Faq

REO vil her besvare spørgsmål, som vi møder i debatten. Skriv til os! Vi vil forsøge at svare.

Hvorfor er træ CO2-neutralt? - eller mere korrekt: næsten CO2-neutralt?

Flere har undret sig over, at brænde, træpiller, flis, m.v. er CO2-neutralt, selv om der udsendes CO2 ved forbrændingen.
Men faktisk er brænde CO2-neutralt, når det kommer fra lande med reguleret skovbrug. Dog kommer der naturligvis en del CO2 fra fældning, transport og bearbejdning af træ og brænde, så den korrekte formulering er, at brænde er "næsten" CO2-neutralt! - Skønsmæssigt 95-96 % CO2-neutralt, omtrent som vind-el, hvor materialer og byggeaktivitet udsender CO2.
Først en kort forklaring: Lad os sige, at Danmark hvert år fælder 1/25 af vores træer og brænder dem til varme- og elproduktion. Samtidig beplanter vi det samme areal, som vi jo gør i Danmark. Så vil de øvrige træer (altså 24 gange flere, end der blev fældet!) vokse videre og hvert år tilsammen optage samme mængde CO2, som der blev udsendt ved forbrændingen af de fældede træer. Det samme gælder året efter, osv.
Læs en grundigere forklaring her

Det kan også vises grafisk:  På tegningen ses en skov, hvor søjlerne er træer i alle størrelser. Til venstre de nyplantede træer og til højre de 25 år gamle træer (blå skravering), der fældes på et år.

På et år rykker hele figuren et år til venstre, og alle skovens træer vokser svarende til den grønne skravering. 

Der udsendes derfor på et år en CO2-mængde svarende til det blå areal, og der optages en CO2-mængde svarende til det grønne areal. Og som det ses, er de to arealer lige store. 

Se grafikken her

Hvorfor vil REO have atomkraft også i Danmark?

Mange skoleelever kontakter os, når de har "temadage" om energi og atomkraft eller udarbejder rapporter om energi og klima.

Her svarer vi på en række af de spørgsmål, vi får.

1.  Hvorfor vil REO have atomkraft i Danmark?

Der kun to store, stabile *) energikilder i Verden, der ikke udsender CO2. - Det er vandkraft og kernekraft. - Og da Danmark ikke har bjerge og floder, kan vi ikke selv udnytte vandkraft.

Så hvis vi - på langt sigt - virkelig vil reduceres vores CO2-udslip, er kun kernekraften effektiv.

*) Ordet "stabil" betyder her, at vi får elektricitet, også når vindmøllerne ikke leverer, og når solen ikke skinner.

2. Hvad har REO imod vindmøller?

Vi er ikke modstandere af vindmøller. Faktisk fungerer de godt, og leverer masser af strøm, når det blæser. Og hvis deres el-produktion ikke er for stor, kan vores andre kraftværker skrue ned for produktionen, når det blæser. - Men når vi har så mange vindmøller som nu (ca. 6000), leverer de i kraftig blæst langt mere strøm, end vi kan bruge, - og omvendt: når det ikke blæser, er vi nødt til at købe store mængder strøm fra vore nabolande. Dette kan man se på dkvind.dk. Se kurverne *).

*) Over kurverne  skal du til venstre vælge dage i kalenderen og evt. vælge Hele Danmark.

3. Hvor skal vi gøre af affaldet fra atomkraften?

Jeg (HS) plejer at svare, at den svenske affaldsløsning blev godkendt i 1979, - og det var en betingelse for at starte de sidste 6 reaktorer i Sverige. - Og den løsning har de fulgt lige siden. Affaldet var planlagt til deponering ca. 500 meter nede i grundfjeldet.

Fire danske kk-værker (se nedenfor) producerer kun 10 - 20 m3 højradioaktivt affald om året, og den bedste løsning vil være at arbejde sammen med et land med flere reaktorer (Frankrig, England, Sverige, Finland) og deponere affaldet samme med dem. - Men der udvikles nu reaktorer (f.eks. thorium-reaktorer, MSR), der kan "brænde" brugt brændsel fra almindelige reaktorer, så planerne kan blive ændret på længere sigt.

4. Hvorfor er der mange, der ikke vil have atomkraft?

Mange siger nej, fordi de ikke ved, hvordan atomkraftværker fungerer. En vindmølle kan man se og forstå, og kulkraftværker har vi levet med i ca. 50 år, så dem tænker man ikke over.
Og mange tror, at man ikke ved, hvad man skal gøre ved affaldet. 

