Faq

REO vil her besvare spørgsmål, som vi møder i debatten. Skriv til os! Vi vil forsøge at svare.

Hvorfor er træ CO2-neutralt? - eller mere korrekt: næsten CO2-neutralt?

Flere har undret sig over, at brænde, træpiller, flis, m.v. er CO2-neutralt, selv om der udsendes CO2 ved forbrændingen.
Men faktisk er brænde CO2-neutralt, når det kommer fra lande med reguleret skovbrug. Dog kommer der naturligvis en del CO2 fra fældning, transport og bearbejdning af træ og brænde!
Først en kort forklaring: Lad os sige, at Danmark hvert år fælder 1/50 af vores træer og brænder dem til varme- og elproduktion. Samtidig beplanter vi det samme areal, som vi jo gør i Danmark. Så vil de øvrige træer (altså 49 gange flere, end der blev fældet!) samtidig hvert år vokse og tilsammen optage samme mængde CO2, som der blev udsendt ved forbrændingen. Det samme gælder året efter, osv.
Læs også en præcis "fysisk" forklaring her

Hvad er thorium-energi (thorium-reaktorer), og hvilke fordele har de?

Thorium-kraftværker er 4. generations kernekraftværker, der endnu ikke er udviklet til kommercielt brug. - Læs mere om dem i LEKSIKON, NYHEDER og i bladet REN ENERGI nr. 130, 132 og 142.
Thorium-reaktorer er muligvis fremtidens kernekraft. Thorium har flere fordele: Der er fem gange mere thorium i verden end uran. Det skaber mindre langlivet affald. Reaktoren (MSR) er ikke under tryk og kræver ikke en sikker tryktank. Desuden kan reaktoren ikke "løbe løbsk" ved fejlbetjening. - Alene i Sydgrønland er der thorium nok til 8500 års elproduktion i Danmark!

​To danske grupper af fysikere og teknikere arbejder på at udvikle små MSR (Molten Salt Reactors).

De har fået international anerkendelse og omtales nu tit i artikler i dagblade m.m. sidst i Børsen, der 27-3-2017 bl.a skrev:​

Roser fra DTU

I miljøet omkring reaktorfysik i Danmark ser man positivt på, hvordan Seaborg har været med til at skabe et miljø for reaktorudvikling i Danmark.
"Det er et ambitiøst projekt. Men man må tage hatten af for, at de rent faktisk har fået skabt et miljø for reaktorudvikling her i Danmark," siger Bent Lauritzen, chef for DTU's afdeling for strålingsfysik.
Han ser det som del af en større bølge inden for atomforskning netop nu.
"Den teknologi de satser på, er én blandt en række nye tiltag inden for reaktorteknologi, der samlet går under betegnelsen fjerde generations reaktorer. Det er atomreaktorer, der alle søger at give et bud på, hvordan atomenergi kan afløse fossile brændstoffer i fremtiden. Seaborgs teknologi konkurrerer om at vinde mod fem andre teknologier, der alle vil gøre atomenergi mere bæredygtigt, sikkert og økonomisk attraktivt. Gennembruddet ligger måske ikke lige om hjørnet, men jeg er heller ikke sikker på, at det er det som Seaborg satser på. De vil snarere bidrage til udviklingen af teknologien," siger Bent Lauritzen.

Læs hele artiklen her:

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/166540/artikel.html#ixzz4cXf0eJjc

Hvorfor stiger Jordens middel-temperatur, når atmosfærens indhold af klimagasser vokser ?

REO får tit dette spørgsmål, selv om fysikken bag klimaændringerne kan ses bl.a. på Wikipedia.

Den korte forklaring er her:

Visse gasser, især CO2, metan, freon og vanddamp har den egenskab, at de tillader synligt lys (fra Solen) at passere, mens infrarød stråling (=varmestråling) absorberes.

Dette kan ses i alle fysiske tabeller og leksika - og kræver derfor ikke yderligere dokumentation.

