Artikel om "Fake News" - v/REO's formand,Thomas Grønlund.
12-11-2018
Fake News er ikke noget Trump har fundet på! - REO's formand nævner en række energi-relaterede emner, som har givet anledning til mange "Fake News" gennem tiden.
Læs mere
Debat: Tre ministre afslørede, at de næsten intet ved om Atomkraft!
11-11-2018
På et debatmøde den 1. november på Aahus Universitet kunne de studerende stille spørgsmål til Lars Løkke, Jakob Ellemann og Tommy Ahlers, - alle ministre i regeringen. De studerende skulle foreslå emnerne, og på væggen bag panelet blev emnerne skrevet med større tekst, jo flere der ønskede dem debatteret. Atomkraft blev valgt af langt flest! Og hvad blev der så svaret?
Læs mere
Kort Nyt nr 80 er udsendt
03-11-2018
Indhold: Hambacher Forst (om Tysklands brunkul). - "Kohlekommission" (om Tysklands fremtidige kul-forbrug). - Rusland bygger flere atomdrevne isbrydere. - Brug atomkraft, ikke kul. - Norsk TV producerer og viser oplysende film om atomkraft.
Læs mere
Kort Nyt nr 79 er udsendt
02-10-2018
Indhold: Finlands parti De Grønne vil basere sin politik på fornuft! - To reaktorer i Finland får 20 år ekstra. - Kernekraftværket "Isar 2" i Bayern er den tredje reaktor i verden, som passerer 350 MWh. - Kan man stole på vindkraften?
Læs mere
Besøg på engelsk atomkraftværk, Sizewell B.
01-10-2018
REO's formand, Thomas Grønlund, har for nylig besøgt dette kraftværk.
Læs mere
REO har uddybet sin klage over DONG's markedsføring.
13-09-2018
DONG, nu Ørsted, solgte i 2017 strøm, der kom 100 % fra danske havvindmøller! Da dette naturligvis ikke er korrekt, klagede REO den 4.12.2017 til Forbrugerombudsnanden. Se hele sagen under MEDLEMSNYT.
Læs mere
Kort Nyt 78 er udsendt
03-09-2018
Indhold: Oliefyret kraftværk i Karlshamn gøres klar! - Oscarshamn 2 havde forbedret kølevandsindtag. - Tysk vindkraft i krise. - Energilagring i stor skala er meget kostbar.
Læs mere
Kort Nyt nr 77 er udsendt
03-08-2018
Indhold: Tørkens konsekvenser for elforsyningen. - Svensk forsyningssikkerhed lavere i de kommende vintre. - Mangel på strøm i Californien. - To atomreaktorer af generation III+ i drift i Kina.
Læs mere
BP's årlige "BP Statistical Review of World Energy, juni 2018" er udkommet
22-07-2018
Den udkommer både som papirudgave og på nettet. Den leverer tal for de vigtigste landes produktion og forbrug af energi. Det totale energiforbrug samt olie, gas, kul, kernekraft, vandkraft, fornybar energi (VE), biobrændsler, el-forbrug og CO2-emission.
Læs mere
Kort Nyt nr 76 er udsendt
11-07-2018
Indhold: Andel af vandkraft i EU ned med 15 % fra 2016 til 2017. - EU sætter mål på 32% VE i energiforbruget i 2030. - Citat: "Borgere tværs over Europa mister tilliden til politik, når de ser, at vi sætter meget ambitiøse mål, og at vi nogle år senere må udsætte disse". - Genbrug af brugt atombrændsel ikke længere tabu i USA.
Læs mere
Aktuel kommentar til artikel i Politiken
26-06-2018
Dagbladet Politiken skrev 19/6 på forsiden: "CO2-udslippet ventes at stige trods energiplan". Årsagen er de 3-6 datacentre, som forventes af blive placeret i Danmark de kommende år. De vil ifølge Politiken øge det danske elforbrug med hver 4 %, - og så er det ikke mærkeligt, at CO2-udslippet kan vokse!
Læs mere
Euratom konference på Christiansborg
25-06-2018
Thomas Grønlund Nielsen, formand for REO, var med på Euratom konferencen på Christiansborg. Det var en forstemmende oplevelse for atomkrafttilhængere.
Læs mere
Kort Nyt nr 75 er udsendt
07-06-2018
Indhold: Holland når bunden af gastanken! - Mere naturgas i belgisk elproduktion! - Sverige forbyder al produktion af uran. - Rusland hjælper Argentina med produktion af uran. - Tysk udslip af CO2 lever ikke op til håbet.
Læs mere
Kort Nyt nr. 74 er udsendt
07-05-2018
Indhold: Kul er det sikreste til back-up! - Hvor stor en del af elforbruget kommer fra vindkraft? - Kina bygger 1600 kulkraftværker i 62 lande. - Kom til filmpremiere i Cinemateket den 11. maj kl. 16.30.
Læs mere
Støtte til videreudvikling af thorium-reaktorer
18-04-2018
Energy Supply meddeler 17. april, at den danske gruppe Seaborg Technologies har modtaget et millionbeløb til videreudvikling af deres MSR-reaktor (Molten Salt Reactor). De arbejder på en modulopbygget reaktor, der kan fremstilles centralt og transporteres til en vilkårlig lokalitet og evt. sammenbygges til større enheder. På langt sigt vil den - sammen med konventionelle reaktorer - kunne erstatte kul-, olie- og gas-kraftværker med næsten CO2-fri energi og dermed kunne reducere de klimaændringer, som IPCC's klimamodeller forudser.
Læs mere
Kort Nyt nr 73 er udsendt
14-04-2018
Indhold: Ude af trit med virkeligheden. - Flere havvindmøller. - Politikere i Belgien siger, at atomkraften skal væk 2025. - Kan USA modvirke Ruslands gasmonopol i Europa?
Læs mere
REO inviterer alle til at se en ny film om atomkraft: "The New Fire".
02-04-2018
Filmen vises i Cinemateket fredag den 11. maj kl. 16.30 - 18.30. I filmen fortæller unge ingeniører om den forsømte teknologi atomkraft, der bl.a. kan bidrage til løsning af klimaproblemerne.
Læs mere
Frit valg mellem strøm fra svensk kernekraft og dansk kulkraft.
01-04-2018
Forskere på DTU har for længe siden gjort det muligt at undgå el fra atomkraft i vore boliger. Og projektet blev ifølge Svend Auken støttet af Energistyrelsen.
Læs mere
Ny bog "Den grønne Atomkraft" af Thomas Grønlund Nielsen
21-03-2018
REO's formand har skrevet ny bog: "Den grønne Atomkraft - Opgør med de farveblinde miljøforkæmpere". Forlaget Kharius. Bogen er 21.3.2018 anmeldt på Den korte Avis af Jonna Vejrup Carlsen, der er stor tilhænger af atomkraft og ikke mindst thorium-energi.
Læs mere
Kort Nyt nr 72 er udsendt
20-03-2018
Indhold: Det radioaktive affald bliver på Risø. - Elforsyningens stabilitet. - Storbritannien såvel som EU er afhængig af russisk gas.
Læs mere