Desuden kan der - ved ulykker - komme radioaktive udslip. Det er sket nogle få gange.

5. Kan vi udnytte atomkraft i Danmark - og hvor skal de placeres?

Vi plejer at sige: To mellemstore kk-værker på hver side af Storebælt ville kunne dække 60-80 % af elforbruget og halvdelen af boligopvarmningen vha. varmepumper.

Placeringen af kraftværker har REO aldrig blandet sig i. I gamle dage var det ELSAM i Jylland og ELKRAFT i Østdanmark, men nu har vi energinet.dk til at styre dette.
Hvis vi valgte denne løsning, ville vi opfylde alle krav til CO2-reduktion 50 år frem i tiden!

6. Kan de mange vindmøller virke sammen med atomkraftværker?

Atomkraftværker kører mest effektivt, når de leverer fuld effekt det meste af tiden. De kan godt køre 75% eller 50% af fuld effekt, men det reducerer økonomien.

Men da vindmøller har en levetid på omkring 25 år, og da det tager mindst 12-15-20 år at debattere, planlægge og bygge moderne atomkraftværker , passer det fint, at nedtage vindmøller, når atomkraften går på nettet.

Hvad koster atomkraftværker i dag?

Dette spørgsmål er blevet svært at besvare, fordi det afhænger meget af stedet og af hvem, der opfører værkerne.

Det svenske ENERGIFORSK har i juni 2018 givet et svar på spørgsmålet: "Er det muligt at gøre kernekraftværker billigere?

De få reaktorer som bygges i Europa og USA kæmper med forsinkelser og højere priser. Det har skabt en frygt for, at ny kernekraft ikke længere er økonomisk konkurrencedygtig i  forhold til andre el-kilder. Men samtidig bygges kernekraftværker til konkurrensedygtige priser andre steder i verden.

Læs artiklen her.

Hvor meget CO2 udsender forskellige lande fra deres elproduktion?

Energi- og klimadebatten handler efterhånden mere om CO2-reduktion end om forsyningssikkerhed.

REO bliver derfor tit spurgt om, hvor Danmark ligger i forhold til andre lande.

Her ses en række landes udslip af CO2 pr produceret kWh.

NB! Tallene ændres løbende, så tabellen her er omtrentlig. 

Norge: 11

Frankrig: 49

Sverige: 60

Finland: 192

Spanien: 241

Storbritannien: 279

Tyskland: 389

Danmark: 478 (varierer meget!)

Polen: 689

Estland: 850

Se det store Europakort - og sæt curseren på de enkelte lande.

Læg mærke til, at lande med vandkraft og kernekraft ligger lavt, mens lande med stort kul-forbrug ligger højt. Danmark ligger desværre over middel.

​Er det korrekt, at Danmark har reduceret sit CO2-udslip med 30 % siden 1990?

​Hvis vi kun ser på det CO2-udslip, der kommer fra aktiviteter i Danmark, er det korrekt!

Men siden 1990 har vi mangedoblet vores import af varer fra især Kina. Det betyder, at en stor del af CO2-udslippet i stedet kommer fra bl.a. Kina. - Og da det er det samlede globale udslip, der påvirker klimaet, er de 30 % dansk reduktion ikke et mål for vores faktiske klimapåvirkning.

Ifølge Global Carbon Atlas er den faktiske reduktion kun ca. 7 %, og andre kilder påstår, at der slet ikke er sket en reduktion!

Det er ikke alene importen af varer, der påvirker reduktionen. Der er også danske virksomheder, der siden 1990 er flyttet til udlandet og derfor ikke tæller med i CO2-regnskabet. Og dertil kommer, at mange virksomheder i Østen producerer varer mindre effektivt og derfor udsender mere CO2, end hvis produktionen lå i Danmark. 

Det bør nævnes, at den danske skibsfart (A.P. Møller, m.v.) og danske fly ikke er medregnet i det danske CO2-udslip! - Især for skibsfarten ville det være urimeligt at medregne CO2-udslippet i det danske regnskab, da næsten al fragten sker fra og til andre nationer.


Hvad er thorium-energi (thorium-reaktorer), og hvilke fordele har de? - Og hvad er MSR- og SMR-reaktorer?