Før ca. år 1900 var der ligevægt, så solindstrålingen til jord og hav var i ligevægt med den udstrålede varme fra jord og hav. Og Jordens mideltemperatur var ca. 15 grader.

Nu er indholdet af især CO2 vokset fra ca. 0,03 % til 0,04 %, altså øget ca. 33% i løbet af de sidste 60-70 år.

Indstrålingen af lys fra Solen er omtrent konstant, men det øgede indhold af klimagasser absorberer nu mere af den udstrålede varme fra jord og hav, så lufttemperaturen øges - og dermed også joroverfladens temperatur. - Det er altså et rent fysisk fænomen, som alle fysikere og vindenskabsmænd er enige om.

Klimamodellerne forsøger at beregne, hvor meget og hvor hurtigt temperaturen vi stige. Men det er særdeles indviklet, fordi der er mange fænomener, der øger eller reducerer temperaturen.

Derfor arbejder IPCC (siden 1997) på at forbedre modellerne, så beregningerne og resultaterne bliver mere præcise.​

Hvor stor en del af danskernes elforbrug kommer fra vindmøller, og hvor meget kommer stadig fra fossile energikilder?

DONG's el-deklaration (2015) siger, at kun 9% kommer fra vind-, sol og vand, mens 20% kommer fra atomkraft! - Men dette er ikke korrekt.

REO har spurgt energinet.dk, der​ forklarer, at spørgsmålet ikke kan besvares præcist.

Læs forklaringen her 

Hvor voldsomme bliver klima-ændringerne?

Climate Change 2014 (Fn's Klimapanel, IPCC) udgiver rapporter, der beskriver klimaændringerne nu og den forventede ændring i fremtiden.Frederiksborg Amts Avis viste 13.11.2015 en sammenfatning af de mest kendte ændringer.
Kort: Varmerekord nu, flere hedebølger, varmere havvand, iskapperne reduceres, havoverfladen stiger, havisen reduceres, koralrev er truede, CO2 i atmosfæren nu over 400 ppm, fødevareproduktionen usikker, flere sygdomme, anbefaler mere VE + atomkraft + CCS (lagring af CO2), CO2-udledningen bør reduceres 70% i 2050.
Læs sammenfatningen her.

Nogle tvivler stadig på, at der er sammenhæng mellem CO2-tilvæksten i atmosfæren og den målte temperaturstigning. Temperaturstigningen har nemlig været næsten nul i 10 - 12 år, selv om CO2-indholdet i atmosfæren samtidig er vokset jævnt. Det kan forklares ved, at temperaturen altid varierer lidt op og ned (ca. +/- 0,1 grad) pga. ændret solaktivitet, ændret kosmisk stråling, vulkaner og periodiske havstrømme (El Nino), m.v. - Og i en periode, hvor den naturlige variation går modsat den menneskeskabte, vil temperaturen stige langsomt eller slet ikke. Og i perioder, hvor de to påvirkninger begge går opad, vil temperaturen stige hurtigt. 

De nyeste målinger viser, at temperaturen nu igen er vokset, - og hvis dette fortsætter i 2 - 3 år, så er den fysiske sammenhæng endnu mere sandsynlig. Men i princippet kan det aldrig bevises!
Hvis vi kan stole på de allernyeste tal, så er de 10-12 års temperatur-pause allerede indhentet.
Se her den nyeste graf.
Se også kommentaren: Hvorfor er temperaturen ikke steget de sidste 10-12 år?

Hvad koster strøm fra a-kraft (kernekraft) - sammenlignet med kul og vedvarende energi (sol og vind)?

