedam ville vide af. Folketingsbeslutningen blev vedtaget af fodnoteblokken S-R-SF, og fik den borgerlige fløj til at opfatte emnet som en tabersag. Men det er værd at hæfte sig ved en detalje. I bemærkningernetil beslutningen hed det nemlig:


”..at atomkraft med den viden og teknologi, der er til rådighed i dag, skal udgå af den danske energiplanlægning..”

Passagen”der er til rådighed i dag” åbnede for at tage energiformen op på et senere tidspunkt, hvis der da måtte være sket en udvikling på området. Nu er der så gået 30 år, og det er tid til at rejse dette spørgsmål. Er der sket en væsentlig udvikling med den fredelige brug af atomenergien i de sidste 30 år, ikke mindst mht. sikkerhed og affaldshåndteringen? Tag følgende 2 eksempler:

1. Frankrig gennemførte i 80’erne en storstilet udbygning af atomkraftværker, såledesat landet i dag får80% af sin elektricitet herfra. Resultat: kun halvt så meget CO2-udledning per indbygger som det grønne Tyskland (som satsede på vindmøller og solceller), ingen betydelige ulykker og en affaldsmængde, der svarer til en femkrone per franskmand. Dertil kommer en pris på elektricitet i Frankrig som kun er godt det halve af hvad vi forbrugere betaler i Danmark.

2. Med afspændingen i slutningen af 80’erne og murens faldkom fokus væk fra de militære anvendelser af kernefysik. Nu gjaldt det ikke længere om at producere plutonium til kernevåben, hvilketdet uheldsvangre værk ved Tjernobyl havde haft som 1.prioritet. Tværtimod var plutonium nu netop noget, man ønskede at undgå. Herved fik en ny type atomkraft baseret på grundstoffet thorium en chance. Denne type reaktor giver ikke det uønskede tungmetal (opkaldt efter planeten Pluto) i nogen betydelig mængde og således heller ikke det radioaktive affald med hundrede tusindes års levetid. Tværtimod kan den brænde det brugte brændsel fra gamle atomkraftværker af.

Den grimme atom ælling synes altså at have overvintret og være ved at blive til en smuk hvid svane. Det hvide grundstof Thorium er kommet i rampelyset som materiale for en ny form for grøn atomkraft, der giver langt mindre af det langlivede radioaktive affald og er en ren energikilde, der vil kunne forsyne os i rigtig mange år. Lande som Kina, Indien, Norge og England forsker i teknologien. Det gør en lille gruppe frivillige og ulønnede danske fysikere og ingeniører også. Faktisk så godt at de for nylig fik anerkendelse i en rapport fra den engelske stat, der tillægger den type thorium reaktor, som gruppen arbejder med, ”store fremtidsudsigter”. Gruppen hedder Seaborg Technologies efter den amerikanske kernefysiker Glenn Seaborg, der i 1951 modtog Nobelprisen for sin opdagelse af plutonium.

Bjørn Lomborg efterlyser i en kommentar i Berlingske Tidende den 10.august mere forskning i de grønne energier, som kan gøre dem billigere end kul. Men så længe den intense forurening fra kul ikke koster noget pengemæssigt, skal der lidt af et mirakel til for at gøre solceller og vindmøller billigere. Det gælder ikke mindst fordi disse såkaldte vedvarende energier, der i den konkrete dagligdag er mere varierende end vedvarende. De kræver backup når hverken vinden blæser eller solen skinner, og hvis den skal komme fra et forbrændingsanlæg, er der jo ikke så meget sparet foruden at vi er tilbage ved udslip af CO2. Hvis vi skal gøre os nogen forhåbning om billig grøn energi, er atomkraft derfor den bedste kandidat.

I 1958, ved indvielsen af Atomforsøgsstationen Risø,udtrykte Niels Bohr den forvisning ”at samfundet på lang sigt ville få alle investeringer mangefold igen i form af billig elektricitet”.Man skal ikke kende meget til ham for at vide, at der skulle meget til før Niels Bohr udtrykte sin forvisning om noget. Han var livet igennem alt andet end skråsikker. Udfordringen med atomkraft er ikke prisen, men biproduktet i form af plutonium. Der skal arbejdes med hvordan vi får atomkraft uden at producere mere plutonium. Det er lige netop hvad Seaborg gruppen gør og ifølge den engelske rapport også lykkes med. Så hvorfor har det ikke vakt større interesse hos vore politikere og Innovationsfonden? Fra sidstnævnte forlyder noget i stil med at Seaborgsforskning ikke er noget vi har konkret brug for, da vi i Danmark med vindmøller har fundet løsningen på grøn energiforsyning. De henviser til, at nukleare anvendelser er imod dansk strategi, hvad der jonetop fremgår af folketingsbeslutningen af 1985. Den er dog næppe den eneste grund til Innovationsfondens afvisende holdning. Måske kunne det hænge sammen med, at man i de kredse foretrækker at beskæftige sig med de store veletablerede aktører – som f.eks. Vestas? Kan det frivillige initiativ fra den lille Seaborg gruppe kun finde støtte nedefra gennem græsrodsarbejde? Er alt hvad der kan forbindes med atomkraft – også forskning heri -stadig bandlyst i de stuerene og etablerede kredse her til lands?Er det helt og aldeles politisk ukorrekt på Parnasset? I så fald er Danmark som innovativ nation truet – i hvert fald på området for grøn energi.

Tingene har bevæget sig i de sidste 30 år,og det er tid til at tage folketingsbeslutningen af 1985 op til revision. Den er et nyttesløst levn fra koldkrigstiden. Den fordyrer den grønne atomstrøm, som vi alligevel importerer fra udlandet (23% af Danmarks elforbrug i 2014 ifølge DONGs opgørelse). Det er strøm, som vi køber dyrt på spotmarkedet(når vinden ikke blæser på vore vindmøller),fordi vi ikke må planlægge med import af atomenergi og rettidigt forhandle en god pris. Meget værre er dog,at folketingsbeslutningen er en hindring for dansk innovation på området for grøn energi. Denne hindring må ophæves hurtigst muligt, for er der noget Danmark kan og bør satse på, så er det at komme med innovative og kreative grønne løsninger. Vi danskere er bare gode til at ”tænke ud af boksen”. Her kan vi virkelig bidrage med noget til den store verden, der med forureningen står overfor det 21.århundredes største fælles problem. 

halden reaktor

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​