Thorium-kraftværker er 4. generations kernekraftværker, der endnu ikke er udviklet til kommercielt brug. - Læs mere om dem i LEKSIKON, NYHEDER og i bladet REN ENERGI nr. 130, 132 og 142.
Thorium-reaktorer er muligvis fremtidens kernekraft. Thorium har flere fordele: 

1. Der er fem gange mere thorium i verden end uran. 

2. Der kommer næsten ikke langlivet affald.

3. MSR (Molten Salt Reactors) er ikke under tryk og kræver ikke en sikker tryktank. 

4. Reaktoren kan ikke "løbe løbsk" ved fejlbetjening.

5. MSR kan fremstilles i moduler, der kan bygges sammen til vilkårlig størrelse. 

Alene i Sydgrønland er der thorium nok til 8500 års elproduktion i Danmark!

​To danske grupper af fysikere og teknikere (Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics) arbejder på at udvikle små MSR, der kan bygges i standard-containere).

Disse små reaktorer kan - som nævnt - bygges som moduler, der kan fremstilles på fabrik og transporteres til brugsstedet og evt. sammenbygges til større enheder efter behov. 

Fordelene ved SMR er meget store: De kan transporteres med skib, tog eller lastbil, masseproduceres på samlebånd og sendes rundt i verden. Det er billigere og langt hurtigere end bygning af konventionelle reaktorer.

Både MSR og SMR (Small Modular Reactors) kan få stor betydning, når/hvis fossile brændsler skal udfases på steder, hvor elmarkedet ikke har plads til store reaktorer. F.eks. Grønland, Færøerne og andre tyndtbefolkede steder.

Seaborg Technologies har fået støtte fra Statens Innovationsfond og har fået international anerkendelse. De har (2018) fået tilsagn om xx millioner kr i i støtte til udviklingen.​

Roser fra DTU:

I miljøet omkring reaktorfysik i Danmark ser man positivt på, hvordan Seaborg har været med til at skabe et miljø for reaktorudvikling i Danmark.
"Det er et ambitiøst projekt. Men man må tage hatten af for, at de rent faktisk har fået skabt et miljø for reaktorudvikling her i Danmark," siger Bent Lauritzen, chef for DTU's afdeling for strålingsfysik.
Han ser det som del af en større bølge inden for atomforskning netop nu.
"Den teknologi, de satser på, er én blandt en række nye tiltag inden for reaktorteknologi, der samlet går under betegnelsen fjerde generations reaktorer. Det er atomreaktorer, der alle søger at give et bud på, hvordan atomenergi kan afløse fossile brændstoffer i fremtiden. Seaborgs teknologi konkurrerer om at vinde mod fem andre teknologier, der alle vil gøre atomenergi mere bæredygtigt, sikkert og økonomisk attraktivt. Gennembruddet ligger måske ikke lige om hjørnet, men jeg er heller ikke sikker på, at det er det, som Seaborg satser på. De vil snarere bidrage til udviklingen af teknologien," siger Bent Lauritzen.

Læs hele artiklen her:

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/166540/artikel.html#ixzz4cXf0eJjc

Også dagbladet Politiken har (23/5-2018) bragt en forsideartikel + side 2 om "de danske thorium-reaktorer".

Hvor mange vindmøller er der i Danmark? - Og hvor store er de?

Danmarks vindmølleforening udsender løbende oversigter over de danske vindmøller.

Se en af oversigterne her​

Hvorfor stiger temperaturen, når vi afbrænder fossile brændsler?

Hvorfor stiger Jordens middel-temperatur, når atmosfærens indhold af klimagasser vokser?

REO får tit dette spørgsmål, selv om fysikken bag klimaændringerne kan ses bl.a. på Wikipedia.

Den korte forklaring er her:

Visse gasser, især CO2, metan, freon og vanddamp har den egenskab, at de tillader synligt lys (f.eks. fra Solen) at passere, mens infrarød stråling (f.eks. varmestråling fra jorden) absorberes.

Dette kan ses i alle fysiske tabeller og leksika - og kræver derfor ikke yderligere dokumentation.

Før ca. år 1900 var der ligevægt, så solindstrålingen til jord og hav var i ligevægt med den udstrålede varme fra jord og hav. Og Jordens mideltemperatur var ca. 15 grader.

Nu er indholdet af især CO2 vokset fra ca. 0,03 % til 0,04 %, altså øget ca. 33% i løbet af de sidste 60-80 år.

Indstrålingen af lys fra Solen er omtrent konstant, men det øgede indhold af klimagasser absorberer nu mere af den udstrålede varme fra jord og hav, så lufttemperaturen øges - og dermed også jordoverfladens temperatur. - Det er altså et rent fysisk fænomen, som alle fysikere og videnskabsmænd er enige om.