Det er svært at besvare præcist, fordi der er meget stor forskel på prisen - afhængigt af typen og lokaliteten.
De kernekraftværker, der kører nu, leverer strøm til priser fra 15 øre/kWh til ca. 40 øre/kWh.
De 10 svenske kernekraftværker (på tre lokaliteter) leverer strøm for 15 - 25 øre/kWh, mens de nyeste, der er under bygning i Finland og Storbritannien, er meget dyre og forventes at ligge på 40-45 øre/kWh (Finland) og 85 øre/kWh (Storbritannien).
Det finske er det første EPR, der bygges (altså en prototype). EPR står for Europian Pressuraized Reactor. Værket er meget forsinket, og det vides endnu ikke, hvor dyrt, det bliver.
** *** ****
Det sidste nye (september 2016) er, at det franske Areva - med delvis finansiering fra Kina - vil bygge to store PWR-reaktorer (Hinkley Point C) i England. De skal gå på nettet i 2023 eller 2024.
El-effekten bliver 2 x 1630 MW = 3260 MW. Pris 24,5 milliarder pund. El-prisen bliver mellem 80 og 90 pund per MWh i 35 år. Forventet levetid 60 år. Det er dyrt, men havvindmøllestrøm er endnu dyrere og langt mindre stabil!

Strøm fra vindmøller i Danmark koster mellem 30 og 105 øre/kWh, i middel vel 50-60 øre/kWh, hvis man ikke medregner prisen for backup og transmissionsledninger.

Solcelle-strømmens pris er faldende, men er så varierende, at REO ikke kan oplyse en gennemsnitspris. Et gæt er 50-70 øre/kWh, når prisen for backup ikke medregnes.

Faktisk er det ikke objektivt at sammenligne pris for stabile (kul, olie, gas, kernekraft, vandkraft) og ustabile el-kilder (sol og vind). Men mange gør det alligevel!

Hvad koster strøm fra forskellige energikilder?

IEA (International Energy Agency) udarbejder rapporter, der sammenligner priser for strøm fra kernekraft, kul og VE (sol og vind).
Den nyeste rapport kom i august 2015.
Den hedder: Projected Costs of Generating Electricity - 2015 Edition.
Den sammenligner som sagt elprisen fra fossil energi, kernekraft og vedvarende energi.
Se rapportens sammenfatning her - NB! - Se især de tre første sider, der hedder side 13, 14 og 15.
Priserne angives ved tre forskellige real-rentesatser og angiver en høj, lav og middelpris for de forskellige el-kilder. Det anbefales derfor, at læseren selv kigger på rapportens søjlediagrammer og vurderer tallene.
Men det kan kort oplyses (ved brug af middelværdierne og 3% rente), at prisen for el fra nye kul- og kernekraftværker er henholdsvis 50 øre/kWh og 36 øre/kWh. Ved 7% rente er prisen næsten ens (55 øre/kWh).
Om vedvarende energi: Ved 3% rente koster solcelle-strøm 67-104 øre/kWh, landvindmøller: 50 øre/kWh og havvind: 87 øre/kWh. Ved 7% rente: solceller: 87-140 øre/kWh, landvind: 61 øre/kWh og havvind: 114 øre/kWh.
Disse tal er stort set dem, vi kender fra danske anlæg. Dog er prisen de sidste to år faldet betydeligt for både sol og vind.

Hvordan virker et almindeligt atomkraftværk?

Den mest almindelige reaktortype (ca. 300 i verden) er en trykvandsreaktor (PWR), hvor princippet er vist på figuren.
I reaktortanken (grøn) sidder brændselsstavene, der normalt indeholder ca. 3% U-235. når reaktoren kører, spaltes uran-kerner til en række mindre atomkerner, hvorved der dannes energi, der opvarmer vandet i reaktoren til ca. 300 grader.
Det varme vand i det grønne kredsløb opvarmer vandet i de to viste dampgeneratorer, og dampen ledes ved højt tryk (150 bar) til turbinen, der trækker strøm-generatoren. Strømmen sendes gennem en transformator ud på højspændingsnettet og fordeles til alle os el-brugere.
Det store køletårn til højre er ikke nødvendigt, hvis reaktoren bygges i Danmark. Vores atomkraftværker skal ligge ved havet og bliver kølet med havvand.
PS. Den mest udbredte fejl i artikler i danske aviser, er at vise billeder af køletårne i stedet for atomkraftværker! - Det skyldes især manglende viden hos journalister og redaktører!