​30 år gammel folketingsbeslutning spærrer for grøn dansk innovation

Lørdag, 05. september 2015 00:00​

Af Thomas Grønlund Nielsen, Forfatter og formand for Ren Energi Oplysning

I en dansk folketingsbeslutning fra 1985 hedder det, at dansk energiplanlægning skal ske uden atomkraft. Den gjorde atomenergien og forskning heri til en grim ælling, som ingen politikere i den danske andedam ville vide af. Folketingsbeslutningen blev vedtaget af fodnoteblokken S-R-SF, og fik den borgerlige fløj til at opfatte emnet som en tabersag. Men det er værd at hæfte sig ved en detalje. I bemærkningernetil beslutningen hed det nemlig:


”..at atomkraft med den viden og teknologi, der er til rådighed i dag, skal udgå af den danske energiplanlægning..”

Passagen”der er til rådighed i dag” åbnede for at tage energiformen op på et senere tidspunkt, hvis der da måtte være sket en udvikling på området. Nu er der så gået 30 år, og det er tid til at rejse dette spørgsmål. Er der sket en væsentlig udvikling med den fredelige brug af atomenergien i de sidste 30 år, ikke mindst mht. sikkerhed og affaldshåndteringen? Tag følgende 2 eksempler:

1. Frankrig gennemførte i 80’erne en storstilet udbygning af atomkraftværker, såledesat landet i dag får80% af sin elektricitet herfra. Resultat: kun halvt så meget CO2-udledning per indbygger som det grønne Tyskland (som satsede på vindmøller og solceller), ingen betydelige ulykker og en affaldsmængde, der svarer til en femkrone per franskmand. Dertil kommer en pris på elektricitet i Frankrig som kun er godt det halve af hvad vi forbrugere betaler i Danmark.

2. Med afspændingen i slutningen af 80’erne og murens faldkom fokus væk fra de militære anvendelser af kernefysik. Nu gjaldt det ikke længere om at producere plutonium til kernevåben, hvilketdet uheldsvangre værk ved Tjernobyl havde haft som 1.prioritet. Tværtimod var plutonium nu netop noget, man ønskede at undgå. Herved fik en ny type atomkraft baseret på grundstoffet thorium en chance. Denne type reaktor giver ikke det uønskede tungmetal (opkaldt efter planeten Pluto) i nogen betydelig mængde og således heller ikke det radioaktive affald med hundrede tusindes års levetid. Tværtimod kan den brænde det brugte brændsel fra gamle atomkraftværker af.