Klimamodellerne er en samling facts og ligninger, udvalgt af 2000 forskere (IPCC) fra hele verden. Altså et regneprogram, der tager udgangspunkt i kendte data - og beregner, hvor meget og hvor hurtigt temperaturen vi stige. Men der er mange variable, så der er en vis usikkerhed på resultaterne. Det skyldes også, at der er mange fænomener, der øger eller reducerer temperaturen, f.eks. antallet af skyer.

Derfor arbejder IPCC (siden 1997) på at forbedre modellerne, så beregningerne og resultaterne bliver mere præcise.​

For at gøre bestræbelserne mere konkrete (for politikerne) har man valgt "et ret tilfældigt mål" om at bremse mængden af klimagasser, så Jordens middeltemperatur højst vil vokse 2,0 grader i dette århundrede. - Desværre er det næsten tre gange mere end det, vi hidtil har målt, så det vil medføre væsentlig flere og større "vejr-hændelser", end dem, vi nu oplever.

Derfor forsøger optimistiske klimafolk nu at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

Hvor stor en del af danskernes elforbrug kommer fra vindmøller, og hvor meget kommer stadig fra fossile energikilder?

DONG's el-deklaration (2015) siger, at kun 9% kommer fra vind-, sol og vand, mens 20% kommer fra atomkraft! - Men dette er ikke korrekt.

REO har spurgt energinet.dk, der​ forklarer, at spørgsmålet ikke kan besvares præcist.

Læs forklaringen her 

Er det rigtigt, at elnettet bliver ustabilt, fordi vi får flere vindmøller?

Ja, det er korrekt. Dengang vi fik al vores elektricitet fra store kraftværker, var strømmens frekvens meget stabil, fordi de mange tunge turbiner og generatorer havde en stor rotationsenergi (helt præcist: et større inertimoment), der sikrede, at netfrekvensen var konstant, tæt ved 50 Hz. 

Vindmøller kan ikke på samme måde styre frekvensen, fordi de benytter asynkron-generatorer, hvor omløbstallet ikke er fast "koblet" til netfrekvensen.

To synkronkompensatorer.

To "kraftværker", der slet ikke leverer elektricitet, blev derfor etableret i 2013 - alene for at stabilisere frekvensen. De kaldes derfor "synkronkompensatorer".

Det ene er det lukkede Enstedværk ved Åbenrå, og det andet ligger ved 400 kV-stationen i Bjæverskov ved Køge. De blev begge etableret af energinet.dk i 2013 og styres af energinet.dk.

Prisen for Bjæverskov-anlægget var 175 mio kr.

Derudover er synkronkompensatorer nødvendige for driften af jævn-strømsforbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark og mellem Østdanmark og Tyskland.


Hvor klimavenlige er elbiler?

De fleste i REO anbefaler, at hvis Danmark skal leve op til klimamålene, så skal vi satse på flere varmepumper, flere elbiler og eltog. Desuden skal vi indføre differentierede eltariffer, så strømmen er billigst, når der er overskud af el (i blæst, i weekenden og om natten). Og aktive elmålere, der kan styre (tænde og slukke) for valgte apparater, så udgiften bliver mindst mulig (fryser, vask, opvask, vandvarmer, tumbler, m.v.). Derved kan vi udnytte mere af vindmøllernes varierende output.

Derfor er det vigtigt, at kende elbilers klimafordel. 

Se om dette her​

Hvor voldsomme bliver klima-ændringerne?

Climate Change 2014 (FN's Klimapanel, IPCC) udgiver rapporter, der beskriver klimaændringerne nu og den forventede ændring i fremtiden. Frederiksborg Amts Avis viste 13.11.2015 en sammenfatning af de mest kendte ændringer.
Kort: Varmerekord nu, flere hedebølger, varmere havvand, iskapperne reduceres, havoverfladen stiger, havisen reduceres, koralrev er truede, CO2 i atmosfæren nu over 400 ppm, fødevareproduktionen usikker, flere sygdomme, anbefaler mere VE + atomkraft + CCS (lagring af CO2), CO2-udledningen bør reduceres 70% i 2050.
Læs sammenfatningen her.

Nogle tvivler stadig på, at der er sammenhæng mellem CO2-tilvæksten i atmosfæren og den målte temperaturstigning. Temperaturstigningen har nemlig været næsten nul i 10 - 12 år, selv om CO2-indholdet i atmosfæren samtidig er vokset jævnt. Det kan forklares ved, at temperaturen altid varierer lidt op og ned (ca. +/- 0,1 grad) pga. ændret solaktivitet, ændret kosmisk stråling, vulkaner og periodiske havstrømme (El Nino), m.v. - Og i en periode, hvor den naturlige variation går modsat den menneskeskabte, vil temperaturen stige langsomt eller slet ikke. Og i perioder, hvor de to påvirkninger begge går opad, vil temperaturen stige hurtigt. 