Hvor mange kernekraftværker kører der I verden, og hvor mange er under bygning ?

Det korte svar er, at der lige nu kører ca. 390 reaktorer. Japans 50 reaktorer bliver nu sikkerheds-testet, og de første forventes genstartet i august 2015. Desuden er ca. 90 er under bygning, flest i Kina.

IAEA har udsendt en vurdering af kernekraftens kapacitet i 2030. Både en høj og lav vurdering, som fremgår af dette skema:​

Region​

Nordamerika

Kapacitet nu​

116 GW

Kapacitet, 2030, høj

144 GW

Kapacitet, 2030, lav

101 GW

Procent, høj og lav

+ 24% /-13%

Region​

Latinamerika

Kapacitet nu​

4,3 GW

Kapacitet, 2030, høj

15 GW

Kapacitet, 2030, lav

7,2 GW

Procent, høj og lav

+ 249% /+67%

Region​

Vesteuropa

Kapacitet nu​

114 GW

Kapacitet, 2030, høj

124 GW

Kapacitet, 2030, lav

68 GW

Procent, høj og lav

+9 % /- 40%

Region​

Østeuropa

Kapacitet nu​

48,5 GW

Kapacitet, 2030, høj

102 GW

Kapacitet, 2030, lav

30 GW

Procent, høj og lav

+ 114% /+ 63%

Region​

Afrika

Kapacitet nu​

1,9 GW

Kapacitet, 2030, høj

10 GW

Kapacitet, 2030, lav

5 GW

Procent, høj og lav

+ 426% /+ 163%

Region​

Mellemøsten

Kapacitet nu​

6 GW

Kapacitet, 2030, høj

54 GW

Kapacitet, 2030, lav

27 GW

Procent, høj og lav

+ 800% /+350%

Region​

Fjernøsten

Kapacitet nu​

83 GW

Kapacitet, 2030, høj

268 GW

Kapacitet, 2030, lav

147 GW

Procent, høj og lav

+224% /+78%

Region​

I alt, verden

Kapacitet nu​

374 GW 

Kapacitet, 2030, høj

717 GW

Kapacitet, 2030, lav

385 GW

Procent, høj og lav

+ 92% /+ 3%

Kilde: IAEA, 2013​

Hvad er radon, og hvordan undgår man at indånde luftarten radon?

Da foreningen REO (Ren Energioplysning) har specialister i stråling fra radioaktive materialer, bliver vi ofte spurgt om farligheden af den luftart, radon, der trænger ind i mange af vore boliger. Især i enfamiliehuse, der jo er bygget direkte på jorden!
Luftarten "radon" findes nemlig overalt i jorden, og hvis vore huse ikke har helt tætte vægge og gulve under jorden, kan radon trænge ind og give helbredsrisiko (lungekræft).

Om Radon.
Luftarten "radon" findes næsten overalt i jorden, og hvis vore huse ikke har helt tætte vægge og gulve under jorden, kan radon trænge ind og give helbredsproblemer (lungekræft).
Man regner med, at ca. 300 om året i Danmark dør af lungekræft pga. radon.
Det er især huse med gulve direkte på jorden og huse med kælder, der er udsat.
Huse med en udluftet krybekælder har ikke problemer. Og etageboliger (lejligheder) heller ikke.


Overtryk i boligen.
Da det ofte er meget vanskeligt (eller umuligt) at tætne et eksisterende hus, er der en løsning, som meget sjældent nævnes.
Hvis man kan skabe et lille overtryk i boligen, vil der presses luft ud gennem utæthederne i stedet for radon ind.
Et lille overtryk kan billigt skabes af en lille ventilator (f.eks. 20 watt), der skal sidde et sted, hvor den blæser frisk udeluft ind i boligen.
I en kælder kan den f.eks monteres i en lyskasse eller ved en udvendig kælderdør.
I et et-planshus kan den sidde hvorsomhelst i ydermuren eller ved en dør eller et vindue.
MEN..... det virker naturligvis kun, når vinduer og udvendige døre er lukkede, og når huset generelt er nogenlunde tæt.
Om sommeren er problemet meget lille, hvis man sørger for passende udluftning.