Den grimme atom ælling synes altså at have overvintret og være ved at blive til en smuk hvid svane. Det hvide grundstof Thorium er kommet i rampelyset som materiale for en ny form for grøn atomkraft, der giver langt mindre af det langlivede radioaktive affald og er en ren energikilde, der vil kunne forsyne os i rigtig mange år. Lande som Kina, Indien, Norge og England forsker i teknologien. Det gør en lille gruppe frivillige og ulønnede danske fysikere og ingeniører også. Faktisk så godt at de for nylig fik anerkendelse i en rapport fra den engelske stat, der tillægger den type thorium reaktor, som gruppen arbejder med, ”store fremtidsudsigter”. Gruppen hedder Seaborg Technologies efter den amerikanske kernefysiker Glenn Seaborg, der i 1951 modtog Nobelprisen for sin opdagelse af plutonium.

Bjørn Lomborg efterlyser i en kommentar i Berlingske Tidende den 10.august mere forskning i de grønne energier, som kan gøre dem billigere end kul. Men så længe den intense forurening fra kul ikke koster noget pengemæssigt, skal der lidt af et mirakel til for at gøre solceller og vindmøller billigere. Det gælder ikke mindst fordi disse såkaldte vedvarende energier, der i den konkrete dagligdag er mere varierende end vedvarende. De kræver backup når hverken vinden blæser eller solen skinner, og hvis den skal komme fra et forbrændingsanlæg, er der jo ikke så meget sparet foruden at vi er tilbage ved udslip af CO2. Hvis vi skal gøre os nogen forhåbning om billig grøn energi, er atomkraft derfor den bedste kandidat.

I 1958, ved indvielsen af Atomforsøgsstationen Risø,udtrykte Niels Bohr den forvisning ”at samfundet på lang sigt ville få alle investeringer mangefold igen i form af billig elektricitet”.Man skal ikke kende meget til ham for at vide, at der skulle meget til før Niels Bohr udtrykte sin forvisning om noget. Han var livet igennem alt andet end skråsikker. Udfordringen med atomkraft er ikke prisen, men biproduktet i form af plutonium. Der skal arbejdes med hvordan vi får atomkraft uden at producere mere plutonium. Det er lige netop hvad Seaborg gruppen gør og ifølge den engelske rapport også lykkes med. Så hvorfor har det ikke vakt større interesse hos vore politikere og Innovationsfonden? Fra sidstnævnte forlyder noget i stil med at Seaborgsforskning ikke er noget vi har konkret brug for, da vi i Danmark med vindmøller har fundet løsningen på grøn energiforsyning. De henviser til, at nukleare anvendelser er imod dansk strategi, hvad der jonetop fremgår af folketingsbeslutningen af 1985. Den er dog næppe den eneste grund til Innovationsfondens afvisende holdning. Måske kunne det hænge sammen med, at man i de kredse foretrækker at beskæftige sig med de store veletablerede aktører – som f.eks. Vestas? Kan det frivillige initiativ fra den lille Seaborg gruppe kun finde støtte nedefra gennem græsrodsarbejde? Er alt hvad der kan forbindes med atomkraft – også forskning heri -stadig bandlyst i de stuerene og etablerede kredse her til lands?Er det helt og aldeles politisk ukorrekt på Parnasset? I så fald er Danmark som innovativ nation truet – i hvert fald på området for grøn energi.

Tingene har bevæget sig i de sidste 30 år,og det er tid til at tage folketingsbeslutningen af 1985 op til revision. Den er et nyttesløst levn fra koldkrigstiden. Den fordyrer den grønne atomstrøm, som vi alligevel importerer fra udlandet (23% af Danmarks elforbrug i 2014 ifølge DONGs opgørelse). Det er strøm, som vi køber dyrt på spotmarkedet(når vinden ikke blæser på vore vindmøller),fordi vi ikke må planlægge med import af atomenergi og rettidigt forhandle en god pris. Meget værre er dog,at folketingsbeslutningen er en hindring for dansk innovation på området for grøn energi. Denne hindring må ophæves hurtigst muligt, for er der noget Danmark kan og bør satse på, så er det at komme med innovative og kreative grønne løsninger. Vi danskere er bare gode til at ”tænke ud af boksen”. Her kan vi virkelig bidrage med noget til den store verden, der med forureningen står overfor det 21.århundredes største fælles problem. 

halden reaktor

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​