De nyeste målinger viser, at temperaturen nu igen er vokset, - og hvis dette fortsætter i 2 - 3 år, så er den fysiske sammenhæng endnu mere sandsynlig. Men i princippet kan det aldrig bevises!
Hvis vi kan stole på de allernyeste tal, så er de 10-12 års temperatur-pause allerede indhentet.
Se her den nyeste graf.
Se også kommentaren: Hvorfor er temperaturen ikke steget de sidste 10-12 år?

Hvad koster strøm fra a-kraft (kernekraft) - sammenlignet med kul og vedvarende energi (sol og vind)?

Det er svært at besvare præcist, fordi der er meget stor forskel på prisen - afhængigt af typen og lokaliteten.
De kernekraftværker, der kører nu, leverer strøm til priser fra 15 øre/kWh til ca. 40 øre/kWh.
De 10 (nu kun 8) svenske kernekraftværker (på tre lokaliteter) leverer strøm for 15 - 25 øre/kWh, mens de nyeste, der er under bygning i Finland og Storbritannien, er meget dyre og forventes at ligge på 40-45 øre/kWh (Finland) og 85 øre/kWh (Storbritannien).
Det finske er det første EPR, der bygges (altså en prototype). EPR står for Europian Pressurized Reactor. Værket er meget forsinket, og det vides endnu ikke, hvor dyrt, det bliver.
** *** ****
Det sidste nye (september 2016) er, at det franske Areva - med delvis finansiering fra Kina - vil bygge to store PWR-reaktorer (Hinkley Point C) i England. De skal gå på nettet i 2023 eller 2024.
El-effekten bliver 2 x 1630 MW = 3260 MW. Pris 24,5 milliarder pund. El-prisen bliver mellem 80 og 90 pund per MWh i 35 år. Forventet levetid 60 år. Det er dyrt, men havvindmøllestrøm er endnu dyrere og langt mindre stabil!

Strøm fra vindmøller i Danmark koster mellem 30 og 105 øre/kWh, i middel vel 50-60 øre/kWh, hvis man ikke medregner prisen for backup og transmissionsledninger.

Solcelle-strømmens pris er faldende, men er så varierende, at REO ikke kan oplyse en gennemsnitspris. Et gæt er 30-50 øre/kWh, når prisen for backup ikke medregnes.

NB! - Objektivt set, er det urimeligt at sammenligne pris for stabile (kul, olie, gas, kernekraft, vandkraft) og ustabile el-kilder (sol og vind). Strømmen fra de stabile kilder er jo langt mere værd end strøm fra sol og vind. - Men mange sammenligner prisen - uden at indregne forsyningssikkerheden!

Hvad koster strøm fra forskellige energikilder?

IEA (International Energy Agency) udarbejder rapporter, der sammenligner priser for strøm fra kernekraft, kul og VE (sol og vind).
Vi henviser til rapport fra august 2015.
Den hedder: Projected Costs of Generating Electricity - 2015 Edition.
Den sammenligner som sagt elprisen fra fossil energi, kernekraft og vedvarende energi.
Se rapportens sammenfatning her

NB! - Se især de tre første sider. Det er side 13, 14 og 15.
Priserne angives ved tre forskellige real-rentesatser og angiver en høj, lav og middelpris for de forskellige el-kilder. Det anbefales derfor, at læseren selv kigger på rapportens søjlediagrammer og vurderer tallene.
Men det kan kort oplyses (ved brug af middelværdierne og 3% rente), at prisen for el fra nye kul- og kernekraftværker er henholdsvis 50 øre/kWh og 36 øre/kWh. Ved 7% rente er prisen næsten ens (55 øre/kWh).
Om vedvarende energi: Ved 3% rente koster solcelle-strøm 67-104 øre/kWh, landvindmøller: 50 øre/kWh og havvind: 87 øre/kWh. Ved 7% rente: solceller: 87-140 øre/kWh, landvind: 61 øre/kWh og havvind: 114 øre/kWh.
Disse tal er stort set dem, vi i Danmark kender fra de sidste 4-5 år. Dog er prisen de sidste 2-3 år faldet betydeligt, - og prisen er nu så lav, at vi tvivler på, at alle omkostninger er dækket.