Læs om radon
Læs hjemmeside om radon.

Læs en anden hjemmeside om radon

Hvad er en IFR-reaktor? - det er måske fremtidens reaktor-type.

IFR betyder Integral Fast Reactor. Den har en række fordele:
1. Hele processen foregår ved selve kraftværket, så der skal ikke transporteres radioaktive materialer.
2. Brændslet er metallisk uran, der leder varmen bedre end uran-oxid og giver bedre termisk stabilitet.
3. Det brugte brændsel kan derfor behandles ved elektrometallurgiske metoder (elektrolyse), der er billigere end kemisk oparbejdning.
4. Brændslet re-cirkuleres, til næsten det hele er spaltet. Derved udnyttes uran 50-100 gange mere effektivt end i alm. BWR- og PWR-reaktorer.
5. Der dannes mindre affald, og det er radioaktivt i meget kortere tid.
Læs mere her

Hvorfor skal en reaktor køles, når den er stoppet?

I forbindelse med Fukushima-reaktorernes havari, er vi blevet spurgt: Hvorfor er det nødvendigt at køle (evt. nødkøle) en nedlukket reaktor?

Kort svar:
Hvis en reaktor har kørt længe - og pludselig stoppes (= Scram), udvikler brændslet store mængder varme. Det skyldes henfald af de dannede fissionsprodukter (isotoper). Denne varmeudvikling (effekt) aftager derfor med tiden.
Læs mere her

Hvorfor er temperaturen ikke steget de sidste 10 - 12 år ?

Mange spørger REO om troværdigheden af IPCC's klimaberegninger - og især om de truende temperaturstigninger.
Kritikken lyder: "Temperaturen er ikke steget de sidste 10 - 12 år, - altså kan vi ikke stole på beregningerne!

Læs her en forklaring på denne modstrid.

PS. Nyeste: de sidste to år er temperaturen igen steget, endda ret voldsomt, så IPCC's troværdighed er genoprettet!

Hvordan testes affaldsbeholdere med brugt brændsel?

Se hvordan sådanne tests kan udføres. Det er faktisk underholdende!

Beholderne blev udsat for enorme kollisioner, fald fra stor højde ned på beton- eller stålunderlag, brand i flere timer og nedsænkning på dybt vand.
Beholderne fik skrammer og buler, men uden at gik der hul på dem.
En video viser flere af disse tests.

Se dem her.

Ved et af disse tests i New Mexico i USA lod man et lokomotiv med hastigheden 80 miles/hour (130 km/h) kollidere med en blokvogn med en affaldscontainer, som var placeret tværs over togsporet.

Se denne test - lidt grundigere

Hvor meget af strømmen fra vindkraft bruger vi selv, - og hvor meget er vi nødt til at eksportere?

REO beregnede for årene 2005-2006 (og senere for 2007), hvor stor en del af vind-strømmen, der blev solgt til vore nabolande.
Resultatet var, at mellem en trediedel og halvdelen blev eksporteret.
Siden har vi fået et elkabel under Storebælt, og vi er blevet lidt bedre til at udnytte den svingende effekt fra møllerne.
Men i kraftig blæst er der et betydeligt "el-overløb", fordi vores ca. 4500 vindmøller producerer mere strøm, end hele Danmark bruger!
Overskuddet sælger vi på den nordiske elbørs (Nord-pool), desværre som regel til lav pris.
Mange undrer sig over, at vi ikke kan stoppe vores almindelige kraftværker helt, når det blæser. Det skyldes dels, at kraftvarmeværkerne skal levere fjernvarme, dels at mange af dem ikke kan og må skrue så meget op og ned på kort tid.
Et af vindmøllernes problemer er jo, at de ikke leverer varme. Dette kan afhjælpes ved at benytte flere varmepumper og montere elpatroner i fjernvarmesystemet, men det sidste er en dyr måde at få varme på.
Læs rapporten her