Og det er helt sikkert, at omkostninger til netforstærkning og til backup til møllerne ikke er medregnet.

Hvordan virker et almindeligt atomkraftværk?

Den mest almindelige reaktortype (ca. 300 i verden) er en trykvandsreaktor (PWR), hvor princippet er vist på figuren.
I reaktortanken (grøn) sidder brændselsstavene, der normalt indeholder ca. 3% U-235. Når reaktoren kører, spaltes uran-kerner til en række mindre atomkerner, hvorved der dannes energi, der opvarmer vandet i reaktoren til ca. 300 grader.
Det varme vand i det grønne kredsløb opvarmer vandet i de to viste dampgeneratorer, og dampen ledes ved højt tryk (150 bar) til turbinen, der trækker strøm-generatoren. Strømmen sendes gennem en transformator ud på højspændingsnettet og fordeles til alle os el-brugere.
Det store køletårn til højre er ikke nødvendigt, hvis reaktoren bygges i Danmark. Vores atomkraftværker skal ligge ved havet og bliver kølet med havvand.
PS. Den mest udbredte fejl i artikler i danske aviser, er at vise billeder af køletårne i stedet for atomkraftværker! - Det skyldes især manglende viden hos journalister og redaktører!

Hvor mange kernekraftværker kører der I verden, og hvor mange er under bygning ?

Det korte svar er, at der (januar 2018) kører ca. 400 reaktorer i 31 lande. Japans 50 reaktorer bliver sikkerheds-testet, og de første er genstartet. Planerne for flere genstarter er ikke kendt.

Desuden er der ca. 90 reaktorer under bygning, flest i Kina.

Den samlede effekt er 392.000 MW, som er ca. 75 gange Danmarks maksimale el-forbrug.

IAEA har udsendt en vurdering af kernekraftens kapacitet i 2030. Både en høj og lav vurdering, som fremgår af dette skema:​

Region​

Nordamerika

Kapacitet nu​

116 GW

Kapacitet, 2030, høj

144 GW

Kapacitet, 2030, lav

101 GW

Procent, høj og lav

+ 24% /-13%

Region​

Latinamerika

Kapacitet nu​

4,3 GW

Kapacitet, 2030, høj

15 GW

Kapacitet, 2030, lav

7,2 GW

Procent, høj og lav

+ 249% /+67%

Region​

Vesteuropa

Kapacitet nu​

114 GW

Kapacitet, 2030, høj

124 GW

Kapacitet, 2030, lav

68 GW

Procent, høj og lav

+9 % /- 40%

Region​

Østeuropa

Kapacitet nu​

48,5 GW

Kapacitet, 2030, høj

102 GW

Kapacitet, 2030, lav

30 GW

Procent, høj og lav

+ 114% /+ 63%

Region​

Afrika

Kapacitet nu​

1,9 GW

Kapacitet, 2030, høj

10 GW

Kapacitet, 2030, lav

5 GW

Procent, høj og lav

+ 426% /+ 163%

Region​

Mellemøsten

Kapacitet nu​

6 GW

Kapacitet, 2030, høj

54 GW

Kapacitet, 2030, lav

27 GW

Procent, høj og lav

+ 800% /+350%

Region​

Fjernøsten

Kapacitet nu​

83 GW

Kapacitet, 2030, høj

268 GW

Kapacitet, 2030, lav

147 GW

Procent, høj og lav

+224% /+78%

Region​

I alt, verden

Kapacitet nu​

374 GW 

Kapacitet, 2030, høj

717 GW

Kapacitet, 2030, lav

385 GW

Procent, høj og lav

+ 92% /+ 3%

Kilde: IAEA, 2013​

Radon. Hvad er radon, og hvordan undgår man at indånde luftarten radon?

Da foreningen REO (Ren Energioplysning) har specialister i stråling fra radioaktive materialer, bliver vi ofte spurgt om farligheden af den luftart, radon, der trænger ind i mange af vore boliger. Især i enfamiliehuse, der jo er bygget direkte på jorden!
Luftarten "radon" findes nemlig overalt i jorden, og hvis vore huse ikke har helt tætte vægge og gulve under jorden, kan radon trænge ind og give helbredsrisiko (lungekræft).

REO har et godt råd, som kan benyttes af en del af boligejerne.

Om radon.
Luftarten "radon" findes næsten overalt i jorden, og hvis vore huse ikke har helt tætte vægge og gulve under jorden, kan radon trænge ind og give helbredsproblemer (lungekræft).
Man regner med, at ca. 300 om året i Danmark dør af lungekræft pga. radon.
Det er især huse med gulve direkte på jorden og huse med kælder, der er udsat.
Huse med en udluftet krybekælder har ikke problemer. Og etageboliger (lejligheder) heller ikke.


Overtryk i boligen.
Da det ofte er meget vanskeligt (eller umuligt) at tætne et eksisterende hus, er der en løsning, som meget sjældent nævnes.
Hvis man kan skabe et lille overtryk i boligen, vil der presses luft ud gennem utæthederne i stedet for radon ind.
Et lille overtryk kan billigt skabes af en lille ventilator (f.eks. 20 watt), der skal sidde et sted, hvor den blæser frisk udeluft ind i boligen.
I en kælder kan den f.eks monteres i en lyskasse eller ved en udvendig kælderdør.
I et et-planshus kan den sidde hvorsomhelst i ydermuren eller ved en dør eller et vindue.
MEN..... det virker naturligvis kun, når vinduer og udvendige døre er lukkede, og når huset generelt er nogenlunde tæt.
Om sommeren er problemet meget lille, hvis man sørger for passende udluftning.

PS. En ventilator på 25 W, der kører 8 måneder om året, bruger ca. 144 kWh om året. De koster lidt over 300 kr om året. 

Læs om radon
Læs hjemmeside om radon.

Læs en anden hjemmeside om radon

Hvad er en IFR-reaktor? - det er måske fremtidens reaktor-type.

IFR betyder Integral Fast Reactor. Den har en række fordele:
1. Hele processen foregår ved selve kraftværket, så der skal ikke transporteres radioaktive materialer.
2. Brændslet er metallisk uran, der leder varmen bedre end uran-oxid og giver bedre termisk stabilitet.
3. Det brugte brændsel kan derfor behandles ved elektrometallurgiske metoder (elektrolyse), der er billigere end kemisk oparbejdning.
4. Brændslet re-cirkuleres, til næsten det hele er spaltet. Derved udnyttes uran 50-100 gange mere effektivt end i alm. BWR- og PWR-reaktorer.
5. Der dannes mindre affald, og det er radioaktivt i meget kortere tid.
Læs mere her

Hvorfor skal en reaktor køles, når den er stoppet?

I forbindelse med Fukushima-reaktorernes havari, er vi blevet spurgt: Hvorfor er det nødvendigt at køle (evt. nødkøle) en nedlukket reaktor?

Kort svar:
Hvis en reaktor har kørt længe - og pludselig stoppes (= Scram), udvikler brændslet fortsat store mængder varme. Faktisk ca. 6 % af den effekt, som reaktoren leverede lige før Scram. Det skyldes henfald af de dannede fissionsprodukter (isotoper). Denne varmeudvikling (effekt) aftager først hurtigt og derefter langsommere. Men det er yderst vigtigt, at reaktoren afkøles. Ellers sker der en nedsmeltining af kernen.
Læs mere her

Hvorfor er temperaturen ikke steget de sidste 10 - 12 år ?

Mange spørger REO om troværdigheden af IPCC's klimaberegninger - og især om de truende temperaturstigninger.
Kritikken lyder: "Temperaturen er ikke steget de sidste 10 - 12 år, - altså kan vi ikke stole på beregningerne!

Læs her en forklaring på denne modstrid.

PS. Nyeste: de sidste 2-3 år er temperaturen igen steget, så måske er IPCC's troværdighed er genoprettet!

Hvordan testes affaldsbeholdere med brugt brændsel?

Se hvordan sådanne tests kan udføres. Det er faktisk underholdende!

Beholderne blev udsat for enorme kollisioner, fald fra stor højde ned på beton- eller stålunderlag, brand i flere timer og nedsænkning på dybt vand.
Beholderne fik skrammer og buler, men uden at gik der hul på dem.
En video viser flere af disse tests.

Se dem her.

Ved et af disse tests i New Mexico i USA lod man et lokomotiv med hastigheden 80 miles/hour (130 km/h) kollidere med en blokvogn med en affaldscontainer, som var placeret tværs over togsporet.

Se denne test - lidt grundigere

Hvor meget af strømmen fra vindkraft bruger vi selv, - og hvor meget er vi nødt til at eksportere?