Flere spørgsmål vil fremover blive besvaret, f.eks.:

Kan man lagre (gemme) elektrisk energi?
Mange tror, at man blot skal "lære" at gemme elektricitet fra vindmøller, når det blæser kraftigt - og bruge det, når det ikke blæser.
Det korte svar er: Store mængder strøm fra vindmøller og solceller kan ikke gemmes, men små mængder kan gemmes i batterier og akkumulatorer. De fleste elbiler har f.eks. kun energi nok til 100-150 km kørsel, og batterierne er meget tunge og dyre.
Vandkraft: Lande med vandkraftværker kan gemme energien, ved at skrue ned for effekten, når det blæser. - Men så er det vandet, man gemmer - ikke strømmen. Men det virker.
El-energi KAN gemmes kemisk, hvis den (ved elektrolyse) producerer brint, der kan lagres. Og så kan brinten (i brændselsceller) igen producere strøm. Men det er dyrt, og virkningsgraden kommer ned på 30 - 35%. Man er flere steder begyndt at benytte brint til drift af personbiler og busser, men det har endnu kun marginal betydning.
Batterier: I Braderup i Tyskland har Robert Bosch AS nu opstillet et forsøgsanlæg til oplagring af lidt større mængder el. Anlægget har en kapacitet på 3 MWh = 3000 kWh og kan levere en effekt på ca. 2,33 kW. - Anlægget kan gemme strøm til 10 boliger i en måned eller til 300 boliger i et døgn.
Der benyttes to forskellige typer batterier. Det ene bliver installeret i en bygning på 150 m2, mens det andet placeres i store stålcontainere på et areal på ca. 350 m2. Installationens samlede areal med teknikbygning og parkeringspladser er på ca. 2.500 m2. Som 3 danske villahaver. Batteriet i Braderup et af de største af sin art i Europa.
Vi kender ikke prisen for anlægget, men et kvalificeret bud er en gemme-pris på mellem 5 og 10 kr/kWh. Det er en MEGET dyr måde at gemme el-energi på!
REO forsøger at få oplyst præcise priser.
Se mere på: http://www.bosch.dk/da/dk/newsroom_8/nyheder/news-detail-page_51584.php

Kan et kernekraftværk regulere effekten (MWe) op og ned, f.eks. når elforbruget varierer - eller når vindmøllerne leverer for meget eller for lidt strøm?
Det korte svar er JA!. Mange tyske og franske kernekraftværker regulerer effekten op og ned efter behov. Man siger, at de kører "lastfølge".
Men de producerer strømmen billigst, når de kører med fuld effekt. Dette gælder for alle typer kraftværker!

Hvad koster strømmen fra kernekraftværker (øre/kWh) - sammenlignet med strøm fra kul-, olie- og gaskraftværker - og med strøm fra vindmøller og solceller?
Det korte svar er: Strøm fra kul er billigst. Olie, gas og kernekraft er lidt dyrere, vindkraft endnu dyrere og solceller dyrest.
Prisen afhænger meget af, hvor kraftværkerne ligger, f.eks. for kul: afstanden fra kulminerne. Prisen fra vindmøller er forskellig for hav-vind og land-vind. Prisen for strøm fra solceller er billigere i Sydeuropa end her. Konkrete tal kan ses i en OECD-rapport: "Projected Costs of Generating Electricity – 2010 Edition".
Se rapportens "Sammenfatning" her:

Forenings-information

REO

Kulsvierparken 71
2800 Lyngby

tlf-ikon  21 25 54 20

mail-ikon  info@reo.dk

REO arbejder for en nuanceret energidebat, hvor kernekraft vurderes på lige fod med andre energikilder ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.​