REO beregnede for årene 2005-2006 (og senere for 2007), hvor stor en del af vind-strømmen, der blev solgt til vore nabolande.
Resultatet var, at mellem en trediedel og halvdelen blev eksporteret.
Siden har vi fået et elkabel under Storebælt, og vi er blevet lidt bedre til at udnytte den svingende effekt fra møllerne.
Men i kraftig blæst er der et betydeligt "el-overløb", fordi vores ca. 5000 vindmøller producerer mere strøm, end hele Danmark bruger!
Overskuddet sælger vi på den nordiske elbørs (Nord-pool), desværre som regel til lav pris.
Mange undrer sig over, at vi ikke kan stoppe vores almindelige kraftværker helt, når det blæser. Det skyldes dels, at kraftvarmeværkerne skal levere fjernvarme, dels at mange af dem ikke kan og må skrue så meget op og ned på kort tid.
Et af vindmøllernes problemer er jo, at de ikke leverer varme. Dette kan afhjælpes ved at benytte flere varmepumper i boligerne og montere elpatroner i fjernvarmesystemet, men det sidste er en dyr måde at få varme på. Der planlægges desuden flere store varmepumper i fjernvarme-forsyningen.
Læs rapporten her

Flere spørgsmål vil fremover blive besvaret, f.eks.:

Kan man lagre (gemme) elektrisk energi?
Mange tror, at man blot skal "lære" at gemme elektricitet fra vindmøller, når det blæser kraftigt - og bruge det, når det ikke blæser.
Det korte svar er: Store mængder strøm fra vindmøller og solceller kan ikke gemmes, men små mængder kan gemmes i batterier og akkumulatorer. De fleste elbiler har f.eks. kun energi nok til 100-150 km kørsel, og batterierne er meget tunge og dyre. En undtagelse er Tesla 85, der kan køre 300-350 km på en opladning. Batteriet er på 85 kWh og vejer 550 kg!
Vandkraft: Lande med vandkraftværker kan gemme energien, ved at skrue ned for effekten, når det blæser. - Men det er altså vandet, man gemmer - ikke strømmen. Men det virker!
El-energi KAN gemmes kemisk, hvis den (ved elektrolyse) producerer brint, der kan lagres. Og så kan brinten (i brændselsceller) igen producere strøm. Men det er dyrt, og virkningsgraden kommer ned på 30 - 35%. Man er flere steder begyndt at benytte brint til drift af personbiler og busser, men det har endnu kun marginal betydning.
Batterier: I Braderup i Tyskland har Robert Bosch AS nu opstillet et forsøgsanlæg til oplagring af lidt større mængder el. Anlægget har en kapacitet på 3 MWh = 3000 kWh og kan levere en effekt på ca. 2,33 kW. - Anlægget kan gemme strøm til 10 boliger i en måned eller til 300 boliger i et døgn.
Der benyttes to forskellige typer batterier. Det ene bliver installeret i en bygning på 150 m2, mens det andet placeres i store stålcontainere på et areal på ca. 350 m2. Installationens samlede areal med teknikbygning og parkeringspladser er på ca. 2.500 m2. Som 3 danske villahaver. Batteriet i Braderup et af de største af sin art i Europa.
Vi kender ikke prisen for anlægget, men et kvalificeret bud er en gemme-pris på mellem 5 og 10 kr/kWh. Det er en MEGET dyr måde at gemme el-energi på!
REO forsøger at få oplyst præcise priser.
Se mere på: http://www.bosch.dk/da/dk/newsroom_8/nyheder/news-detail-page_51584.php

Kan et kernekraftværk regulere effekten (MWe) op og ned, f.eks. når elforbruget varierer - eller når vindmøllerne leverer for meget eller for lidt strøm?
Det korte svar er JA!. Mange tyske og franske kernekraftværker regulerer effekten op og ned efter behov. Man siger, at de kører "lastfølge".
Men de producerer strømmen billigst, når de kører med fuld effekt. Dette gælder for alle typer kraftværker!

Hvad koster strømmen fra kernekraftværker (øre/kWh) - sammenlignet med strøm fra kul-, olie- og gaskraftværker - og med strøm fra vindmøller og solceller?
Det korte svar er: Strøm fra kul er billigst. Olie, gas og kernekraft er lidt dyrere, vindkraft endnu dyrere og solceller dyrest.
Prisen afhænger meget af, hvor kraftværkerne ligger, f.eks. for kul: afstanden fra kulminerne. Prisen fra vindmøller er forskellig for hav-vind og land-vind. Prisen for strøm fra solceller er billigere i Sydeuropa end her. Konkrete tal kan ses i en OECD-rapport: "Projected Costs of Generating Electricity – 2010 Edition".
Se rapportens "Sammenfatning" her:

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​